"Når man træner, kan man klare alt - også skilsmisser"

Da Danmarks ukronede fitnessdronning, Charlotte Bircow Næss-Schmidt, nærmede sig sin 40-års fødselsdag, havnede hun på Nationalmuseet. Hun blev simpelthen ringet op og spurgt, om museet måtte bruge et foto af hende i forbindelse med en udstilling om idealkroppen gennem tiden.

Lige siden har noget af Charlottes første træningstøj og sko samt et par af hendes træningsvideoer været en del af den faste samling på museet, og Charlotte griner højt, da hun finder plakaten fra udstillingen, hvor hun optræder på et billede i en skriggul top.

Charlotte: "Jeg havde ikke lige regnet med at komme på museum, lad mig bare sige det sådan. Og jeg tænkte da lidt over sammenfaldet med min forestående runde fødselsdag, ha ha. Hmmm, nu var man så klar til museum ...!

Men det har været sjovt efterfølgende at tage mine børn og børnebørn med ind på Nationalmuseet og vise dem, at der kan man altså godt havne, hvis man har været med til at sætte noget i gang."

Og Charlotte var i høj grad med til at sætte noget i gang tilbage i 80’erne. Hele fitnessbølgen faktisk. Det samme var Ida Krak og Rikke Cedervall Laursen, som Charlotte i år kan fejre 30-års jubilæum sammen med, og som derfor også er inviteret hjem til Charlotte denne sommerformiddag til en snak om træning og sundhed før og nu.

De er alle tre i tætsiddende træningstøj, der er ikke et gram fedt for meget nogen steder, og deres tonede muskler spiller lystigt, når de højt grinende og snakkende svinger rundt med både arme og ben for at understrege den ene, anden og tredje historie fra gamle dage.

De har meget svært ved ikke at tale i munden på hinanden, de kender hinanden ud og ind, og de har samme referencer inden for træningsverdenen, hvor de alle tre fortsat er meget aktive.

Charlotte med bl.a. coaching, træningsrejser og foredrag. Rikke primært inden for cykelsporten, hvor hun bl.a. har sit eget kvindecykelhold, Team Charlie Cycling. Og Ida, som er personlig træner, kostvejleder og z-health-terapeut. Charlotte åbnede fitnesscenteret Sportsclub i 1989, efter at hun nogle år tidligere for første gang var stødt på aerobic. Her blev Rikke ret hurtigt ansat som træner.

Rikke: "Jeg havde trænet i USA i halvandet år på det tidspunkt. To timers aerobic om dagen. Jeg havde 20 forskellige slags lycra-g-strenge og måske 40 trænings-bh’er i alle mulige farver. Det var dengang, hvor Jane Fonda havde lavet sin træningsvideo, det var Miami, and it was smoking hot!

Da jeg så kom hjem til Danmark igen, sagde min mor til mig, at der var en kvinde i Lyngby, der også lavede ”det der træning i g-streng”, som jeg så godt kunne lide, ha ha. Det var Charlotte. Det var aerobic. Og jeg blev ansat."

Ida kom også til som instruktør, Charlotte åbnede et nyt center, Sweatshop, og på en gammel plakat derfra optræder både Charlotte, Ida og Rikke purunge og storsmilende. Charlotte begyndte også at lave VHS-træningsvideoer og slog for alvor sit navn fast med videoen ”Balder af stål” som solgte i over 400.000 eksemplarer. 

Læs også: 14 træningsøvelser til dig og din favoritmakker

Colacraving og flüte med tandsmør

Hvilke drømme og tanker havde I om sundhed og træning dengang?

Ida: "Det var meget enkelt. Det var bare træning og høje knæ. Der var ikke så meget andet. Jeg havde overhovedet ikke fokus på kosten, det var bare høje knæ og et spørgsmål om, hvornår man kunne have den næste time. Vi havde en fest. Jeg gik heller ikke op i, hvad jeg drak. Og det vil jeg godt lige klandre dig for, Charlotte, for jeg drak ikke cola, før jeg mødte dig, men du lærte mig at drikke Pepsi Max. Og jeg har kunnet lide cola lige siden, så tak for det, ha ha.

