Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

sunde kvinder, din sundhed

sunde kvinder, din sundhed

Fokus på FASTE: Effektivt eller usundt?

Færre kilo, mindre sygdom og længere levetid. Fastekure er på kort tid blevet en populær vej til et sundere, lettere liv. Men er de gode for din krop? Vi har spurgt eksperterne...

Spis det, du har lyst til den ene dag, og hold dig fra mad den anden dag. Opskriften lyder såre simpel, og måske derfor har flere kastet sig over fastekure i forsøget på at komme de overflødige kilo til livs. Og kilo, der forsvinder, er åbenbart ikke den eneste fordel, som du får ud af at faste i en kortere periode. Boost din hjerne og forbrænding, få et lavere blodsukker- og kolesteroltal og mindsk risikoen for at få kræft og hjertesygdomme er blot nogle af de fordele, som de forskellige fastekure lover os. Og der er faktisk noget om snakken. Forskning understøtter nemlig, at faste kan føre en lang række helbredsmæssige gevinster med sig.

En af dem i Danmark, der ved mest om periodisk faste, er muskelforsker og ph.d. Anders Nedergaard, som også er medforfatter til fastebogen „1-dagskuren”.
− Forskning har vist, at medmindre du er undervægtig, reagerer kroppen godt på energiunderskud, så det har en sundhedsmæssig effekt, hvad enten du spiser mindre til måltiderne eller spiser færre måltider, bl.a. fordi dit kolesterolniveau og dit blodtryk vil falde. Men faste kan også virke livsforlængende, siger han.

Der er lavet videnskabelige forsøg på dyr fra orme til aber, der alle peger i den samme retning: Hvis man begrænser dyrenes samlede fødeindtag med 20-30 procent i perioder med faste, bliver deres liv forlænget med 20-50 procent.
− Og når det gælder for aber, er det også temmelig sandsynligt, at det gælder for mennesker, konkluderer Anders Nedergaard.

 

Faste forbrænder fedt
Det, der er så unikt ved fastetilstanden, er ifølge Anders Nedergaard, at kroppen går i det, der hedder ketose, hvilket vil sige, at den efter at have tømt sine sukkerdepoter begynder at forbrænde fedt. Det er den tilstand, forskerne mener, bidrager til færre tilfælde af f.eks. diabetes, alzheimers og kræft. En af forklaringerne er ifølge Anders Nedergaard, at kræftceller trives godt med sukker, men skidt med fedt, og at fasteperioder derfor mindsker cellernes tendens til at dele sig unødvendigt.

En af de fastekure, der har fået mange mennesker til at springe flere måltider over, er 5:2-kuren, som er udviklet af den engelske læge og videnskabsjournalist Michael Mosley. Den går ud på, at du som kvinde to dage om ugen kun må indtage en fjerdedel af dit daglige kalorieforbrug, hvilket vil sige 500 kalorier (600 kalorier for mænd). Resten af ugen må du spise, som du har lyst til, og resultatet er, at du taber cirka et halvt kilo om ugen.

− Selv om man spiser mere dagen efter fastedagen, er det kun op til 20-30 procent, så du vil stadig have et energiunderskud og dermed tabe dig, forklarer Anders Nedergaard.

Og mulighederne for periodisk faste er uendelige, men det betyder ikke, at alle fastekure er lige gode, når det kommer til de sundhedsmæssige fordele. Ifølge Anders Nedergaard er al den forskning, der knytter sig til periodisk faste, lavet på faste, der foregår hver anden dag. Det vil sige, hvor du har ca. 32 timer (en nat, en dag og endnu en nat), hvor du slet ikke spiser, derefter en dag, hvor du spiser, og så endnu 32 timer, hvor du ikke spiser og så fremdeles.

− Hvis du vil have alle de livsforlængende virkninger, ved man ikke, om en fastedag om ugen eller faste i en periode på 15-20 timer i døgnet er nok. Under alle omstændigheder vil du tabe dig. Og hvis du er overvægtig og taber dig, vil det være livsforlængende lige meget hvad, siger Anders Nedergaard


 

Kend din sult
Men risikerer vi ikke at ødelægge vores stofskifte, når vi faster? Svaret er nej, hvis man spørger Anders Nedergaard.
− Det er rigtigt, at forbrændingen bliver sat ned, når du faster. Det er, fordi du taber dig: Jo mindre du bliver, des mindre har du brug for. Når du faster, vil du tabe dig, indtil din vægt passer med dit kalorieindtag, og når den gør det, vil din vægt stabilisere sig, siger han.

