”Jeg troede, at hvis jeg lavede ritualerne forkert, så ville nogen, jeg holdt af, komme til skade”
Der er det ekstra tjek af dørene, inden du forlader hjemmet, og så er der ulogiske ritualer, som skal gentages igen og igen. De fleste kender til tvangshandlinger et eller andet sted på skalaen, når vi bliver angste eller usikre. Læs med, når Rikke Thuesen hjælper en kvinde, der er røget ind i en ond spiral.
"Jeg var på arbejde, og det var som sådan en ganske almindelig dag. På vej ud til toiletterne fanger jeg mit eget blik i spejlet, og så er jeg ligesom hooked. Det, der fanger, er ikke spejlbilledet i sig selv, men derimod en trang til at gennemføre en tvangshandling, som er en gammel kending."
Mette er en ung kvinde i 30’erne, som gennem et stykke tid har gået i terapi, og da jeg møder hende i dag, vil hun gerne tale om episoden, som hun oplevede på arbejdet fornylig. Jeg beder hende fortælle, hvad der skete der foran spejlet.
"Jeg kunne mærke, at jeg kørte ind i en rutine, som bare begyndte at køre. Jeg troede faktisk, at jeg havde fået styr på ritualer og tvangshandlinger, men det havde jeg åbenbart ikke."
Mette beskriver en slags sikkerhedsadfærd, som mange mennesker har i større eller mindre grad. Sikkerhedsadfærden eller tvangshandlingerne udspringer grundlæggende af en følelse af manglende kontrol, af angst eller ængstelighed og bliver sat i værk for at få en følelse af at kunne kontrollere noget. Men adfærden ender ofte med at kontrollere dig frem for omvendt.
Hvilke ritualer og tvangshandlinger handler det om?
"Åh, der er mange. Den, der fylder mest, er at jeg tæller meget inde i hovedet, f.eks. når jeg går. Så er der den med, at radioen ikke må stå på et bestemt tal, og så den med, at jeg skal blinke fire gange i spejlet. Det var den, jeg lige blev fanget af på arbejdet, og når først jeg er fanget, kan jeg stå der i lang tid, for det skal jo gøres rigtigt … Jeg lyder jo som en totalt skør person. Jeg synes, det er lidt pinligt at fortælle om."
Læs også: Christina udfordrer angsten: ”Der er altså en vej ud. Man kan få det godt igen”
Jeg beroliger Mette med, at der er mange, der kan genkende den slags ritualer og spørger, om hun har oplevet flere tvangshandlinger.
"Ja, det var helt slemt for nogle år siden. Der kunne jeg have svært ved at komme ud ad døren, for der var lys, der skulle tændes og slukkes, døre, der skulle låses, og spejle, der skulle kigges i på bestemte måder, og det var ved at tage over, så jeg kom for sent på arbejde. Det var meget opslidende. Men jeg var bange for at noget skulle ske."
Noget skulle ske? Hvad? Og med hvem?
"Ærligt talt så troede jeg, at hvis jeg lavede ritualerne forkert, så ville nogen, jeg holdt af komme til skade eller dø."
"Så kan jeg da godt forstå, du havde brug for at lave de ritualer."
Har du det stadig sådan?
"Nej, jeg fik det stoppet …"
Hvordan?
"Jeg besluttede mig en dag for, at nu kunne det være nok, og at jeg bare ville gå ud ad døren, og hvis ingen døde de næste 24 timer, så var jeg fri."
Mette griner lidt og tilføjer, at det lyder åndsvagt, men det var sådan, det var, og derfor er hun bekymret over at genkende oplevelsen i episoden med spejlet.
"For tænk nu, hvis det begynder igen."
OCD og angst
Rent logisk ved man godt, at det ikke er nødvendigt at tænde og slukke lyset flere gange, eller hvad man nu har af tvangshandlinger, men trangen og tanken er så stærk, at den er umulig at stå imod, som regel af frygt for, at der ellers vil ske noget slemt. Uønskede tvangstanker og tvangshandlinger, som man udfører igen og igen, er karakteristiske for OCD, Obsessive Compulsive Disorder.
OCD er en angstlidelse, og angsten kan medføre undgåelsesadfærd og sikkerhedsadfærd. Det betyder, at man prøver at undgå det, der fremkalder angsten. Det kan være ting, steder, personer eller situationer, hvor man bliver angst.
Kilde: Psykiatrifonden.dk
Læs også: ”Jeg forsøgte at kontrollere min sundhed, men i virkeligheden mistede jeg kontrollen”
Er der sket noget for nylig, som kan gøre dig urolig eller bange? Eller er der noget for tiden, som er meget vigtigt eller betydningsfuldt?
"Ja, det kan man vel godt sige … De varsler fyringer på jobbet, og jeg er bange for, at jeg måske ryger. De siger, at min afdeling er sikker, men jeg kan mærke, at det gør mig nervøs og urolig, for tænk nu hvis …"
Er det noget, du har indflydelse på?
"Overhovedet ikke. Jeg kan ikke gøre noget. Bare tro på det, de siger, og vente og se."
