Det spiser jeg (i virkeligheden) på én dag
Foto: Privat Det spiser jeg (i virkeligheden) på én dag

Kostvaner

Det spiser jeg (i virkeligheden) på én dag

To salatblade, en håndfuld mandler, en skefuld skyr... yeah, right! De fleste af os spiser langt mere, end vi tror – men nogen spiser også mindre. Kig to kvinder over skulderen en tilfældig torsdag og hør, hvad eksperten mener om deres daglige madindtag.

På grænsen til det undvægtige: Det spiser Christina
Hvem: Christina Kayser Onsgaard, 44 år, fotograf. Gift med Morten og mor til to sønner på 9 og 12 år.
Højde og vægt: 1,76 og 57 kg.

Mad på en tilfældig torsdag
Morgenmad:
Sort te med mælk og et glas vand inden morgenløb på 6 km.

Mere vand og te efter løbeturen. Et stykke ristet rugbrød med avokado og tomater og et æg.

Mellemmåltid:
En nektarin.

Frokost:
Rester fra dagen inden. Portobellosvampe med chili, ingefærsmør og et stykke ristet grovtoast. En kop hvid te og en ostemad med rød peber på grovtoast.

Mellemmåltid:
En håndfuld saltede mandler/rosiner, to nektariner og en gulerod. Masser af vand.

Aftensmad:
En kålpølse og noget råkostsalat. Og et glas O'boy kakao.

Sådan spiser jeg:
- Jeg spiser egentlig det, jeg har lyst til, men jeg har nok ret høje ambitioner om, at vi i familien skal spise sundt. Masser af grøntsager og relativt fedtfattigt. Vi kan sagtens lave flødesovs, og vi spiser generelt meget, men vi er en meget sportsaktiv familie, og derfor sætter fløden sig ikke fast. Jeg kan godt lide at bruge tid på at lave lækker mad, men to dage om ugen spiser vi ikke aftensmad sammen på grund af diverse sportsaktiviteter, og så står den ofte på rugbrødsmadder eller pasta. Vi drikker aldrig sodavand, og jeg drikker ikke kaffe, men kun te.

Sund, lækker mad betyder faktisk så meget for mig, at jeg gerne bruger lang tid på at finde frem til de gode restauranter, før jeg rejser på ferie, for jeg bliver ærgerlig, hvis jeg skal spise mad, der ikke er i orden. Jeg har heller ingen problemer med at sige nej tak, hvis kolleger eller venner byder mig på kage eller mad, som jeg ikke har lyst til at spise. Fra jeg var helt lille lavede jeg mad med min mor, farmor og mormor, så mad og ambitioner om at lave og spise god, sund mad, har jeg altid haft.

Laster:
- Mørk chokolade med orangesmag og After Eight, men jeg spiser det ikke hver dag. I sommerhalvåret kan jeg godt på en hverdagsaften tage et glas hvidvin eller en kold øl. Jeg holder mig dog altid samlet set under de maks. syv genstande om ugen som Sundhedsstyrelsen anbefaler.

Motionsvaner:
- Jeg dyrker karate 2-3 gange om ugen og løber 6-7 km en gang om ugen.

Det ville jeg gerne ændre:
- Jeg har ikke dårlig samvittighed over at spise mørk chokolade, men jeg bliver irriteret på mig selv, når jeg spiser en skål rugfras med sukker efter træning i stedet for lige at give mig selv tid til at bikse noget sundt sammen. Og jo, så kan det godt irritere mig, at jeg skal gå på kompromis med kvaliteten, fordi sunde og gode råvarer er så dyre herhjemme. Jeg forstår ikke, at afgiften på sodavand og andre mindre sunde madvarer sænkes, mens sund, økologisk frugt og grønt er så dyrt. Det kan jo ikke kun aflæses i smagen, men også i de stigende følgesygdomme som dårlig kost medfører.

LÆS OGSÅ: Spis godt uden forbud

Eksperten: Sådan bliver Christina sundere
Mere sul på kroppen
- Christina er på grænsen til at være undervægtig, og det vil være sundt for hende at tage lidt på. Ny forskning viser, at det er sundt for kvinder at have lidt fedt på baller, hofter og lår, for fedtet er med til at danne sunde stoffer. Der er simpelthen en sammenhæng mellem, hvor brede en kvindes hofter er og risikoen for udvikling af hjertekarsygdomme og diabetes. Hvis du har for lidt eller for meget fedt, øges risikoen. I den offentlige debat taler vi mest om, at det er farligt at være overvægtig i forhold til type 2 diabetes, men det er lige så farligt at være undervægtig.