Så det var ikke en supersund livsstil?

Ida: "NEJ!"

Rikke: "Jeg kunne ikke følge med madmæssigt, og dengang var man ikke så vidende om proteinpulver og barer, og hvad der skulle til for at være mæt på en god, sund kost. Jeg kunne vågne om natten og gå ud i køkkenet og spise, fordi jeg var SÅ sulten.

Ida: "Og jeg havde altid Hatting-flütes i fryseren, som min mand og jeg nærmest levede af. Med et tykt lag smør. Og så spiste vi i øvrigt masser af pasta også. Der var simpelthen ikke fokus på ernæring, det handlede mere om det tøj, vi havde på.

Charlotte: "Jeg vil lige sige, at mit slogan på den første aerobicvideo var: ”Hovedgevinsten er det øgede velvære, sidegevinsten den flotte krop”. Og sådan har jeg tænkt altid. Allerede da jeg dansede i Tivoli Revyen, kunne jeg mærke, at jeg blev gladere, når jeg trænede. Livet var bedre, når jeg trænede."

Ida: "Træning betyder ALT."

Rikke: "Man kan klare skilsmisser og alt muligt, når man træner."

Charlotte: "Ja, og hvad jeg ikke har taget af beslutninger, mens jeg har undervist. Alt, hvad jeg har fundet på gennem årene, er noget, jeg har fundet på, mens jeg har undervist. Hjernen er i optimalt tænkende tilstand, når man træner."

Rikke: "Charlotte, du har også altid sagt, at du er imod kure. Folk skal i stedet forstå, at de skal træne. Og hvis man træner fire gange om ugen, har man altså stadig tre ”fridage”. Det er klart, at hvis man er meget stærkt overvægtig, kan det være nødvendigt med en periode, hvor man følger en kostplan, men grundlæggende er jeg også imod kure."

Ida: "Det er en fællesnævner for os alle tre, ingen af os går på kure. Det er jo ret interessant, for når folk ser jer, vil de nok umiddelbart tænke, at I lever af to salatblade og et stykke kylling?"

Charlotte: "Ja, og når jeg kommer ud til et møde med nye mennesker, så spørger de altid, om jeg vil have urtete eller den slags. Øh, nej tak."

Rikke: "Men ja tak til et godt glas vin."

Charlotte: "Ja, jeg drikker vin næsten hver dag."

Ida: "Det gør jeg så ikke …"

Vejen til en sund og stærk krop

Men hvad spiser Ida, Charlotte og Rikke så for at holde vægten og stå så skarpe, som de gør, kan man ikke lade være med at tænke lidt misundeligt over. Og det er der lidt forskellige opfattelser af i den lille gruppe. Men i bund og grund handler det om en fornuftig fordeling mellem protein, grønt, kulhydrater og fedt. Det er ikke raketvidenskab, mener de.

Rikke sværger til principperne om antiinflammatorisk kost, som Martin Kreutzer står for. Det handler især om at begrænse mængden af kulhydrater til 150 gram om dagen og vælge de grove varianter. Der er også fokus på fordelingen mellem omega-6- og omega-3-fedtsyrer og på at vælge de rette proteiner. Ida måler sin kost i håndfulde.

Ida: "Jeg bruger mine hænder tredimensionelt. En knytnæve protein og tre knytnæver grønt om morgenen. En knytnæve protein og to knytnæver grønt til frokost. Og en knytnæve protein og en knytnæve grønt til aften. Dertil en tommelfinger fedt. Slut færdig. De principper har jeg lært af den amerikanske Paul Chek for mange, mange år siden, og dem har jeg fulgt i store træk lige siden."

Charlotte: "Ja, vi har alle læst Paul Chek, han er en af de helt store. Jeg går meget op i, at jeg får protein nok, jeg bliver aldrig veganer, for jeg kan rigtig godt lide kød. Jeg spiser til gengæld næsten ingen brød."

Rikke: "Fordi jeg træner meget, spiser jeg efter en tallerkenmodel, der hedder: En halv tallerken kød eller fisk og en halv tallerken grøntsager. Dertil en lille smule bulgur eller ris. Man skal også have fedt, men hvis man spiser kød, får man ofte nok derfra."

