Thorax Training
SPONSORERET indhold

fit tester: Thorax Training - Superfit på ski uden sne, kulde og overtøj

Glem alt om alperne eller de norske fjelde – med ThoraxTraining kan du tone dine lår, mave og smide et par kilo lige så effektivt som på ski. fit living har testet den nye effektive træningsform.

Af:: Charlotte Skousen Foto: Peter Nørby
09. mar. 2015 | Sundhed | Fit living

Jeg skubber med begge skistave og bruger alle mine kræfter. Det går nemlig op ad bakke. Jeg bøjer benene for at få afsættet dybt nok. Bare lidt endnu, så er jeg nået op og kan bruge lidt færre kræfter. Jeg føler den dynamiske bevægelse i hele kroppen, mærker hvordan jeg spænder op i mavemusklerne for at bruge skistavene på den rigtige måde. Jeg ser de sneklædte fjelde og det nedkørte hvide spor foran mig. I min fantasi.

For i virkeligheden befinder jeg mig i et træningscenter i Well-come Fitness i Hellerup. Jeg er nemlig ved at prøve en ThoraxTrainer. En maskine, som er udviklet til at træne elitelangrendsløbere. Og en træningsform, som skulle være utrolig effektiv, hvis man vil i form hurtigt. Og det vil jeg.
– Langrend er den mest konditionskrævende sportsgren i verden, fortæller Ulrich Ghisler, som både har været med til at udvikle maskinen og er instruktøren til min time „Stærk Krop med ThoraxTrainer”.

Kun 10 minutter
Ud over kondition kræver langrend udholdenhed og styrke. Det får du ved at bruge en ThoraxTrainer.
– Og endda på meget lidt træningstid. 3 x 10 minutter om ugen er nok til at øge din form betragteligt, fortæller Ulrich Ghisler.
Det lyder lovende. Holdet i dag består af et miks af kvinder og mænd i forskellige aldre. Der er kvinder, som ligesom jeg bare gerne vil i bedre form og forbrænde nogle kalorier. Og så er der mænd, som træner sig op til specifikke hårde cykelløb samt kvinder, som har meldt sig til triatlon.

Vasaløbet, here I come!
Da jeg har fundet den rette længde skistave, og står parat i maskinen med stavene godt placeret i de dertil indrettede huller, finder jeg ud af, at der heldigvis er nogle grundøvelser, som går igen. Det er grundøvelserne dobbelt stagning, diagonal stagning, begge på begge ben og på et ben ad gangen, og så kan begge øvelser udføres med hop. Jeg kan tune øvelserne ved at øge modstanden på maskinen eller ved at lave bevægelserne i et hurtigere tempo.
Min modstand står på 1, hvilket er rigeligt til mig, selv om jeg kan se, at nogle fra holdet har den oppe på 4 eller 5.

Timen indledes med 3 x 60 sekunders dobbeltstagning. Det lyder ikke af så meget, men allerede efter det andet minut er jeg svedig, og et blik ned ad rækken afslører, at andre heldigvis også ser forpustede ud.
Træningen kan udføres både med og uden musik. I dag har vi ingen musik, men i stedet dikterer træneren de forskellige temposkift, så alle – eller næsten alle – holder takten.
– Og nu, og nu, og nu, lyder det, mens Ulrich Ghisler viser takten ved at lave øvelserne foran os.
Sidemanden pruster højlydt ved hver anstrengende skub med stavene.

Mormorarmenes værste fjende
Efter en runde øvelser den ene vej i maskinen skal vi vende næsen den modsatte vej og igen lave tilsvarende øvelser.
– Hvorfor det? Spørger jeg.
– Det vil du mærke om lidt, forklarer Ulrich.
Og han har helt ret, for nu er det pludselig nogle andre muskler, som kommer i spil. Specielt kan jeg mærke, at mine biceps ikke just er nogle, jeg kan prale med. Og mens jeg står og maser med skistavene og bruger de forskellige armmuskler, messer jeg „Slut med mormorarme, slut med mormorarme”. For det har Ulrich Ghisler nemlig lovet mig bliver udfaldet. Samtidig har han også fortalt, at denne træning gør kål på appelsinhud på lårene. Og det lyder jo ret tillokkende at kunne erhverve sig et par glatte faste ben før sommer ...
– Kom så! Større bevægelser, stavene længere bagud, og nu hopper I, når stavene er fremme, instruerer Ulrich Ghisler.
Jeg koncentrerer mig og forsøger at få hoppet med ind i rytmen, samtidig med at skistavene skal stages tilbage med samme kraft i begge arme. Jeg kan mærke, at min venstre arm er svagere end min højre, hvilket udfordrer mig lidt.
Men jeg synes faktisk, at det går nogenlunde. De 10 øvelser vi fokuserer på i dag, kan jeg allerede huske, så jeg kan lave dem selv på en maskine.