Selv om det lyder som noget ens mor kunne finde på at sige, så er det godt at have noget at stå imod med, hvis man bliver syg. Som undervægtig har man ingen energidepoter til at klare en kritisk sygdomsfase. Det er det såkaldte "overvægtsparadoks" - tykke har større risiko for at blive ramt af hjertekarsygdomme. Til gengæld har de en større chance for at komme sig pga. deres fedtdepoter end tynde patienter.

Rist med omtanke
- Christina rister sit rugbrød. Her er det vigtigt, at al brød bliver ristet skånsomt. Hvis det bliver bare let brændt, dannes stoffet akrylamid, der er kræftfremkaldende.

Skær ned på saltet
- De saltede mandler, hun spiser, bør skiftes ud med usaltede af slagsen. Vi får for meget salt i vores kost, og det kan give forhøjet blodtryk.

Ikke fløde til tynde
- Når Christina spiser pasta, bør det være fuldkornspasta. Ligesom det skal være fuldkornsudgaverne, når vi taler ris og brød. Det er misforstået, at man godt må spise flødesovs, masser af smør og lys pasta, når man er slank. Tynde mennesker skal fuldstændig ligesom overvægtige spise sundt. Christina kan med fordel putte mere rapsolie og olivenolie i sin mad, altså skrue op for det sunde fedt og ned for det usunde, der kun sætter gang i åreforkalkningen.

Vin bliver sundere
Hvis Christina kan lide et glas vin i hverdagen, kan hun glæde sig over, at fordelene ved at drikke vin statistisk set overstiger ulemperne, når kvinder er fyldt 45 år. Fra da af har det en forebyggende effekt på udvikling af hjertekarsygdomme, der er større end den negative effekt alkohol kan have på udvikling af brystkræft.

LÆS OGSÅ: "Hvor spiser man meget, når der er buffet"


Kødelskeren: Det spiser Mette
Hvem:
Mette Hartvig Johnsson, 40 år, jurist. Gift med Christian og mor til to drenge på 6 og 8 år.
Højde og vægt: 1,65 m og 57,5 kg.

Mad på en tilfældig torsdag
Morgenmad:
Skyr med rabarberkompot, jordbær, mandler. Vand. En lille kop kaffe med mælk.

Mellemmåltid:
Frugt. En lille kop kaffe med mælk.

Frokost:
Burger med salat. Vand. To små kopper kaffe med mælk.

Aftensmad:
Bøf med grøntsager og salat. En cola.

Mellemmåltid:
Frugt.

Sen aften:
Skumfiduser og Kitkat.

Sådan spiser jeg:
- Jeg har for nylig kæmpet et par kilo af ved at erstatte brød om morgenen med skyr, ved at droppe havregryn med mælk lige inden sengetid, og ved at holde mig fra dårlige kager, og kun synde i luksussager. Jeg føler mig mæt af min morgenskyr, og så sørger jeg for at have gulerødder og frugt med på arbejde, så jeg ikke falder i og spiser noget, jeg ikke burde. Jeg spiser faktisk masser af grøntsager og frugt, og spiser næsten ikke slik. Jeg har kæmpet mig lidt ud af at have en sød tand. Det er lettere at gøre om sommeren, når der er masser af dejlige friske bær, frem for om vinteren, når et kedeligt æble skal udkonkurrere et stykke kage eller en håndfuld lakridser.

Laster:
- Cola og kage. Indtil for nylig drak jeg sodavand hver dag. Nu er jeg nede på et par gange om ugen. Et iskoldt glas cola med citron efter fyraften vinder næsten over alt. Jeg kan ikke lide vin, og drikker kun øl, når jeg skal være fuld til en fest, så colaen er min sjus.

Én gang om ugen, hver mandag, spiser jeg med min veninde - det har vi gjort siden 1. klasse. Jeg har La Glace-kage med, mens hun sørger for aftensmad. Jeg ved ikke, om det er en last, men jeg er ikke pjattet med fisk, så det spiser jeg stort set aldrig.

