Yogaøvelse
SPONSORERET indhold

Få stærke, smukke arme - med tre enkle pilates-øvelser

Trænger dine arme til en opstrammer? Lav disse enkle øvelser tre gange om ugen og få stærke, tonede arme og frigør samtidig spændinger i skuldre og brystkasse. Alle øvelser kan laves med eller uden vægte. Brug mellem 0,5-5 kg.

Af:: Redaktionen
01. feb. 2010 | Sundhed | Fit living

Vil du se flere øvelser? Læs bogen „Sunde vaner hele livet med Pilates og sund kost” af Jessie Lee og Margrethe Roelsen. Foto Henrik Stenberg. Lindhardt og Ringhof, 240 kr. 269 kr.


CIRKLER

Sådan gør du... Lig på ryggen med bøjede ben. Hold fødderne parallelt med cirka en hoftes bredde imellem. Lig med armene ned langs siden.

1. Træk vejret ind, mens du langsomt cirkler armene op mod loftet og op over hovedet. Pust ud, idet dine arme cirkler hele vejen ud til siden og ned langs siderne. Gør cirkelbevægelserne så store som muligt.

2. Træk vejret ind for at fortsætte cirklerne. Bevægelserne er kontinuerlige og stopper ikke. Udføres langsomt og glidende. Gentag 10 gange den ene vej og 10 gange den anden vej.

 


TRICEPS

Sådan gør du... Lig på ryggen med bøjede ben. Hold fødderne parallelt med cirka en hoftes bredde imellem. Hold hænderne lige over brystbenet og bøj albuerne ud til siderne, så du har en diamantform mellem armene.

1. Pust ud, mens du trækker maven mod ryggen, lukker ribbenene let sammen og bringer armene tilbage over hovedet. Gå kun så langt, at du kan holde din ryg i neutral position, uden at brystkassen hæver sig.

2. Træk vejret ind, mens du bringer armene tilbage til udgangspositionen. Gentag 5-10 gange.

 


BRYST

Sådan gør du... Lig på ryggen med bøjede ben. Hold fødderne parallelt med cirka en hoftes bredde imellem. Hold armene i en rund position, som om du holdt en stor badebold lige over brystbenet. Lad skuldrene synke ned i gulvet. Armene er hele tiden bøjede.

1. Pust ud, mens du trækker maven mod ryggen og langsomt åbner begge arme ud til siden. Lad albuerne svæve lige over gulvet.

2. Træk vejret ind, mens du bringer armene tilbage til udgangspunktet.
Gentag 5-10 gange