Emmelie de Forest: „Min kæreste reddede mig på målstregen”

HVAD SIGER DU, HVIS VI SIGER LYKKE?
– Lykke forbinder jeg meget med at synge. Jeg tror, at hvis man har et behov for at udtrykke sig kunstnerisk og ikke får lov til det, kan det vokse indad. Jeg bliver deprimeret, hvis jeg ikke synger, og omvendt kan sangen hjælpe mig, når jeg er ked af det.
– Jeg bliver også lykkelig af at være sammen med dem, jeg elsker. Min familie er kæmpestor. Jeg er den yngste ud af fem søskende, hvor den ældste er 49. Min mor er den yngste ud af otte søskende, og min far har fire søskende, så jeg har også en milliard onkler og tanter og mostre og fætre og kusiner. Det sidste halvandet år har jeg desværre haft meget travlt og ikke set så meget til familien. Men forleden havde jeg en fridag og kørte ud og besøgte min kusine i Søborg – det var dejligt. Min kæreste gør mig selvfølgelig også meget, meget lykkelig, og ham ser jeg heldigvis hele tiden.

SORG?
– Min far døde som 72-årig, da jeg var 17 år. Det var hårdt, selv om jeg altid har været mest knyttet til min mor. Mine forældre havde et ret specielt forhold. I nogle år boede de sammen i Sverige og fik min storebror. Da min mor skulle have mig, tog hun til Danmark for at føde og vendte aldrig tilbage igen. Min far blev meget ulykkelig – jeg tror aldrig, han holdt op med at håbe på, at han kunne få min mor tilbage. Det fik han ikke, men de bevarede et godt venskab. Min far var ret præget af sin barndom. Han voksede op i en villa med sin halvsøster og mormor og skiftende barnepiger og gik på 11 forskellige kostskoler, så han lærte aldrig at skabe nærhed og sammenhold, men var meget galant og charmerende på den gammeldags måde. Vi tog ofte op og besøgte ham. Han boede uden for Stockholm på en gård, var kunst- og antikvitetshandler og opdrættede slædehunde. De skulle trænes hver dag, desuden løb og svømmede han. Det var måske lidt for meget for hans hjerte. I september 2010 fik han hjertestop, mens han var ude at svømme.
– Jeg ved, at han virkelig forsøgte at give sine børn en varmere og bedre barndom end sin egen, men det lykkedes ikke altid. Vores forhold var kompliceret, og det gør ikke hans død nemmere. Jeg savner ham meget.

KÆRLIGHED?
– Er der heldigvis masser af i mit liv. Min dejlige kæreste, Jakob, er 43. Alder har aldrig været vigtig for mig – jeg har altid haft gode venner i alle aldre. På nogle måder er jeg nok mere moden og målrettet end mine jævnaldrende. Jeg elsker, at Jakob er galant på en lidt gammeldags måde ligesom min far. Hvis jeg er syg, bager han boller til mig og er i det hele taget meget omsorgsfuld.
– Vi har været kærester i halvandet år, og det bliver bare bedre og bedre. Det er dejligt at opleve, at han er en virkelig god far for sine børn. Egentlig var jeg slet ikke sikker på, jeg skulle være mor, før jeg mødte Jakob – han fik mig omvendt. Vi vil gerne have børn sammen, og der skal ikke gå for lang tid. De skal opleve ham i live i længere tid, end jeg selv oplevede min far.
– Vores forhold er lidt symbioseagtigt. Vi skriver sange sammen, han er i mit band, vi øver sammen, og indimellem fungerer han også som min tour manager. Hvis vi er væk fra hinanden en dag eller to, længes vi efter at ses igen. Da vi mødtes, havde vi begge haft en krise. Han var blevet skilt, og mit kærlighedsliv kørte elendigt. Jeg havde mødt den ene efter den anden, som ikke satte pris på mig, og var rådvild omkring min karriere. Så vandt jeg det danske Melodi Grand Prix og mødte Jakob. Jeg følte virkelig, at jeg blev reddet på målstregen.