Det slik, jeg spiser i løbet af en uge, har jeg det fint med. Jeg er overbevist om, at jeg spiser så sundt i det store hele, at sukkeret ikke skader. Så nej, jeg går ikke rundt og har dårlig samvittighed, når jeg spiser noget, som på papiret ikke er sundt.

Motionsvaner:
- Jeg dyrker intet. Jeg holder mig i gang i øjeblikket med at ordne praktiske ting som f.eks. malerarbejde i mit sommerhus, og så cykler jeg 4 km hver dag.

Det ville jeg godt ændre:
- Jeg går ikke så meget op i kostvaner og har ikke været på damebladsdiæter, men jeg kan godt mærke, at der med alderen og især efter at have født to børn, altid lige er et par kilo på maven, som ville være fede at smide. I de perioder, jeg enten løber eller træner lidt, kan jeg hurtigt se resultater, og derfor tænker jeg, at jeg jo hurtigt kan få trænet dellen væk, hvis jeg virkelig gad.

Eksperten: Sådan bliver Mette sundere
For meget kød
- Det virker som om, Mette er hoppet på proteinvognen. Hun spiser f.eks. skyr i stedet for brød og får kød flere gange om dagen. Dermed har hun det samme problem som mange andre danskere, nemlig at vi baserer vores hovedmåltider på kød. Det anbefales ikke at spise mere end 500 gram kød fra svin eller køer pr. uge. Hvis du får to burgere eller to store hakkebøffer i løbet af 1-2 dage, så har du faktisk brugt kvoten op. Vi lever i en kultur, hvor kød fra svin og køer er en fast forankret tradition. Vi spiser hakkebøffer og frikadeller, og grønt ses stadig som tilbehør. Den madkultur skal vendes. Kød skal være vores tilbehør, og vi skal gå mere efter det sundere kød fra fisk og fjerkræ. Eller slet og ret spise mere vegetarisk, og i stedet få de nødvendige proteiner fra f.eks. bønner, linser og kikærter.

Frem med fisken
- Hvis Mette ikke kan lide fisk, får hun sandsynligvis for lidt omega-3, D-vitamin, mineraler og fedtsyrer. Hun skal derfor have de nødvendige næringsstoffer på anden vis i form af kosttilskud som fiskeolie og D-vitaminpiller.

Stressspisning
- Kitkat og skumfiduser sent på aftenen er klassisk. Når børnene er lagt og dagens pligter overstået, kan vi mærke roen, men også stressen. Og så begynder mange af os at stressspise søde sager, fordi de virker afslappende. Det kommer sjovt nok bag på folk hver aften. Næste morgen begynder Mette så at stramme op igen. Hvis hun får flere kulhydrater i løbet af dagen i form af mere fuldkorn, vil hendes hjerne ikke skrige på sukker om aftenen. Det vil også være godt at lære at håndtere stress på andre måder end med slik.

Syreskader
- Der er ikke noget godt at sige om cola. Det er fyldt med sukker, der giver vægtøgning og syreskader på tænderne. Når Mette drikker cola, er det i det mindste godt, at hun drikker det til måltiderne og ikke sipper drikken over flere timer, for det giver størst skade på tænderne. Og så skal hun huske kun at drikke "nydecolaer" og holde sig fra "vanecolaerne". Det gør hun ved at blive opmærksom og mærke efter – fra cola til cola. Det vil automatisk reducere antallet.

Social mad
- Det er en utrolig lang og fin tradition at spise kage med sin veninde hver mandag. Og et godt eksempel på, at mad ikke kun skal handle om at optimere næringsstoffer, men også om sociale relationer.

Powerwalk
- Hvis Mette ikke ser sig selv som den sporty type, så viser forskning, at hvis man bare går mindst en time hver uge i raskt tempo, mindskes risikoen for at dø med 50 procent. Det er 8-9 minutters rask gang pr. dag. Så ud at gå.

LÆS OGSÅ: Her er de to nye kostråd

Om eksperten

Per Brændgaard er uddannet cand.scient. i human ernæring og arbejder som selvstændig ernæringskonsulent i København. Se Perbrændgaard.com.

Se, hvad vi ellers skriver om: Per Brændgaard og Kost