Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Bulletproof-kuren
Foto: Getty Lotte Holm, professor i fødevarsociologi: “Det kræver mange ressourcer at efterleve en kur som denne”.

Det mener eksperter om Bulletproof-kuren

Søvn, sund fedt og faste. Det er nogle af kernepunkterne i bulletproof-kuren, der både lover vægttab og et skarpere fokus i hverdagen. Læs hvad eksperterne mener om slankekuren.

LOTTE HOLM, PROFESSOR I FØDEVARESOCIOLOGI

Brød, pasta og ris er så indarbejdede i vores madkultur, at de kan være svære at skære væk fra kosten, mener professor i fødevaresociologi Lotte Holm. Og de store mængder fedt, som bulletproof-kuren anbefaler, kan også være vanskelige for mange, fordi de strider imod, hvad vi tidligere har lært.

Hvad kan de her forholdsvis faste kostregimer?

“Kure som denne giver dig en masse forskrifter, du skal følge, og en masse opgaver, du skal løse. De giver dig faste retningslinjer for, hvad du må og ikke må. Men det kræver en masse ressourcer at leve op til disse og stor koncentration at efterleve dem. Nogen trives med, at alt er tilrettelagt – andre ikke. Når kure er så strikse, som denne her virker til, så bliver det for mange tit et meget kortvarigt projekt. De er simpelthen for svære at leve op til. Det betyder også, at de kan give dig et nederlag, og det kan ende med, at du får det værre, end du havde før, fordi du ikke kan leve op til forskrifterne.”

Kuren opfordrer til at spise, når du er sulten og stoppe, når du er mæt. Det lyder simpelt?

“Det lyder umiddelbart tillokkende, ja. Du skal følge din lyst og bare gøre, hvad kroppen siger. Men i praksis vil det være udfordrende for de fleste. Vi spiser efter sociale normer, og mad er så indarbejdet i den måde, vi er sammen med andre på. Der er faste tidspunkter og rammer for det i hverdagen. Så selv om det lyder enkelt at spise, når du trænger, så kan det være meget svært i praksis. Mæthed mærkes for mange med et vist efterslæb, så i forhold til kure med faste mængder og faste spisetidspunkter er dette noget mere usikkert. Mange, særligt overvægtige, har vanskeligt ved at mærke sult og mæthed. Det kræver tilvænning og træning og er slet ikke så enkelt, som det kan lyde.”

Kuren har et meget højt fedtindtag. Det kan være en omvæltning for mange, inklusive vores testperson?

“I årtier har vi fået at vide, at vi skal begrænse fedtindtaget. Så det er svært at forliges med at skulle spise så meget af det, som kuren lægger op til. Det strider imod, hvad vi synes, vi ved. For nogen virker det ulækkert, og mange vil opleve det som både uæstetisk og frastødende.”

LÆS OGSÅ: Vi har testet kuren; "Min mave er fladere, og jeg har en let fornemmelse i kroppen”

Kuren lover hurtige resultater på vægten, men i endnu højere grad på humør, energiniveau, præstationsevne, sygdomsrisiko og aldring. Hvad tænker du om det fokus?

“Det lyder jo herligt og tillokkende: Du bliver den allerbedste udgave af dig selv, får et energisk og humørfyldt liv og en sund aldring. Det lyder enormt dejligt – men mest som en drøm.”

En af kurens nøglesten er at spise “rent.” Fylder det generelt i tiden?

“Det har i årtier været noget, som mange er optagede af. Det handler om at gøre noget godt for sig selv. Det oplever vi, at vi gør ved at afskærme os fra blandt andet det industrielle landbrug. Vi ser denne renhed som et passende svar på frygten for den moderne fødevareproduktions ulemper: Det kunstige og urene. Vi har dog også en tilsvarende modsatrettet bølge, som synes, alt det der med økologi er noget pjat, der bare gør tingene dyrere.”

Vores testperson er udfordret til sociale arrangementer, som ikke er helt det samme uden kage, grilllpølse og fadøl?

“At undvære fødevarer som brød, kage, pasta og ris er et stort indgreb for de fleste, fordi det fylder så meget i vores madkultur. Hvis du er på en kur som denne og forsøger at følge den slavisk, vil du i det hele taget blive udfordret og komme på kollisionskurs i din sociale omgang. Det gælder blandt andet i forhold til kun at drikke specialkaffe, spise græsfodret kvæg og nøjes med at spise, når sulten melder sig.”