AMBITION?
– Jeg var tidligt i gang med at skabe min karriere. Efter at have sunget i forskellige kirke- og gospelkor mødte jeg som 14-årig en skotsk musiker, Fraser Neill, som blev en slags onkel for mig, og som jeg begyndte at turnere med. Min mor brugte meget tid på at køre mig rundt til byfester, pubs, restauranter og private fester, hvor jeg optrådte sammen med Fraser. Hver dag efter skole havde jeg kontortid og markedsførte os og holdt styr på vores booking. Det viser, hvor gerne jeg ville det, selv om det betød, at jeg ikke havde tid til at gå til fester med mine jævnaldrende.
– Jeg har altid presset mig selv til at overvinde de ting, jeg frygtede. Faktisk havde jeg meget sceneskræk, da jeg var lille. Men jeg vidste, at hvis jeg ikke gik på scenen, ville jeg fortryde. Det er stadig ikke bare en dans på roser for mig at optræde. Både ved det danske Melodi Grand Prix og senere ved Eurovisionen følte jeg, at jeg skulle dø, før jeg gik på. Jeg prøver at komme angsten til livs ved at have nogle faste ritualer. Bagefter er det den bedste følelse i verden at have overvundet sin frygt.
– Det er i det hele taget meget mit eget initiativ, der har fået mig fremad. Jeg kender en kvinde i DR, der ville have mig med i X-Factor, men jeg ville hellere optræde i Melodi Grand Prix, sagde jeg. Så satte hun mig i forbindelse med Anders, der er min manager i dag. Han spillede sangen „Only Teardrops” for mig, og den var jo som skabt til mig.

TEMPERAMENT?
– Jeg er en rigtig hidsigprop. Det er der ikke så mange, der tror, når de møder mig. Jeg er det heller ikke hele tiden. I mit professionelle liv er jeg bestemt ingen diva. Men privat og over for mine nærmeste kan jeg godt flippe ud. Jeg ved, hvad jeg vil, og hvis tingene ikke er i orden, siger jeg det ligeud. I det hele taget hænger mine følelser meget udenpå. Jeg kan være utrolig glad og så blive helt vildt ked af det ret pludseligt og begynde at græde, så andre tror, min verden er ved at bryde sammen. Jeg viser meget tydeligt, hvordan jeg har det indeni. Heldigvis er min kæreste god til at bære over med mig. Han er meget fredselskende selv og tager tingene mere roligt. Bagefter kan jeg godt fortryde – især hvis jeg har skældt ud på andre, hvor jeg mere burde have skældt ud på mig selv. For nylig sov jeg over mig og kom for sent til tourbussen. Så var jeg sur, hvilket jeg jo slet ikke havde ret til at være. Omvendt er mit temperament også en vigtig del af min drivkraft.

JALOUSI?
– Jeg har været jaloux flere gange, men aldrig uden grund. Ofte var det, fordi jeg var sammen med mænd, der ikke var gode for mig. Mænd, der kørte det her spil, hvor de sagde, de var vilde med mig og så bagefter gav mig den kolde skulder. Det spil kører vi ikke i mit nuværende forhold. Da jeg vandt Eurovisionen, kom nogle af de mænd tilbage og sagde, at de alligevel gerne ville have mig. Sikkert fordi de fik ejerskabsfornemmelser, nu da jeg havde succes. Det har intet med kærlighed at gøre. – Sammen med Jakob er jeg ikke jaloux, vi er ikke de flirtende typer og stoler fuldstændig på hinanden. Andre må gøre, som de vil, men selv er jeg meget 1800-tals Jane Austen-romantikeragtig og hverken til utroskab eller åbne forhold, og heldigvis deler jeg de værdier med min kæreste.

MISUNDELSE?
– Det er en skidt ting, men jeg tror, at alle kan føle det. Også jeg. Men misundelse spiller nok især en stor rolle i folkeskolen. Ikke mindst blandt piger kan teenageårene være præget af hård konkurrence. Jeg havde gode veninder, men skilte mig også ud, fordi jeg var så målbevidst omkring min musik – det mødte jeg misundelse over. Mine venner betød meget for mig, men jeg savner ikke den tid og slet ikke hierarkierne og klikedannelsen. Jeg oplevede det også på gymnasiet. Det var et miljø, der lukkede sig om sig selv, og som jeg havde svært ved at komme ind i – derfor droppede jeg ud efter tre måneder og gik i stedet i 10. klasse. Bagefter fik jeg travlt med at tjene penge til at betale for det sanginstitut i København, som jeg flyttede over og gik på som 18-årig. Siden har jeg koncentreret mig om sangen. Man skulle tro, at musikbranchen er intrigant, men faktisk har jeg udelukkende mødt søde mennesker der.

SUNDHED?
– Jeg er ikke på nogen måde fanatisk. Jeg har en sød tand og elsker is og chokolade. På den anden side spiser jeg også masser af grønt og fisk. Siden jeg var 13 og var på et sommermusikstævne, hvor der kun blev serveret vegetarmad, har jeg været semi-vegetar og spiser aldrig kød.
– Som barn og yngre gik jeg til alt mulig sport. Jeg elsker også at stå på skøjter, når sæsonen er til det. Det sidste år har jeg haft så travlt, at det desværre ikke er blevet til så meget, kun lidt ridning og svømning. Men jeg kan mærke, jeg har behov for at bruge min krop mere og overvejer at begynde til hot yoga og boksetræning. Jeg tror, det mere er mig end at hive i nogle maskiner i fitnesscentret.