sponsoreret indhold
Tor Andersen: ”En sund krop er noget, man lige skal øve sig lidt på”
SPONSORERET indhold

Tor Andersen: ”En sund krop er noget, man lige skal øve sig lidt på”

En livsstilsændring kan være mere krævende, end man måske lige forestiller sig på forhånd. Det er det nye program ”12 Uger i Helvede” et godt eksempel på. Vi har mødt TV-coach Tor Andersen til en snak om sundere vaner og dét at holde ved, når man har lyst til at kaste håndklædet i ringen.

09. sep. 2021 | Sundhed | Discovery

12 uger med daglig træning og en striks madplan, der dikterer præcis hvad og hvornår, man må spise. I TV-programmet ”12 Uger i Helvede” bliver Simon Jul, Signe Lindkvist, Cutfather, Anne Louise Hassing, Iben Hjejle og Esben Dalsgaard presset til det absolut yderste, når de sammen med coach og træner Tor Andersen skal komme i deres bedste form på bare tre måneder.

Eksperimentet er benhårdt og næppe noget, alle ville have lyst til at kaste sig ud i. Men vil man leve lidt sundere, er der alligevel meget, man kan få ud af at se med, mener Tor Andersen. Om træning og kost selvfølgelig. Men også om hvordan man holder ved og ud, når de nye vaner bliver svære at holde kørende, og en aften på sofaen trækker lidt mere end en tur på løbebåndet.

Tekst-1.jpg

Hvad fik dig til at sige ja til at være coach i et TV-program som dette?

”Jeg bliver motiveret og inspireret af at møde forskellige mennesker, som er forskellige steder i deres liv og har forskellige behov og ønsker. Jeg får supermeget energi af at kunne inspirere andre på en eller anden facon – for eksempel til at få lidt mere bevidsthed og bevægelse ind i deres liv.”

”Programmet handler ikke kun om ekstra kilo, men hvor deltagerne er i livet, og hvilken udfordring de hver især har. Selvfølgelig var der nogle, som havde brug for at tabe sig, men for en som Anne Louise Hassing, der er i overgangsalderen, har det eksempelvis handlet meget mere om at finde tryghed i, at hun kan få pulsen op. Hun fandt ud af, at det faktisk gør en stor forskel og hjælper på hedeturene. Jeg tror, hendes forløb kan være en stor inspiration for kvinder, der er samme sted.”

Hvornår har det været allersværest for deltagerne?

”En af de største udfordringer har klart været cutting-perioderne, hvor der var skruet ekstra ned for kalorierne, fordi man så kan brænde mere af kroppens fedt. Der har deltagerne været pressede, fordi det også går ud over energien. I de perioder har jeg haft dem på linjen oftere, hvor de har fået lov til at sige: Jeg gider ikke mere, det er noget lort. Og så har vi haft en snak om, at sådan nogle dage skal man have lov til at have, og at det er ok, for i morgen er det anderledes.”

”Man følger virkelig deltagerne på godt og ondt i programmet - også i de udfordringer, de har haft, som er supermenneskelige. De er ikke bare overskudsmennesker, der klarer det uden problemer og synes, det er fuldstændig fantastisk. Man ser også, hvad der har været svært, og hvor svært det har været, og det tænker jeg, mange kan relatere til og måske også bruge i deres eget liv.”

Var der noget, der overraskede dig undervejs i forløbet?

”At det for nogle af deltagerne tog ret lang tid, før de overgav sig og ligesom bare gik med det. I starten kæmpede de lidt imod, fordi det var nyt og en stor forandring. Eksempelvis er der jo mange nye ting, man skal købe ind, og kan man nu lige finde det nede i Meny?”

”Det der med, at der er en, der bestemmer præcis, hvad man skal spise, hvad man skal træne og hvornår, kan jo være totalt angstprovokerende for nogle. Men så fik jeg også bare optur, når bevidstheden så lige pludselig kom til dem, og de godt kunne se, at det faktisk kunne noget. Cutfathers største issue var hans sukkerafhængighed, og i studiet, hvor han sidder og producerer musik hver dag, havde han en skuffe, hvor der altid var et lager af slik, som holdt hans energi oppe. Så hans store bevidsthed har været det her med, at spiser han sund og nærende kost, så får han stabiliseret sit blodsukker, som gør, at han ikke har behov for alt det her sukker.”

Til daglig er du personlig træner. Oplever du generelt, at mange har svært ved at leve sundere?

”Ja, og det kan jeg godt forstå. For hvor skal man lige begynde, og hvordan skal man gøre en forskel? Vi lever i en verden, hvor vi ikke er særlig bevidste omkring maden, vi spiser, hvor meget vi skal spise hver dag, og hvor meget vores mellemmåltider udgør. Der er mange, der har fokus på at træne og bevæge sig, men det handler lige så meget om det kostmæssige.”

”Jeg er stor fortaler for, at man skal kunne have en balanceret hverdag, hvor man også kan spise flødeboller og drikke rødvin om fredagen. Det er livet. Men man skal gerne komme derhen, hvor man er bevidst om, at det jo altså har en effekt, hvis man drikker rødvin hver aften, og det er vi ikke rigtig vant til at blive uddannet i, tror jeg. Vi har lært om kostpyramiden og that’s it.”

Hvad er dit bedste råd til at komme godt i gang?

”En klog kvinde sagde engang til mig, at man skal spise, til man har stillet sin sult - ikke til man er mæt. Hvis man prøver at sætte sig ind i det, så kan man faktisk gøre en stor forskel. Og så skal man også huske, at en sund krop er noget, man lige skal øve sig lidt på. Lidt ligesom hvis man vil være god til at spille skak, til sit job eller være en dygtig skuespiller. Det kommer ikke bare over night, og den bevidsthed er man nødt til at have: Hvis man gerne vil være lidt sundere, så skal man bruge noget tid på det og prøve lidt forskellige ting af. Man skal ikke kun prøve det der med en daglig powerwalk af én gang, men flere gange – ligesom de andre ting i livet, som man gør godt. Hvis man eksempelvis er rigtig dygtig til at bage, så er det jo også fordi, man har gjort det meget.”

”12 Uger i Helvede” kan ses fra 2. september på discovery+. Brug rabatkoden her og prøv 7 dage gratis og derefter 1. måned til halv pris.

Tekst-2.jpg