Hvor Rikke, Ida og Charlotte var enige om, at sundhed i 80’erne var noget med g-streng og høj intensitet, så er de ikke helt på linje i dag.

Hvad er sundhed for jer i dag?

Rikke: "Jeg synes ikke, mit syn på sundhed har rykket sig så meget. Det er stadig FULL gas. Jeg skal snart deltage i verdensmesterskaberne på min cykel, så for mig handler det om at sætte sig nogle mål og presse sig selv. Jeg kan godt lide smerten i træningen. Smerten gør noget fedt ved mit humør. Og så er træning også stadig noget, jeg gør sammen med en masse mennesker. For mig betyder det sociale ved cykelsporten helt utrolig meget."

Ida: "Og der er jeg fuldstændig modsat. Jeg træner kun for mig selv, og jeg sætter ingen ydre mål. For mig handler det simpelthen bare om at få lov til at løbe og løbe. Jeg er en mus i en trædemølle. Jeg kan lægge kilometer på kilometer, jeg kunne sikkert i princippet løbe tre maraton i rap.

Forrest Gump, here I come. Jeg lader op og kobler fra, når jeg løber. Jeg er inde i et træningscenter hele dagen med kunder, og jeg har virkelig brug for at komme ud og mærke naturen, lyset og luften, når jeg har fri. Det er min måde at ”sætte stikket i”.

Jeg løber ikke hurtigt. Jeg kunne godt, men jeg gider ikke. Jeg har dyb respekt for Rikkes cykelkonkurrencer og for, at Charlotte har lavet en Ironman tre gange, men jeg kunne aldrig finde på det."

Charlotte: "Jeg har altid dyrket rigtig mange forskellige typer motion. Jeg er gammel Danmarksmester i dans, jeg har dyrket jiu jitsu og karate. Jeg har danset ballet og jazzballet, jeg har løbet på skøjter og spillet tennis. Jeg kunne ikke forestille mig at leve uden motion, og jeg kan godt lide forandringen.

Jeg havde dog aldrig troet, at jeg skulle lave verdens hårdeste Ironman på La Santa, og jeg havde altid grinet lidt af dem, der dagen efter konkurrencen måtte gå baglæns ned ad trapperne dernede. Det var så lige, indtil Dennis Knudsen og jeg gjorde præcis det samme. Man har SÅ ondt i benene bagefter.

I hverdagen får jeg ikke altid trænet så meget, for mit arbejde i dag er primært min cremeserie, som jeg skal rundt og promovere, og så mine foredrag. Men jeg svømmer hver dag, og jeg cykler og løber. Jeg elsker også stadigvæk spinning, som jeg var med til at introducere i Danmark i sin tid.

Læs også: Derfor skal du træne med en makker

Motion er nummer et

Hvad siger I til folk i dag, når I skal formidle det sunde liv 2019?

Charlotte: "Jeg får en masse mails fra skoleelever, når de har projektuger om sundhed. De vil gerne have mig til at svare på en masse spørgsmål, bl.a. spørgsmålet: Hvad er den perfekte krop? Dertil svarer jeg altid: Det er den, du er født i og passer godt på gennem hele livet, for så skal den nok passe godt på dig i medgang og modgang.

Jeg kan også se på deres spørgsmål, at det er opfattelsen blandt rigtig mange af de unge, at hvis man vil være sund, så handler det om kost. De tænker slet ikke motion. Og jeg tror, at vores vigtigste opgave i 2019 faktisk er at fortælle de unge, at motion er number one.

Så kan man sgu godt drikke et glas vin eller en Pepsi Max eller æde nogle chips indimellem. Det vigtigste er simpelthen den kontinuerlige motion. Det har rent fysisk en giga betydning for kroppen, og man får det også langt bedre med sig selv rent mentalt. Man bliver bedre til at tage gode beslutninger, når man træner."

Rikke: "Det er de sociale medier, der fucker især de unge piger op. Der er et kæmpe forventningspres, og du har aldrig fri. Du er overvåget hele tiden, og du kan hele tiden måle dig med andre."

