Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Detox
Foto: Alamy

DETOX − sundt, farligt eller det rene fup?

Nul hvede, store mængder kosttilskud – og tarmskylninger. I håbet om at få en ren krop og den ultimative velvære, så detox’er vi på livet løs. Men er det i virkeligheden spild af tid eller gør det måske oven i købet mere skade end gavn? Vi har spurgt tre eksperter.

Går du efter den rene, sunde krop, så vil detox gerne vise dig vejen i form af udrensende kure, tarmskylninger og kosttilskud. Men passer det, at en sund krop ophober affaldsstoffer? Kan du få renset ud i krop og sjæl ved at undgå sukker og hvede? Og hjælper en tarmskylning på dit almene velbefindende?
Per Brændgaard, der er cand.scient. i human ernæring, har endnu ikke set forskningsresultater, der tyder på det.
− I bedste fald er detox unødvendig, i værste fald er det skadeligt. Der er ingen dokumenteret effekt, og der er ikke belæg for, at en eller anden bestemt detox-diæt kan udrense andet end den dårlige samvittighed, siger han.
− Hele detox-tanken er baseret på den diffuse fornemmelse, at kroppen ophober affalds- og giftstoffer. Og ja, vi har masser af skidt inden i os − pesticidrester, miljøgifte og affaldsstoffer, men det kan den sunde krop godt finde ud af at rense ud i. Det er jo derfor, vi har nyrer og lever. Hvis kroppen ikke selv kan komme af med sine giftstoffer, så har man jo en alvorlig sygdom med nedsat nyre- eller leverfunktion, og i de tilfælde vil en detox-diæt heller ikke virke, siger han.
På Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital arbejder overlæge Niels Ebbehøj bl.a. med folk, der er blevet forgiftet. Han har heller ikke meget til overs for detox.
− Tilhængere af et fænomen som detox og lægevidenskaben er to verdener, der ikke taler samme sprog, og som aldrig kommer til det, siger han.
− Vi har alle gift i kroppen. Det er et vilkår ved at være på denne jord, at vi omgiver os med gifte − vi spiser og vi indånder dem. Men før man kan tale om en forgiftning, der skal behandles, skal der findes et problem. Der skal være symptomer, og der skal være nogle helbredsmæssige konsekvenser.
Ifølge Niels Ebbehøj risikerer detox-tilhængere derfor at behandle noget, de ikke ved, hvad er, med noget, de ikke ved, hvad gør.
− Hvilken gift er der tale om? Hvor udskilles den? Hvad har det af konsekvenser? I stedet for at tage stilling til det får folk, der ikke har nogen diagnose, f.eks. anbefalet medikamenter, der skal „rense kroppen for giftstoffer”, og så viser det sig, at medikamenterne indeholder noget, der risikerer at påføre dem giftstoffer, siger Niels Ebbehøj. En anden fejl, som detox-tilhængerne ifølge Per Brændgaard begår, er, at de dæmoniserer nogle fødevarer og saliggør andre.
− Holdningen er, at al mad fra industrien er fyldt med skidt. Det er blevet den moderne djævel. Men det er en sandhed med modifikationer, når man siger, at alle E-numre er noget skidt. Hvis man kigger på E-numrene, kan man se, at ascorbinsyre er et af dem, og ascorbinsyre er C-vitamin − altså noget, som mange tager som kosttilskud netop for at udrense. Samtidig er det også en illusion, at man kan spise føde, der er ren. Naturen er beskidt og giftig, og det er der ikke noget galt med. Jeg tror f.eks. ikke, at champignoner var blevet lovlige, hvis de var opfundet i dag, fordi de indeholder så store mængder af naturlige giftstoffer. Men kroppen kan altså godt tåle lidt gift, siger han.
Niels Ebbehøj mener også, at det kan være problematisk, at nogle fødevarer ophøjes.
− Alting kan jo være giftigt, det er bare en spørgsmål om dosis. Tag salt f.eks. Vi kan ikke leve uden salt, men samtidig kan kroppen ikke tåle at spise en spiseskefuld af det. Når man følger sådan noget som detox, kommer man hurtigt ud af en tangent og løber efter enkelte kostråd som f.eks., at man skal spise mange blåbær. Men det er ikke undersøgt, hvad blåbær gør, hvis man spiser dem i store mængder. Så måske viser det sig, at antagelsen ikke passer, og i værste fald finder man ud af, at det er skadeligt. Men når det nu er sådan, hvorfor kan folk på detox-kure så fortælle om vægttab, appelsinhud der forsvinder, glød der kommer tilbage, og bedre humør? Det har overlæge og professor Bente Klarlund et svar på.
− Alene det, at man gennemfører en kur og udviser selvdisciplin, giver jo en god følelse. De fleste detox-kure er baseret på et mindre kalorieindtag, og så taber man sig jo. Og når man taber sig, forsvinder appelsinhuden, siger hun.
Per Brændgaard mener, at de positive resultater af detox skyldes, at kroppen har fået noget bedre, end den har været vant til.
− Kroppen fungerer bedst, hvis den får den væske, motion og sunde mad, som den har brug for. Og mange af kurene er jo med et stort indtag af grønsager og frugt ernæringsmæssigt gode nok og sikkert bedre end den kost, mange spiser i forvejen. Ligesom der heller ikke er noget i vejen med at prøve at undgå sukker, men den bagvedliggende filosofi bag detox er stadig noget vrøvl: Der er intet videnskabeligt belæg for, at fastekure, basedannende fødevarer, kosttilskud, tarmskylninger osv. skulle kunne udrense bedre end sund kost. Hvis der er belæg for noget, så er det, at det gør mere skade en gavn.
− Nogle af kurene er deciderede farlige som f.eks. vandkurene, hvor man skal rense ud ved at drikke massive mængder vand. Det kan føre til væskeophobninger i hjernen, og der er eksempler på dødsfald og hjerneskader.
De psykiske konsekvenser er dog dem, man oftest ser hos folk, der har været på detox, mener Per Brændgaard.
− Dem, jeg møder, har taget skade mentalt. De er endt med at kombinere de forskellige kure og har lavet deres egne rigide regler for, hvad de må og ikke må spise. De lider psykisk under det, og flere isolerer sig socialt, fordi de ikke kan være en del af det moderne madliv. Samtidig har de ædeflip, hvor de voldæder det, de ellers ikke må spise: pasta, brød eller slik.
Det er også Bente Klarlunds oplevelse.
− Det kammer over og kommer til at fylde for meget. Det bliver selve meningen med livet. Der er en trend lige nu med „jo mere ekstremt, desto sundere”, men sundhed handler om at have sunde rutiner i hverdagen, siger hun.

