Lider du af eksamensangst? Sådan får du styr på nerverne

Hjertebanken, svedige håndflader og rystende stemme. Det er helt almindeligt at være nervøs, spændt eller have sommerfugle i maven, når man skal til eksamen eller står i lignende situationer, hvor man skal præstere eller bedømmes af andre. Faktisk kan det være en fordel, da det er med til at skærpe din opmærksomhed og dine sanser, få dig til at anstrenge dig lidt mere og dermed yde en bedre indsats.

Men for nogle tager nervøsiteten over og er så slem, at den virker direkte hæmmende og sætter en alvorlig dæmper på præstationen. Faktisk anslås det, at cirka 15-20 pct. af studerende oplever generende eksamensangst.

Hvad er eksamensangst?

Eksamensangst er en angst, der opstår i forbindelse med eksamen eller andre typer præstationer, fx en jobsamtale eller fremlæggelse, hvor du skal bedømmes af andre. Dybest set handler eksamensangst om følelsen af eller angsten for ikke at kunne slå til eller præstere tilstrækkeligt godt. I mange tilfælde er angsten ledsaget af tanker om og frygt for, at der opstår eller sker noget pinligt eller skamfuldt til eksamen, eller når du skal præstere. Hos nogle vil eksamensangsten medføre, at de helt undgår at gå til eksamen eller andre situationer, der minder om eksamens, fx eksamensforberedelse.

Hvorfor får man eksamensangst?

Alle kan i princippet blive ramt at eksamensangst, men forskning tyder på, at eksamensangst ofte ses hos mennesker, der i forvejen har meget høje krav og forventninger til sig selv og gerne vil gøre det ”perfekt”. Hos nogen kan det skyldes oplevelsen af et ydre pres fx fra skolen, familien eller andre studerende. Andre kan også få eksamensangst, hvis de tidligere har haft dårlige eller negative oplevelser med eksamen eller situationer, hvor de har følt sig bedømt. Og endelig kan man få eksamensangst, hvis man i forvejen føler sig stresset, har en depression eller lider af andre former for angst.

Hvordan føles eksamensangst?

Angst for eksamen kan være forbundet med både fysiske og psykiske symptomer, og det er meget forskelligt fra person til person, hvordan eksamensangsten kommer til udtryk. De fleste med eksamensangst er plaget af bekymringer og tvivl på sig selv, men kroppen reagerer også. Ofte er eksamensangst forbundet med et stærkt fysisk ubehag, som kan give sig udslag i fx hjertebanken, kvalme, ondt i maven, tørhed i munden og vejrtrækningsbesvær. Man kan også opleve psykiske symptomer som anspændthed, indre uro, koncentrationsbesvær, søvnløshed og negative forestillinger om, hvad der kan gå galt.

Hvornår viser eksamensangst sig?

Det er meget forskelligt, hvornår eksamensangsten viser sig. Nogle oplever eksamensangst bare de tænker på eksamen, eller hvis der bliver talt om den. Der er nærmest tale om en kronisk ”eksamenstilstand”, hvor alt det, der knytter sig til eksamen, bliver forbundet med angst og ubehag. Hos dem er det først, når eksamen er overstået, og karakteren er givet, at angsten aftager. Hos andre viser eksamensangsten sig først lige umiddelbart inden eksamen, og i visse tilfælde er eksamensangsten mere lunefuld, da den ”kommer og går” uden at følge et egentlig mønster.

Kan eksamensangst behandles – og hvordan?

Mange steder, også på de forskellige uddannelsesinstitutioner, er der tilbud om hjælp til eksamensangst, fx kurser i hvordan man håndterer angst for eksamen. Mange privatpraktiserende psykologer tilbyder også hjælp både i form af gruppekurser og individuelle forløb. For nogle kan små simple råd have stor effekt, i andre tilfælde kræver det en større indsats at få bugt med sin eksamensangst. I de tilfælde, hvor eksamensangsten er meget udtalt, kan angsten afhjælpes eller reduceres med såkaldte betablokkere – en type medicin, der nedsætter pulsen. Betablokkere er med til at dulme angsten, men kræver en recept fra lægen.

Hvad kan du selv gøre ved eksamensangst?

Det er vigtigt at tage eksamensangst alvorligt og reagere selv på tidlige tegn. Ved at presse sig selv ud over sin personlige grænse, kan angsten nemlig blive forværret, fordi man risikerer at få endnu en dårlig oplevelse, som bekræfter forestillingen om, at man ikke kan præstere i eksamenssituationen. Omvendt vil angsten også vokse, hvis man forsøger helt at undgå alle situationer, der kan fremprovokere eksamensangsten, da det vil være med til at bekræfte forestillingen om, at eksamen er noget, man bør frygte. Det gælder derfor om at finde en balance mellem at tage kroppens signaler alvorligt og samtidig stille og roligt skabe nye erfaringer, som beviser, at eksamen ikke er ”farligt”.