"Corona skaber splittelse i min familie"
Foto: Getty Images Få Rikke Thuesens bedste råd til konfliktløsning her.

"Corona skaber splittelse i min familie"

Konflikter har potentiale til at splitte familier ad, men de kan også gøre os klogere på hinandens verdensbilleder og skabe øget forståelse og accept. To søstre har søgt hjælp hos terapeut Rikke Thuesen for at få løst en konflikt om, hvordan de forholder sig til deres forældre under coronakrisen.

Oftest har jeg kærestepar i terapien, men i dag sidder Helene og Hanne over for mig. De er søstre, og jeg kender lidt til dem og deres familie. De har spurgt, om jeg vil hjælpe dem med at få en uoverensstemmelse til ikke at ende med en stor familiekonflikt. Hanne fortæller om familien, der består af en ældre mor og far, der er skilt og bor med deres nye ægtefæller, og tre søskende med partnere og børn.

"Vores mor har et skrøbeligt helbred, men fejler ikke noget konkret lige nu, og fars kone er hjertepatient, men har det ok. Da coronakrisen startede i marts, var vi søskende enige om at skåne vores forældre og snakke på skype eller telefon og helt undgå fysisk kontakt. Men vi så dem hen over sommeren, og i løbet af efteråret er vi blevet fuldstændig uenige om, hvad der er det rigtige at gøre."

Helene fortsætter: "Jeg og min bror mener, at det er ok at se vores forældre så ofte, vi og de har lyst til at se hinanden, og at børnene er velkomne til at besøge dem også. Hanne mener, at vi skal undlade at tage børnene med på besøg, at vi skal begrænse besøgene, og at de i øvrigt helst ikke må komme uden for en dør. Det giver os nogle voldsomme konflikter, for vi diskuterer det meget, og vi kan ganske enkelt ikke komme til enighed, og det begynder at gå os så meget på, at vi har svært ved at finde den gode tone mellem os."

Jeg opfordrer dem til at fortælle om deres tanker og følelser.

Helene: "Jeg er godt klar over, at vi har udsatte ældre i familien, og at det er sværere for dem, hvis de bliver syge. Men jeg føler, at Hanne bliver formynderisk og bestemmende og opfører sig som en forælder over for os alle, og det gør mig gal. Jeg oplever, at især min mor er ensom og ked af det, og hun vil gerne se os og børnene, men vil heller ikke komme imellem os søskende, og det gør ondt at se på …"

Læs også: "Mit parforhold er coronatræt"

Den positive hensigt

NLP-terapi er baseret på et ønske om at skabe positiv forandring via respektfuld kommunikation, og fire af hovedsætningerne lyder:

  1. Vi oplever ikke verden, som den er, vi har hver vores model af den.
  2. Hav respekt for andre menneskers model af verden.
  3. Der er en positiv hensigt bag enhver adfærd.
  4. Modstand er et tegn på utilstrækkeligt tillidsfuld kontakt/kemi.

Hanne: "Jeg ønsker bestemt ikke at være den, der skal opdrage på min familie, jeg forstår bare ikke, hvorfor de ikke tager det alvorligt, det er jo farligt, og jeg ville ikke kunne bære, hvis der skete noget med min mor. Hvorfor kan vi ikke bare se dem selv og så lade børn og ægtefæller blive hjemme … Jeg er så bange for, at de unge mennesker slæber noget med hjem til hende og smitter hende.

Helene bryder ind: "Jamen søde, de passer jo på, når de er der, de er jo også bange for at gøre mormor syg."

Hanne: "Jeg ved det godt, jeg kan bare ikke finde ro i det … Jeg er så grundbange, at jeg ikke kan være rationel, jeg er jo også ked af, at mor er ensom, men jeg aner ikke, hvad vi skal gøre."

Læs også: Psykologi: "Jeg vil have mere af den nærhed, vi havde under nedlukningen"

Samtalen åbnede op for, at uenigheden bunder i forskellige verdensbilleder. Begge søstre har en positiv intention om at passe på forældrene – den ene ved at holde sig fra fysisk kontakt, den anden ved at afværge ensomhed. Og selv om de ikke blev enige, fik de en forståelse for den andens perspektiv og fik løsnet op for den fastlåste konflikt.

