dåsemad sundt eller usundt
SPONSORERET indhold

Fokus på dåsemad: Tør du spise det?

Makrel og tomater er sundt ... bare ikke på dåse. Hormonlignende og sundhedsskadelige stoffer skjuler sig nemlig i vores dåsemad − se, hvad du især skal undgå.

Af:: Gitte Høj Foto: Klaus Rudbæk
27. apr. 2016 | Sundhed | Fit living

Flåede tomater, tun, makrel, kokosmælk, bønner, ananas og selvfølgelig sodavand og øl. Det hele og meget mere fås på dåse, og det kan være rart og nemt med et lager, når køleskabet er tomt, og der hurtigt skal mad på bordet. 
Men får vi i virkeligheden andet end bare makrel med på rugbrødet? Ja, desværre følger der ofte også en dosis hormonforstyrrende stoffer med, når vi køber mad og drikke på dåse. Stoffer, som ifølge forskning kan have effekt på din sundhed og dit helbred.

Et af stofferne er bisphenol A. Du møder det, når du køber flåede tomater, kokosmælk, cola og andre produkter på dåse. Stoffet sidder i lakken på indersiden af dåsen, der skal forhindre, at din mad og drikke kommer i kontakt med det metal, som dåsen er lavet af. Problemet er, at bisphenol A trænger fra lakken ind i fødevarerne, og det betyder, at når du slukker tørsten med en cola eller spiser en gang pasta bolognese med flåede tomater, kan du samtidig indtage en vis mængde bisphenol A, der i kroppen kan opføre sig som en svag udgave af det naturlige kvindelige hormon østrogen. Det kan medføre en lang række problemer, siger Katrine Bay, som er humanbiolog og bl.a. arbejder på Center for Hormonforstyrrende Stoffer, hvor man siden 2008 har undersøgt de hormonforstyrrende stoffer og deres indvirkning på kroppen. For selv om man kun har dyreforsøg at holde sig til, tegner der sig et billede, siger hun:
− Eftersom bisphenol A er et svagt østrogen, kan vi se, at det kan påvirke nogle af de processer i kroppen, som er østrogenafhængige. Man ved f.eks. fra dyreforsøg, at når de gravide rotter får bisphenol A, kan det påvirke deres ungers udvikling. Hanungerne ligner hunnerne lidt mere, og det kan betyde, at de får en dårligere sædkvalitet, når de bliver voksne. Hos hunungerne bliver udviklingen af brystvævet påvirket. Andre dyrestudier har vist, at bisphenol A også kan forstyrre hjernens udvikling.

Se også: Fokus på salt: Får du også alt for meget?

Gravide skal helt undgå dåsemad
Det store spørgsmål er, om den mængde bisphenol A, som vi mennesker bliver udsat for, kan give de samme effekter som ses ved dyreforsøg? Det ved man endnu ikke, siger Katrine Bay:
− Men vi formoder, at den mængde, som mange mennesker udsættes for i dag, kan give en lille påvirkning af både sædkvalitet, brystvæv og hjerne, siger Katrine Bay og tilføjer, at fostre formentlig kan være særligt udsatte, når det handler om de helbredsmæssige konsekvenser af bisphenol A.
− Det ufødte barn er særligt følsomt over for udsættelse for kemikalier med hormonforstyrrende effekter. Herunder altså bisphenol A. Hvis du er gravid, bør du derfor så vidt muligt undgå dette stof. Det kan heller ikke udelukkes, at stoffet også kan skade kvinder i al almindelighed f.eks. ved at øge risikoen for at udvikle brystkræft. Ifølge Katrine Bay er det svært at gennemskue, hvornår dåsemad indeholder bisphenol A eller andre bisphenolerne, som endnu ikke er undersøgt til bunds.
− Mit bedste råd er derfor, at du minimerer dit forbrug af dåsemad i det hele taget, hvis du gerne vil undgå bisphenol A, siger Katrine Bay.