DETOX ER…
… den korte betegnelse for detoxification − altså afgiftning. Tilhængere af detox mener, at kroppen skal have hjælp til at udrense giftstoffer, som den ophober gennem det, vi spiser, indånder og lever i.
Tanken stammer oprindeligt fra det antikke Grækenland og det gamle Egypten og blev senere populær i Tyskland og fik så en opblomstring igen i 00’erne.
Blandt detox-tilhængere er der flere holdninger til, hvordan udrensningen af kroppen kan foregå. Det kan ske ved særlige diæter, hvor man undgår forskellige fødevarer og spiser store mængder af andre, eller som faste eller via tarmskylninger og indtagelse af naturmedicin og kosttilskud.
Kilde: Wikipedia og cand.scient. i human ernæring Per Brændgaard

5 x NATURLIG UDRENSNING

1. Tab dig langsomt, så undgår du, at giftstoffer, der er ophobet i dit fedtvæv, bliver udskilt i blodet i for høje koncentrationer.

2. Spis sundt,
så du får de vitaminer og mineraler, du skal have. Fuldkorn, frugt og grønt indeholder fibre, der hjælper på udskillelsen af skadelige stoffer via afføringen og forhindrer forstoppelse.

3. Dyrk motion,
så du får frisk luft og sat gang i dine tarme.

4. Drik vand
− ikke for meget og ikke for lidt. Ca. halvanden liter om dagen.

5. Slap af.
Hvis du er stresset, fungerer dine tarme ikke optimalt.
Kilde: cand.scient. i human ernæring Per Brændgaard

UNDGÅ GIFTSTOFFER:

+ Spise økologisk, så du indtager færre pesticidrester.

+ Have en god hygiejne
i både køkkenet og når det kommer til dig selv og dine hænder, så bakterier ikke spreder sig.

+ Undgå tobaks røg og begræns alkohol.
Det første er som bekendt usundt, og sidstnævnte belaster din lever, der er kroppens vigtigste udrensningsorgan.

+ Sørge for at få ren luft:
Luft ud og undgå for meget trafikos.

+ Spise vegetarisk
og undgå især store rovfisk, da miljøgifte ophober sig jo længere oppe i fødekæden, man kommer.
Kilde: cand.scient. i human ernæring Per Brændgaard

Eksperterne

Niels Ebbehøj er overlæge på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital. Derudover er han en af folkene bag Giftlinjen, hvor man kan henvende sig, hvis man har spørgsmål om akutte forgiftninger.

Per Brændgaard er cand. scient. i human ernæring og har bl.a. skrevet bøgerne „10 veje til vægttab” og „Små skridt til vægttab – der holder”. Se mere på perbraendgaard.com

Bente Klarlund Pedersen er cand.med. og professor, overlæge og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme.
Se, hvad vi ellers skriver om: Detox kur, Sund livsstil og Per Brændgaard