"Det var traumatisk for mig at føde"

Lotte Mejlhede er en af de mange kendte kvinder, som har fortalt ALT for damerne om, at det at blive mor, for det største, der er sket. Det kan de fleste forældre formentlig skrive under på, så selvom vi ved, at fødsler kan gå galt, og at børn kan fødes med sjældne sygdomme, er det den lykkelige fortælling om fødsler, som er fremherskende.

Men nu er fagfolk blevet opmærksomme på, at dramatiske fødsler kan udløse PTSD (posttraumatic stress disorder). Der bør derfor være mere fokus på at forebygge lidelsen, mener overlæge. Her fortæller Missu Schneidermann om, hvorfor hun var bange for at føde.

Jeg var bange for at føde. Det prøvede jeg at forklare de fire-fem forskellige jordemødre, jeg talte med under graviditeten. "Det er alle," smilede de overbærende og fejede det med den bemærkning af bordet. Og det viste sig, at jeg havde god grund til at være bange. For jeg havde ikke en god fødsel. Og nej, jeg havde ikke urealistiske forventninger. Jeg vidste godt, at det ville gøre ondt som ind i helvede.

Jeg havde til fødselsforberedelsen taget noter om, at man skulle presse i en time, og så skulle barnet være ude. Efter fem-seks timers pressen var min søn stadig ikke ude. Jeg havde ikke fået noget smertestillende, til gengæld havde jeg fået store mængder af vestimulerende, og jeg havde haft afsindige smerter i 12 timer, veer i 18. De skiftende jordemødre syntes, jeg var lidt hysterisk og irriterende. Sådan føltes det i hvert fald, da jeg fuldstændig udmattet af smerter, pressen og angst råbte: "Hvor langt er der igen? Hvorfor kommer han ikke ud? Hvad sker der?" Igen og igen. Jeg husker ikke, at jeg fik noget svar.

En chefjordemoder og en fødselslæge tog blodprøver og lagde elektroder på min søns hoved. Ved anden blodprøve lød beskeden, at NU skulle han ud. Fødselslægen masede en sugekop på hovedet af min stadig ufødte søn, gav mig et ordentligt klip og trak ham ud.

Jeg vidste, at det ikke var godt, da de var helt stille, og fødselslægen med det samme klippede min søns navlestreng uden at gøre mine til at lade min kæreste gøre det. Børnelægen lagde ham over på et bord, hvor han fik ilt og blev suget i en halv time, mens både børnelæge og min kæreste forsøgte at lyde muntre og sige: "Han skal lige have lidt hjælp, det har jo været en hård vej ud". De sagde, at han skulle på neonatalafdelingen og "lige tjekkes".

Ny viden
Da jeg læste bogen "Efterveerne", følte jeg mig – for en sjælden gangs skyld – genkendt og forstået. For det var i "Efterveerne", jeg læste, at undersøgelser viser, at 20-33 procent af alle kvinder, der har født, har oplevet fødslen som traumatisk, og i 2-8 procent af tilfældene fører det til PTSD (posttraumatic stress disorder) – en lidelse, jeg og de fleste andre forbinder med krigsveteraner.

Hvorfor vidste jeg ikke det? Det gik jeg og hidsede mig lidt op over, indtil jeg talte med obstetrisk overlæge på Odense Universitetshospital, Morten Beck Sørensen, der fortalte, at det først var i 2013, at PTSD blev nævnt i forbindelse med fødsler.

– Det er også helt ny viden for os som behandlere. Indtil 2013 er de kvinder, der rent faktisk har udviklet PTSD, havnet i "skraldespandsdiagnosen" efterfødselsreaktion, som er alle mulige former for psykiske reaktioner efter fødslen. Men kvinder med PTSD opfylder nogle helt bestemte kriterier, som godt kan være svære for os i hospitalsvæsenet at få øje på, da problematikken først opstår meget sent og oftest, efter at den fødende har forladt barselsgangen, siger han.