Og når konfliktniveauet sænkes, er der bedre mulighed for at søge efter løsninger, der kan rumme begge perspektiver. Søstrene forpligtede sig til at snakke videre om rammer for besøg hos forældrene med øget fokus på at være få ad gangen, begrænse den fysiske kontakt og være så meget udendørs som muligt.

5 gode råd til konfliktløsning

1. Forstå den andens verdensbillede

For at kunne nå frem til en løsning, når man har en konflikt, kan det være en fordel at sætte sig ind i den andens verdensbillede. Vi kender alle tegningen, hvor to mennesker står over for hinanden med et 6- eller 9-tal imellem sig – afhængigt af hvor du står, vil du se 6 eller 9, og begge personer har ret. Vi ser verden forskelligt, vi ser den ud fra vores strategier, vores forsvarsmekanismer, vores tilknytningsmønster, vores erfaringer og vores grundfølelse. Og hvis vores verdensbillede er præget af f.eks. bekymring, og en anden udfordrer den, så kæmper vi endnu mere ihærdigt for at holde på vores perspektiv. 

2. Er nej stærkere end ja?

Ofte i parforholdskonflikter er det den person, der siger nej, der har den dominerende stemme. Skal vi tage ud at danse i aften? Nej. Skal vi have sex? Nej. Skal vi tage ud at rejse? Nej. Den, der har ja-hatten på begynder så at forhandle eller overbevise, ganske ofte med det sørgelige resultat, at nejet bliver mere vedholdende og fast. Konflikten optrappes, og afstanden bliver større. Nej-sigeren har ofte følelsen af at være trængt op i en krog og føler, at det eneste alternativ er ja, og det kan de ikke rumme. Forsøg at finde frem til et ”nej, men” eller et ”ja, og” for at finde en løsning, I begge kan være i.

3. Snak med de andre

I denne situation er der faktisk andre voksne mennesker involveret. Der er nogle voksne forældre, der selv er i stand til at tage beslutninger om deres eget liv og helbred. Hvis de sårbare ældre er bange for besøg, så respekter deres grænser, og pres dem ikke til noget, vil de hellere have besøg og aktivitet i deres liv fremfor at føle sig ensomme, så tag dem med ud og få en oplevelse, og pas selvfølgelig på hinanden undervejs. I har alle lige ret til at føle, som I føler, men ikke til at bestemme over andre.

4. Vis omsorg for hinanden

Ofte er det frygten, der taler, når den slags konflikter opstår, og frygt er ikke rationel og derfor meget svær at argumentere med. Forsøg at vise omsorg og kærlighed for den frygtsomme side, når den del bliver rummet og mødt, åbner der sig en mulighed for at se forbi frygten og se andre måder at kunne håndtere en situation på. Så skab roen og nærværet, så der er plads til at udtrykke de følelser og tanker, der måske ikke er helt rationelle.

5. Skab struktur og variation

Har du en ældre, der skal passes på, og er I bange for, at vedkommende skal blive syg, og derfor gerne vil begrænse den fysiske kontakt, så vær kreativ. Find andre måder at mødes på, spil kort eller ludo på skype, lave videomøder på teams hele familien, gå en tur i skoven med mormor på facetime. Send billeder og tekst lidt oftere, og aftal tid for næste besøg, så der er noget at glæde sig til.

Rikke Thuesen

Rikke Thuesen er psykoterapeut, sexolog og parterapeut og certificeret PREP-leder. Hendes passion er parforholdet, og hun tilbyder individuelle parsamtaler og holder foredrag om, hvordan man bliver en bedre kæreste og får et godt og udviklende parforhold. Hun hjælper par til at forstå hinandens forskelligheder og behov og at kunne kommunikere hensigtsmæssigt og tydeligt. Læs mere på Rikket.dk

Se, hvad vi ellers skriver om: Corona, Psykologi og Familieliv