Træning for alle
Træningen styrker ryggen, og det kan jeg godt mærke, når jeg står og laver de forskellige øvelser. Faktisk bruges ThoraxTraineren også til at træne rygpatienter hos fysioterapeuter. Samtidig er træningen skånsom for knæene. Så hvis dine knæ har sat en stopper for løb og cykling, så får du en ny mulighed her.
– Kom så, nu er der kun slutspurten tilbage, råber instruktøren opmuntrende, og nu ryger modstanden op på højeste niveau, hvilket svarer til at stage sig op ad en stejl bakke. Skiftevis stager vi op 15 sekunder og ned ad bakke i 15 sekunder. Vi pruster og stønner. Sveden drypper fra mit ansigt, mine hænder har gjort skistavene helt våde, og jeg kan mærke, at mine lår er på arbejde – og i særdeleshed kan jeg næsten ikke bevæge mine arme mere.
– Giv den alt, hvad I har, 5-4-3-2-1.

Og så er træningen slut. Jeg vakler hen til mit håndklæde og min vandflaske. Jeg føler virkelig, at jeg har gjort noget godt for min krop. Jeg er helt høj. Dagen efter kan jeg mærke træningen i kroppen. Især i øvre ryg, mave, arme og hoftebøjerne. Der er fire uger til, jeg skal på ski. Det er alt i alt to timers træning fordelt over 4 uger. Jeg glæder mig til at indtage skiterrænet i en helt ny form.

SE OGSÅ: fit tester: Dirty Dancing - kan frække trin få dig i form?

Hvordan var Thorax training?
Testpersonerne giver karakterer fra 1-6

Sjovt at lege skiløb
Anne Sofie Eich Romme, 29 år
Jeg træner normalt to gange om ugen. Styrketræning og cardio. Det er første gang, jeg prøver ThoraxTraineren, men jeg synes, at det er rigtig sjovt. Det er en fed anderledes måde at træne på. Jeg kan meget godt lide, at det er en imitation af en virkelig sport. Det er vildt lækkert, at man får trænet armene og ret sjovt at få sved på panden, når man jo står stille. Jeg vil bestemt anbefale timen.
Styrke: 4
Kondition: 5
Smidighed: 3
Sjovhed: 5

Super fedtforbrænding
Charlotte Monberg, 50 år
Jeg har trænet på dette hold 10 gange og kan allerede mærke en forskel, jeg er mindre forpustet nu. Ved siden af dyrker jeg pilates, spinning og ridning. Spinning har hidtil været den motionsform, hvor jeg fik mest sved på panden, men på ThoraxTraineren kan jeg få pulsen op meget hurtigere, og det virker altså effektivt på den evige kamp for at holde forbrændingen oppe.
Styrke: 5
Kondition: 5
Smidighed: 3
Sjovhed: 5

Det mest effektive jeg har prøvet
Susanne Henriques Busk, 44 år
Jeg styrketræner 4 timer om ugen, løber intervaltræning to gange om ugen, og så bruger jeg ThoraxTraineren 3 gange om ugen a 6 minutter. Efter blot to måneder kan jeg virkelig se resultater på min kondition. Derudover kan jeg mærke, at jeg får brugt nogle andre ryg- og mavemuskler, end jeg er vant til. Samtidig synes jeg, det er sjov træning. Måske især fordi det er den mest effektive træningsform, jeg nogensinde har prøvet.
Styrke: 5
Kondition: 5
Smidighed: 3
Sjovhed: 5

Fits vurdering
I en ThoraxTrainer bliver rigtig mange muskler aktiveret på samme tid. Desuden kræver det koordination og balance, hvilket også er udfordrende for coremuskulaturen. Da intervallerne er så korte, kan man godt overkomme at blive presset. Det er effektiv og tidsbesparende træning. Jeg troede, at jeg ville savne musikken på en holdtime, men det var både skægt og motiverende at stå og lave bevægelserne i takt med resten af holdet. Så hvis du er til høj intensitets træning, så vil vi i høj grad anbefale ThoraxTraineren.
Styrke: 5
Kondition: 5
Smidighed. 3
Sjovhed: 4

SE OGSÅ: 6 øvelser til stærke arme, stramme balder og flad mave

SE OGSÅ: fit tester: Hvad gør 14 dage på sofaen ved din krop?

SE OGSÅ: Hvad spiser du før og efter træning?

Her findes hold med ThoraxTraineren:
Agerskov, Agerskov Hallen
Hellerup, Well-come Fitness
Kolding, Fit & Sund Kolding
København Ø, Københavns Skiklub
København NV, ITK2
Randers, Muscletherapy
Rødovre, Fitness DK