sexguide
SPONSORERET indhold

Få hemmeligheden bag god sex

Er dit sexliv optimalt? Eller vil du gerne opleve, hvor fantastisk sex kan være, hvis du griber det rigtigt an? Få masser af inspiration til sanselig og lækker sex i denne guide, hvor to sexologer giver deres bedste bud på vejen til sand nydelse.

Af:: Anette Kjærgaard
22. jan. 2016 | Sundhed | Fit living

Sæt scenen
Sex behøver ikke altid foregå i sengen. God sex kan finde sted mange steder, og tør I eksperimentere med scenen, giver det ny inspiration og energi til jeres sexliv. Måske er brusebadet et godt sted for jer eller hvad med at lave en lille, lækker elskovsrede på stuegulvet med puder, stearinlys og dejlig musik?

Dyrk forspillet
Optakten til sex er skøn og vigtig, men husk, at mænd og kvinder har forskellige behov. Kvinder har tit brug for meget mere forspil end mænd. Han skal måske bare se konturerne af hendes numse under kjolen, så er han klar − hvor forspillet for hende allerede kan begynde om morgenen med en sød og fræk sms. Et godt råd er at fortælle ham, hvad du gerne vil have. Om det så er kys fra top til tå eller lidt blid massage.

Se hinanden i øjnene
Når vi ser hinanden i øjnene under sex, åbner vi op for hjertet og får en dybere kontakt til hinanden. Så øjenkontakt undervejs er sex for de modige. Det er også superfrækt. Prøv for eksempel at se ham i øjnene, når du giver ham et blowjob. Se hans nydelse og mærk hans anerkendelse.

Stimuler sanserne
Vi er velsignet med en mass e skønne sanser, og vil du have god sex, så leg med dem. Du kan for eksempel pirre din kærestes følesans med en fjer, som du stryger let hen over hans hud. Blid massage og berøring er en anden mulighed. Stimuler lugtesansen ved at smøre hinanden ind i en velduftende olie eller kræs om hans synssans ved at tage noget smukt undertøj på – mænd er ofte visuelle. Høresansen bliver vakt ved at hviske frække eller søde ord i ørerne på hinanden. En anden måde at lege med sanserne på er at blokere for dem, så de øvrige bliver skærpet. Bind for øjnene får dig for eksempel til at lytte og mærke hans berøring på din hud mere intenst.

Bevæg dig
Sex bliver mere levende og intenst, når vi tør bevæge os undervejs – og især når vi bevæger os i takt med hinanden. For nogle kvinder kræver det mod at bevæge hofterne, løfte benene op eller røre ved sig selv undervejs – men prøv og se, hvad der sker. Mænd har det med at tænde på en aktiv kvinde.

Lav lyde
Vis din nydelse ved at udtrykke de lyde, der kommer naturligt. Sig også, hvad du mærker – „Åh, det er godt,”„Tag mig nu,” „Ja, bliv ved.” Når du bruger din stemme, pirrer du dig selv og din elsker. Prøv også at veksle mellem hurtig og langsom vejrtrækning. Orgasmen bliver større, når vi sætter lyd på og bruger vejrtrækningen.

Det hurtige knald
Husk det! Bare tre minutter op ad vaskemaskinen indimellem kan være enormt livgivende for kærligheden og sexlivet. Vi skal ikke præstere en masse under det hurtige knald, og det kan altid lade sig gøre på trods af træthed og travlhed.

Brug ord undervejs
Ord pirrer og forstærker vores følelser og sanser. Især kvinder har en stærk høresans, så de kan ofte godt lide, når han eksempelvis siger, hvor smukke hendes bryster ser ud i skæret fra stearinlyset. Nogle elsker æstetiske og lækre ord, andre vil hellere høre mere kinky og frække udtryk fra kærestens mund. Det vigtige er, at I bruger ord, som passer til jer.

Sig, hvad du ønsker 
Mænd elsker, når kvinder siger, hvad de kan lide og har lyst til. Samtidig viser du, at du er en aktiv sexpartner. Så sig det til ham eller lad dit kropssprog tale ved for eksempel at føre hans hånd derhen, hvor det føles godt.

Brug rekvisitter
Rekvisitter kan være en måde at forny og berige sexlivet på. Det kan være alt lige fra en lækker underkjole, et tørklæde over øjnene, chokolade til at smøre kroppen ind i − og slikke af igen − eller forskelligt sexlegetøj. Brug fantasien, det handler om at bryde det velkendte og skabe nye oplevelser.