Ida: "Jeg er meget enig. I træningscenteret Wellcome, hvor jeg er træner, ser jeg mange unge, der kommer for at ”træne” efter skole. Men de træner simpelthen ikke. De ligger med deres telefon, mens de vipper benene lidt op og ned, de snakker med vennerne, eller de står på crosstraineren og læser eller kigger på telefonen.

Jeg synes, de unge mangler et ståsted og et holdepunkt i dag. Noget at gå op i. Der er selvfølgelig nogle, der går op i deres sport, men kulturen i dag er, at man kigger på sin telefon. Jeg synes, det ville være så fedt, hvis de unge virkelig gad at prioritere deres krop på samme måde, som de prioriterer deres telefon. Brug dog den time, du er i trænings centeret, på rent faktisk at træne!"

Rikke: "Vi skal have formidlet, at man skal op og ramme sin maxpuls under træningen. Det gør noget fantastisk for hele kroppen og også for hormonproduktionen. Men det er ikke kun de unge, der skal lære det. Også mange modne kvinder skal have det at vide. Min egen mor sagde bl.a. for fem-seks år siden til mig:

Ih, jeg træner med Ulla tre gange om ugen, men der sker ikke noget. Jeg spurgte hende, hvad de lavede, når de trænede, og hun fortalte om de maskiner, de var igennem. Men kan I snakke sammen imens, spurgte jeg så? Ja, ja, vi snakker hele tiden …"

Rikke slår en høj latter op.

Rikke: "Okay, nu skal du høre, mor, der skal smerte til … Er det den samme aldersgruppe, der træner i dag, som trænede for 30 år siden?"

Charlotte: "Nej, dengang var der ikke så mange oppe i årene, der trænede. I dag er der kommet mange, mange flere i den målgruppe, der hedder ”modne kvinder”. Kvinder på 45+ træner mere og mere, fordi tiden bliver til det, når børnene bliver store.

Og man kan også godt være en aktiv mormor i dag. Jeg har to børnebørn, og jeg har da allerede aftalt med den ældste, som i dag er fire år, at vi skal lave en Ironman sammen, når han bliver 18."

Ærlig snak om overgangsalderen

Både Rikke, Ida og Charlotte er i en alder, hvor overgangsalderen er på vej, i gang eller overstået. Og de har alle tre kun lovord til overs for motion – også i denne sammenhæng.

Nu nævnte du lige hormoner, Rikke, hvad betyder træning for overgangsalderen?

Rikke: "Karen Margrethe Brøgger, der er kandidat i humanfysiologi og bachelor i idræt, har lavet studie over et år på 100 kvinder, der cyklede tre gange om ugen indendørs på en spinning cykel. Der var de vildeste resultater for de kvinder i forhold til overgangsalder. Så hvis du ikke allerede motionerer, så er det virkelig vigtigt at komme i gang, når du runder 45.

Man kan tage mange af generne i opløbet, hvis man træner. Cykling er fantastisk i forhold til overgangsalder, fordi du nemmere kan presse dig selv op i de zoner, hvor der sker en påvirkning af hormonproduktionen. Det er langt hårdere at nå de zoner, hvis man løber."

Charlotte: "Jeg er 58, og jeg gik i overgangsalderen som 50-årig, da jeg fik kemo i forbindelse med mit brystkræftforløb i 2011. Jeg gik fra at have helt regelmæssig menstruation til slet ikke at have det. Det har ingen betydning for overgangsalderen, at man kommer i kemo, men det stopper menstruationen i en periode.

Jeg fik den så bare aldrig tilbage. Jeg havde ikke på noget tidspunkt hedeture eller nogen som helst andre gener, og jeg endte med at få taget en blodprøve for at finde ud af, om jeg var i overgangsalderen eller hvad. Og det var jeg så. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg kom så let igennem overgangsalderen, fordi jeg var i så god form."