LÆS OGSÅ: Dave Asprey om Bulletproof: Biohack din kost – og få mere energi, overblik og en lavere vægt

LARS KLINGENBERG, ERNÆRINGSEKSPERT

Ifølge Lars Klingenberg er der masser af sund fornuft i en række af bulletproof- kurens retningslinjer. De mange regler og forbudte fødevarer skaber dog unødig forvirring og besvær. Og kuren mangler videnskabelig dokumentation, slår han fast.

Hvad tænker du overordnet om bulletproof-kuren?

“Jeg vil mere kalde det et koncept end en kur. Men uagtet ordvalget er der masser af fornuft i nogle af konceptets retningslinjer. Det giver god mening at spise mere af det, vi ved, har en positiv effekt på sundheden, som at spise de gavnlige fedttyper. Og spiser du mange grøntsager, for eksempel de anbefalede 600 gram dagligt, får du en langt sundere metabolsk profil end uden. Her har konceptet fat i den lange ende. Til gengæld indeholder det også en masse banaliteter, trends og regler, som der ikke er nogen videnskabelig dokumentation for i den kombination, som konceptet anbefaler. Konceptet er baseret på én mands erfaringer igennem 20 år. Det er ikke forskning. Vi responderer ikke alle ens, så idéen om, at ‘one size fits all’ er helt forkert. Og så er det væsentligt at pointere, at bulletproof bygger på, at du skal købe en række specifikke bulletproofprodukter. Købsbetingede kostråd får mine alarmklokker til at ringe.”

Vores caseperson føler sig lettere under og efter kuren. Hvad skyldes det?

“Når du ændrer kosttype, påvirker det dig mentalt og kropsligt. Det sker uanset, hvad du skifter fra og til. Skiftet i sig selv giver dig et andet fokus og en følelse af at gøre noget godt for dig selv. Fjerner du også nogle dårlige vaner, vil du opleve det positivt, uden at det nødvendigvis er konceptets skyld.”

50-60 procent af energien er fra fedt, hvad mener du om det?

“Det er lige i overkanten. Men det behøver ikke at være et problem for den enkelte, hvis der hovedsageligt er tale om umættet fedt. Din vægt er et resultat af dit samlede energiindtag, og så længe det matcher dit aktivitetsniveau, kan du sagtens holde den nede. På mæthedskontoen er det ikke fedtet, der mætter, men proteinerne.”

Så længe, du spiser de rigtige fødevarer, kan du spise de mængder, du har lyst til. Er det en realistisk metode til at regulere din kost?

“Hvis du er i stand til at lytte til din krop, kan det godt fungere. Men udsættes du for stress, manglende søvn og sociale normer, der undertrykker din appetitregulering og leder dig i retning af belønningsbaseret spisning, bliver det svært at lade kroppens naturlige behov råde.”

Er faste gavnligt for sundheden?

“En enkelt dag flytter intet. Uanset om du faster, detoxer, eller hvad du kunne finde på. Når det gælder proteinfaste, er der ingen forskning, der understøtter Bulletproof-kuren i, at det skulle være gavnligt. Tværtimod er det som tidligere nævnt proteinerne, der giver dig øget mæthedsfornemmelse.”

Er der belæg for at fraråde gluten?

“Hvis du er allergisk over for gluten – og så er du ikke i tvivl – skal du holde dig fra det. Alle andre har det enzym, der kan spalte gluten, og kan derfor roligt spise det. Gluten er ikke farligt, og det er meget besværligt helt at undgå, så lad være med at bruge tid og energi på det, hvis du ikke har behovet.”

Er kaffe en superfødevare?

“Kaffe har mange gode egenskaber. Den indeholder flere hundrede komponenter, hvor af nogle komponenter er ganske udmærkede. Den kan for eksempel øge fedtforbrændingen under fysisk aktivitet, hvilket kan være relevant for nogen. Men derudover er det blot et stimuli, der smager udmærket. Superfoods eksisterer ikke – det er et salgsgreb, som skal få folk lokket i en bestemt retning.”

Kan du biohacke sin sundhed?

“Hvis der menes, at du kan ændre naturens love, så nej. Hvis der menes, at du kan optimere og forbedre din sundhed, så ja. Det er jo netop det, kost og fysisk aktivitet kan. Der findes ikke genveje til det sunde liv. Det kræver et langt, sejt træk.”

Om eksperterne

LOTTE HOLM er professor i fødevaresociologi ved Københavns Universitet og forsker i sociale og kulturelle aspekter af mad, herunder menneskers relation til mad, sundhed og krop i et hverdagsperspektiv.

LARS KLINGENBERG er cand.scient. i human-fysiologi og ph.d. i ernæring. Studieadjunkt i sektion for klinisk og forebyggende ernæring på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

Se, hvad vi ellers skriver om: Slankekur