Kys, kys, kys
Lange, dybe og våde kys hænger uløseligt sammen med god sex! Så kys løs, det giver ikke kun bedre sex, men er også med til at holde forelskelsen ved lige på grund af bestemte hormoner, som frigives under kysseriet.

Vær kreativ
Gør jer umage med at tænke kreativt og ud af boxen. Både når det gælder, hvor ofte og hvor I har sex, hvilke stillinger I dyrker, og hvilke rekvisitter I bruger.

Nyd dig selv
Jo bedre sex du har med dig selv, jo bedre sex med din partner. Så giv dig selv den gave at lære din krop rigtig godt at kende. Giv dig tid og ro til at udforske og nyde dine erogene zoner som brystvorter, hals, klitoris eller måske anus.

Vejen til orgasme
En tredjedel af alle kvinder har aldrig oplevet en orgasme. Er du en af dem, så fortvivl ikke. Kast dig i stedet ud i at udforske din krops erogene zoner, for jo flere af dem, der stimuleres under sex, jo større er sandsynligheden for, at du får orgasme. Især når klitoris stimuleres samtidig. Din orgasme vil også blive større, når flere erogene zoner er i spil.

Brug din bækkenbund
Lyt til et godt råd og knib sammen i din bækkenbund, når du har sex. Det forstærker både din og din partners oplevelse. Du mærker dine erogene zoner bedre, og han kan bedre mærke dig, når du kniber sammen.

Giv slip
Mange kvinder har svært ved at give slip, åbne sig og tage imod under sex. De tør ikke give sig hen og mærke kærligheden – og at de selv er lidenskabelige og har begær og lyst. Men det er noget af det allervigtigste for at kunne opleve god sex.

Lad kroppen tale
God sex handler også om at slå hovedet fra og lade kroppen tale i stedet. Når du er i din krop, bliver hele oplevelsen mere intens og lidenskabelig, fordi kroppen impulsivt følger din lyst.

Tænk på dig selv
Måske tænker du, at god sex handler om at tilfredsstille hinandens behov. At I skal tænke på, hvad den anden godt kan lide og gerne vil have. Men faktisk er det lige omvendt. Når du er optaget af din egen oplevelse frem for din partners, så har du mere forbindelse til din krop og kan mærke, hvad du har lyst til. Det vil automatisk flytte dit fokus til nydelsen ved at røre ved ham.

Nyd dit begær
God sex hænger også sammen med at turde mærke sit begær og leve det ud. Men det har mange kvinder svært ved. Et godt råd er simpelthen at vove pelsen og springe ud i det. Så sig det til ham næste gang, du brænder efter et hurtigt knald eller en fræk baghyler.

Tantrisk sex
Hvis I gerne vil opleve nye højder, når I elsker, så prøv at eksperimentere med tantrisk sex, som handler om at udelade udløsning og i stedet lade energien blive til kærlighed. Man flytter den seksuelle energi fra bækkenet, hvor begæret er, og op til hjertet, hvor energien kommer ud som kærlighed. Når I først har lært at styre energiflowet, kan det give multiorgasmer.

ØVELSE 1: Kom tættere på hinanden
Læg jer i ske. Fokuser på bækkenbunden. Når I føler jer tændte, så gå ind i energien og tænk den op til hjertet. Træk vejret helt ned i maven imens. På et tidspunkt kan jeres vejrtrækning blive synkron, og energien begynder at harmonere. Mærk kærligheden. Lad energien flyde og jeres kroppe tale med hinanden. Undervejs føles det, som om I bliver et. I får lyst til at røre. Gør det, men undgå at tænke på udløsning.

ØVELSE 2: Føl energien
Manden sidder i lotusstilling, og kvinden sidder oven på ham med benene rundt om ham. Måske med hans penis oppe i sig. Han fokuserer på at sende sin energi op i hende. Og hun tænker på at tage imod hans energi. Fra hendes hjerte til hans. Så cirkulerer energiflowet og giver jer en følelse af at hænge sammen. Bare sid stille sådan uden ord og mærk, hvordan det er at være et.

Eksperterne:
Sexolog, orgasmeinstruktør og parterapeut Christina Tatarczurk, happylife.dk Sexolog, orgasmeinstruktør, parterapeut og tantrisk vejleder Pernille Hald, pernillehald.dk