SE OGSÅ: Sådan spiser du dig gravid

Hormonforstyrrende stoffer alle vegne
Hos Forbrugerrådet er man helt enig i, at det er uhyre svært at navigere, hvis du gerne vil beskytte dig mod en mulig sundhedsrisiko ved at indtage mad og drikke på dåse. Claus Jørgensen er projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi og har i en årrække holdt øje med, hvordan man som forbruger kan minimere ­mængden af hormonforstyrrende stoffer, der ryger ned i indkøbskurven, når vi køber ind.
− Desværre kan du ikke tjekke på en dåse, om den indeholder bisphenol A, for selv hvis stoffet ikke er nævnt, kan der være brugt andre bisphenoler af f.eks. typen S eller F, som muligvis også er problematiske, siger Claus Jørgensen.
Nogle producenter undgår helt bisphenoler. Det gælder bl.a. Amanda Seafoods og Sæby Fiskeindustri, som har erklæret, at de ikke bruger hormonforstyrrende stoffer i deres emballage
− De anvender i stedet plasttypen polypropylen, som vi mener er uproblematisk. Så medmindre producenterne har anført, at en dåse er helt fri for bispehenoler, er det sikre valg altid at vælge dåserne fra og i stedet købe alternativer på glas, i plastic eller karton. Faktisk skal du også helst undgå, at f.eks. de flåede tomater kommer i kontakt med låget på glasflasken, som kan indeholde phthalater, der også er et hormonforstyrrende stof, siger Claus Jørgensen.
Men er alle dåser med bisphenol A i lakken lige slemme, eller findes der produkter, hvor risikoen for at indtage det hormonforstyrrende stof er mindre? Ifølge Claus Jørgensen er det enkle svar, at du simpelthen bør undgå at komme i kontakt med bisphenol A uanset ­mængden.
− Stoffet bidrager til den samlede eksponering af hormonforstyrrende stoffer, og derfor mener vi, at du skal undgå stofferne, hvor du kan. Det gælder især, fordi lovgivningen i dag ikke tager højde for, at vi bliver udsat for hormonforstyrrende stoffer fra mange forskellige kilder. Dvs. den effekt, hvor mange bække små kan gøre en stor å. Vores ambition er at komme af med de mange bække.

SE OGSÅ: 12 myter om alkohol: Hvad er fup & fakta?

DET SKAL DU VIDE OM:
Bisphenol A er et kemisk stof, som bl.a. bruges i lakken på dåsers inderside for at forhindre, at fødevarerne kommer i kontakt med metallet i dåsen. Det er påvist, at mennesker optager stoffet i kroppen, når de indtager mad og drikke fra dåser, som er behandlet med bisphenol A. Stoffet mistænkes for at kunne øge risikoen for dårlig sædkvalitet og brystkræft.

De hormonforstyrrende stoffer udsættes du dagligt for fra forskellige steder, bl.a. via gennem din mad, dine hudplejeprodukter luften, du indånder. Hver kilde bidrager måske kun med ganske små mængder, men samlet set bliver effekten større. Stofferne er bl.a. bisphenol A, phthalater, PCB-forbindelser, dioxin og forskellige pesticider.

Skadelige stoffer findes bl.a. i fødevareemballage, som pesticidrester på overfladen af frugt og grønt og i plastik- og kosmetikprodukter. Nogle stoffer benyttes eller blev tidligere benyttet i maling, tekstil- og gulvmaterialer og frigives herfra langsomt over tid. På den måde bliver du typisk udsat for mange forskellige stoffer hver eneste dag.
Kilder: Center for Hormon­forstyrrende Stoffer, videnskab.dk, dr.dk

SPIS SUNDT UDEN KEMI
Hvis du vil være helt sikker på at undgå hormonforstyrrende stoffer, skal du ikke spise mad fra dåse. Det gælder også f.eks. flåede økologiske tomater, for der er ingen særlige krav til emballagen af økologiske fødevarer. Så selv om du vælger økologisk for netop at undgå problematiske kemikalier, er du ikke nødvendigvis garderet mod bl.a. bisphenol A. Undtagelsen er dåser fra Coops varemærke Änglamark, hvor netop dette stof ikke bruges.
Når du køber mad i plastemballage i stedet for dåser, skal du kigge på plastmærket i bunden af produktet. Det skal være et 2-, 4- eller 5-tal. I den type plast er der ikke risiko for, at der overføres sundhedsskadelige ­stoffer til fødevaren.
Kilde: Projektchef Claus Jørgensen, ­Forbrugerrådet. Seniorrådgiver Lone ­Mikkelsen, Det Økologiske Råd.

SE OGSÅ: 11 myter om økologi: Hvad er fup & fakta?

SE OGSÅ: Fakta om antiinflammatorisk livsstil og kost?