Jeg fortæller Mette, at det virker som om, hendes ”gamle” sikkerhedshandlinger handlede om, at der ikke skulle ske noget dårligt for dem, hun holdt af, og at hvis hun lavede sine ”rutiner”, så var alt godt. Og at hun nu er nervøs og urolig i forbindelse med sit job. Måske kunne man forestille sig, at der er en del af hende, som forsøger at skabe en form for kontrol, så hun kan finde ro?
"Gud ja, det er da det, der sker. Jeg prøver at styre noget, men jeg kan jo ikke styre det."
Hvordan får du det, når du står der ved spejlet?
"Ad Pommern til! Urolig, irriteret og træls over mig selv. Jeg ville ønske, jeg kunne finde en anden måde at dæmpe uroen på, for det her fører ingen vegne hen."
Med den nye indsigt, bliver Mette klar over at hendes trang til at lave sikkerhedsadfærd oprindeligt stammede fra, da hun var lille, og hendes bedstemor var ved at dø af kræft. Da var hun begyndt med de første ritualer for at føle en lille smule kontrol. Det at få den indsigt gjorde, at hun bedre kunne adskille sig fra rutinerne og i stedet tage sig af den reelle usikkerhed og angst.
5 veje til at undgå tvangstanker
1. Undersøg kilden til din uro
Hvis du bliver bevidst om, hvornår dine tvangshandlinger optrådte første gang, kan du blive klogere på dem og dermed blive bedre og hurtigere til at håndtere dem. Begynd med at tænke tilbage og undersøge, om der er specielle situationer eller episoder, der har aktiveret denne form for uro tidligere i dit liv. Det kan være sygdom i familien eller andre situationer, hvor du ville ønske, at du kunne kontrollere situationens udfald. Bliver du opmærksom på specifikke episoder, så kig på, hvad der lå bag. Det vil gøre det nemmere at finde ud af, hvad der forstyrrer dig, og tage kontrol over din uro.
2. Brug kroppen til at berolig hjernen
Et af dine stærkeste redskaber har du lige ved hånden, nemlig din krop og vejrtrækning. Når hjernen fortæller dig, at der er ”fare på færde”, gør kroppen sig klar til ”kamp, flugt eller frys”. Kroppens tilstand signalerer så til hjernen, at der ER fare på færde, og den onde spiral går i gang. For at berolige hjernen kan du afspænde din krop. Mærk god kontakt til underlaget under dine fødder, bevæg tæerne, træk vejret meget langsomt og dybt ned i maven, og pust langsomt ud. Gentag tre gange, og scan din krop undervejs. Er der steder, du spænder f.eks. i skuldre, kæber eller ryg, så slap af de steder. Nu fortæller kroppen hjernen, at der er ro på, og du kan bedre forholde dig til det, du reelt bekymrer dig om fremfor at øge angsten.
3. Lav en strategiplan
Hvis du først er blevet kapret af uro, er det ikke så let at tænke klart, så er det en god ide at have en plan klar, som du kan handle efter, når du kan mærke uroen komme snigende. Det kan være, at du skal drikke noget vand, lave en afslapningsøvelse, tænke gode tanker, høre et bestemt stykke musik, strække ud, lave åndedrætsøvelser, sige sætninger højt, hoppe, eller hvad der nu virker på dig. Gem planen/musikken/øvelserne på din mobil, så du altid har det ved hånden.
4. Vær nærverende
En god og simpel øvelse ved uro er helt enkelt at fokusere på ”lige-her-og-nu” med alle dine sanser. Så aktiverer du din tænkende, logiske hjerne. Fokusér på at se, høre, lytte og føle. Hvad ser du lige nu, hvor du er: en stol, en fugl, en bil, en taske osv. Eller læg mærke til lydene: børn der leger, en hund der gør, lyden af biler – eller observér dufte: blomster, vasketøj, mad, osv. Det bringer dig tilbage til nuet og dit nervesystem til ro.
5. Undgå at opfinde nye regler
Hvis du har en tendens til at opstille regler for dig selv, så kan du nemt være tilbøjelig til, når du afmonterer nogle regler, at opfinde nogle nye, som på en eller anden måde giver mening og måske ikke er så besværlige eller tydelige. Pas på med det, for det betyder, at du ikke håndterer det egentlige problem, som er årsagen til tvangsrutinerne. Det væsentlige er, at du kigger i dybden, så du kan få bevidsthed om, hvad det er, der gør dig urolig. Dernæst kan du få arbejdet med det, få det bedre og opleve ro og tryghed.
Rikke Thuesen
Rikke Thuesen er psykoterapeut, sexolog og parterapeut og certificeret PREP-leder. Hendes passion er parforholdet, og hun tilbyder individuelle parsamtaler og holder foredrag om, hvordan man bliver en bedre kæreste og får et godt og udviklende parforhold. Hun hjælper par til at forstå hinandens forskelligheder og behov og at kunne kommunikere hensigtsmæssigt og tydeligt. Læs mere på Rikket.dk