– Når man kender til problemet fra andre sammenhænge, er det en logisk følgeslutning at kæde PTSD sammen med en traumatisk fødselsoplevelse. Når man har kendskab til, hvordan nogle kvinder reagerer, og til den situation, de kan stå i efter et traumatisk fødselsforløb, ved man, at de kan have den type reaktioner, som kendertegner PTSD. Når man læser om PTSD for eksempel efter en krig, er det ikke meget anderledes end det, nogle kvinder oplever efter et traumatisk fødselsforløb. Det er godt for både kvinderne og os som fagpersoner, at der nu er sat en definition og forklaring på, forklarer Morten Beck Sørensen, der pointerer, at nogle ser det at føde sit barn som en af de mest traumatiserende oplevelser i en kvindes liv. Og at risici for både mor og barn er store under en fødsel, for fødsler kan være komplicerede .

Tværfagligt samarbejde, tak
Min søn begyndte heldigvis hurtigt at kunne trække vejret selv og fik lov at komme med os op på barselshotellet dagen efter fødslen. Vi var indlagt i fem dage, fordi min dreng havde forhøjede gulsottal. I løbet af de fem dage var der ingen, der spurgte, hvordan jeg havde det. Eller, de kom ind og spurgte: "Hvordan går det?" Men det var mere naturligt, at vi talte om min søn, fordi han havde fået så mange "tæv" under fødslen og lå i en lysvugge.

Flere måneder senere fik jeg en privat jordemoder til at gennemgå min journal fra fødslen. Der stod, at min søn stod skævt med hovedet, og at det var derfor, han sad fast. Men det var der ingen, der sagde under fødslen til hverken mig eller min kæreste.

Men hvad skal der egentlig til, før man fra professionelt hold vurderer, om en kvinde har haft et traumatisk fødselsforløb? Morten Beck Sørensen forklarer, at de nogle gange er opmærksomme på det allerede under fødslen, hvis der kommer uventede komplikationer.

– Det kan resultere i angst og dødsfrygt og give en svær psykisk reaktion, men ofte er det traumatiske ved fødselsoplevelsen ikke identificeret, da følgerne opstår sent, og dette er vi ofte ikke opmærksomme på. Det er et svært område. Vi ser en masse kvinder, hvor vi tænker, det her må være svært, men hvor de kan tackle det selv og kommer over det og næsten synes, vi er overdrevet bekymrede. Og så er der andre, som, vi vurderer, har haft et normalt fødselsforløb, der reagerer stærkt og udvikler symptomer på PTSD.

Han efterlyser derfor mere tværfagligt samarbejde med særligt psykologer og psykiatere.

– Når en kvinde med sukkersyge bliver gravid, har vi hjælp fra diabeteslæger til at tackle det, og på samme måde har vi brug for eksperter, der ved meget mere om PTSD, end vi som fødselslæger gør. PTSD som følge af et fødselsforløb er underkendt, og emnet får slet ikke opmærksomhed nok. Det har ikke den prioritet, det burde have, siger Morten Beck Sørensen, der mener, at det ville være oplagt at screene kvinder for PTSD til otteugers-undersøgelsen hos egen læge.

– Det er et forslag, som står helt for egen regning, og jeg er nødt til at understrege, at jeg ikke har den nødvendige ekspertviden omkring PTSD til at komme med evidensbaserede anbefalinger. I den sammenhæng er der brug for en tværfaglig indsats, som involverer psykologer og praktiserende læger med den nødvendige specialviden. Jeg er fødselslæge med interesse og viden om barselskomplikationer og er særdeles interesseret i et videre samarbejde, og dette arbejdes der på igennem vores fagselskab DSOG (Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, red.), siger han.

LÆS OGSÅ: 8 genveje til mere energi

LÆS OGSÅ: Catherine fødte på vej til sygehuset

LÆS OGSÅ: Jordemødre: Vi har så travlt at ting går galt