Rikke: "Jeg har ikke menstrueret i to år, og i perioder tager jeg lige en sveder morgen og aften. ”Go’ morgen skat”, og så hagler det af mig, ha ha. Men når jeg hører, hvad mange andre er igennem, er det ingenting. Og det er helt sikkert på grund af min træning.

Det, jeg tænker mest over, er risikoen for at få tør skede … Dét er min frygt! De griner alle tre højt og taler lidt i munden på hinanden om det, som måske for mange er tabu."

Må jeg gerne skrive det, Rikke?

Rikke: "Ja, det må du. Bare du gør det klart, at jeg altså ikke HAR det, ha ha. Men jeg har frygten for det. Ida: – Jeg er ikke kommet til overgangsalderen endnu, men jeg venter i spænding. Jeg glæder mig faktisk til det, vil jeg næsten sige. Jeg er også overbevist om, at træning gør en kæmpe forskel i denne sammenhæng, både i forhold til hormonproduktionen og i forhold til at virke stressregulerende.

Rikke: "Enig. Hvis alle mennesker i Danmark trænede fire gange om ugen, ville der ikke være nogen, der dyttede af hinanden i trafikken. Man er bare mere i ligevægt, når man er i god form."

Læs også: Michelle Kristensen: Jeg har været tyndere, end jeg er i dag, men jeg blev ikke gladere af det

Spar op i sundhedsbanken

Hvad er det vigtigste, I forsøger at lære jeres kunder?

Ida: "Det er at få fingeren ud af hullet!"

Rikke: "Jeg er så enig. På mit Charlie-cykelhold er det forbudt at komme med kommentarer om vejret i relation til vores træninger. Hør her, I har meldt jer til en udendørssport, og ja, det regner nogle gange i Danmark – tag en regnjakke på! Vil du gerne i form? Ja, så må du træne. Også i regnvejr. Det er meget enkelt."

Ida: "Og fordelen ved regnvejr er, at man har det hele for sig selv, når man er ude. Jeg elsker at løbe i regnvejr, der er helt stille."

Charlotte: "Der er ofte folk, der siger til mig: Aj, hvor er du heldig, du har så flot en krop. Heldig? Sagde du heldig? Nej! Jeg er møghamrende flittig. Eller: Hvor er du heldig, du har gjort det så godt her i livet. Heldig? Nej! Jeg er mega, mega flittig. God form og succes kommer ikke ud af ingenting.

De kommende år vil synet på sundhed sikkert ændre sig, som det altid har gjort. Ny viden kommer til. Nye træningsformer og kostplaner bliver populære. Og teknologien gør nogle ting mulige, som vi slet ikke har fantasi til at forestille os i dag. F.eks. er E-træning som noget relativt nyt ved at blive utrolig populært, fordi det kan passes ind i en travl hverdag."

Rikke: "Indenfor cykelsporten har mange fået en hometrainer, hvor cyklen lige kan klikkes i, og så kan man sidde hjemme hos sig selv og cykle, når det passer ind i ens liv. Via apps som f.eks. Zwift kan man ovenikøbet køre i virtuelle landskaber og køre mod sine venner og andre rundt omkring i verden.

Det er supersmart, og det gør træning muligt for f.eks. den enlige mor, der ikke bare kan være væk om aftenen for at træne. Når det er sagt, tror jeg, at der kommer mere og mere fokus på træning, vi kan lave udenfor.

Tilbuddene om outdoortræning har aldrig været større og mere varierede, end de er i dag. Bare indenfor cykelsporten er antallet af kvinder eksploderet indenfor de seneste fem år."

Ida: "For mig er det også vigtigt, at der bliver sat fokus på, at mange alvorlige sygdomme kan undgås, hvis man træner og har en sund livsstil. Og ja, så sidder vi her med Charlotte, som har haft kræft, så det er selvfølgelig ikke nogen garanti for, at man aldrig bliver ramt, men man gør sig selv en tjeneste ved at spare op i sundhedsbanken."

Charlotte: "Alle kan blive ramt, ja, men jeg vil sige, at når man så bliver ramt, kommer man nemmere igennem svær sygdom, hvis man har trænet og spist sundt. At være i god form betød, at jeg nærmest fløj igennem mit kræftforløb."