Cand.scient. i human ernæring Per Brændgaard sætter dog spørgsmålstegn ved, at periodisk faste er løsningen på problemer med overvægt.
− Hvis man bruger det som en slankekur, vil de fleste nok tabe sig, men jeg gætter på, at det vil ende med, at de tager på igen, når de holder op med at faste – ligesom man gør efter alle andre slankekure, siger han, der anerkender den videnskabelige forskning, som fortalerne for faste fremhæver. Men han ser samtidig et problem i, at man tager forskningsresultater og overfører dem direkte på det virkelige liv.

− I laboratoriet er sundhed lig med det, der er sundt for kroppen. Men sundhed handler ikke kun om det fysiske, men også om det mentale og sociale, siger han, der mener, at faste vil have en negativ indflydelse på vores sociale liv, når vi f.eks. ikke spiser frokost med vores kollegaer og aftensmad med vores børn.

Ifølge Anders Nedergaard kan det modsatte dog også være tilfældet: At folk får et mere naturligt forhold til mad.
− Mange fortæller, at de efter at være begyndt at faste i højere grad spiser af sult og ikke af sociale årsager. Når du har oplevet at være rigtig sulten, lærer du simpelthen at mærke forskel på, om du reelt er sulten, eller om din lyst til mad skyldes andre årsager.

 

 

 

 

Et modefænomen
Per Brændgaard anerkender, at det kan være en fordel at stifte bekendtskab med sin sult, men han mener, at bekendtskabet bør opnås på en anden måde.
− Hvis du gerne vil i kontakt med din sult, findes der mere behagelige måder at komme det på. Du kan f.eks. vente med at spise din morgenmad til op ad dagen. Holdningen er, at du ved hjælp af nogle ydre regler skaber en bedre kontakt til din spiseregulering, men hvorfor ikke bare lytte til din krop? I virkeligheden har folk brug for at sætte sig ned og mærke kroppen indefra, siger han.

Per Brændgaard er overbevist om, at faste er et modefænomen på linje med detox og stenalderkost. Han erkender, at fastekurene i modsætning til f.eks. detox er funderet i reel videnskab, men han har svært ved at forestille sig, at nogen vil kunne gennemføre periodisk faste som en reel livsforlængende livsstil.

− Kan du forestille dig at spise efter 5:2-princippet resten af livet? Hvis ja, så gør du det. Men jeg tvivler på, at det kommer til at ske, siger han.

Anders Nedergaard mener også, at fastebølgen med tiden vil flade ud.
− Lige nu er faste et hit, og det går helt sikkert over igen som så meget andet, men det, jeg håber, vil stå tilbage, er, at vi ikke behøver at spise hele tiden for at være sunde og raske. At flere kommer i bedre kontakt med deres sult og kan sondre mellem det at have lyst til mad og have et egentlig behov for mad.

 

 

Fordele ved faste
Forskning har vist, at der er en sammenhæng mellem periodisk faste og lavere blodtryk, lavere niveauer af blodsukker, insulin og kronisk inflammation samt forbedret kolesteroltal. Det betyder, at der med faste følger lavere risiko for f.eks. udvikling af type-2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Periodisk faste fører også til færre tilfælde af kræft, bl.a. fordi kroppen under faste i højere grad reparerer sig selv og danner færre af de skadelige såkaldte frie radikaler.

Du taber dig uden at skulle tælle kalorier – og uden at bruge penge på alskens ingredienser og kosttilskud, som det ofte gør sig gældende for andre kure.

Nogle oplever at komme i bedre kontakt med deres appetit, når de faster. De bliver bedre til at kende forskel på rigtig sult og hyggesult, samtidig med at de i højere grad nyder deres mad.

Ulemper ved faste
Folk, der faster, melder ifølge de engelske sundhedsmyndigheder NHS bl.a. om dårlig ånde, søvnproblemer, irritation og angst. Og ifølge Anders Nedergaard kan hovedpine og problemer med fordøjelsen også være bivirkninger.

3 spørgsmål og svar om faste
Begynder kroppen at tære på musklerne, når man faster?
– Nej, der er derimod studier, som antyder, at du i højere grad forbrænder fedt end muskler, når du har en lav måltidsfrekvens.

Hvordan skal man spise på spisedage?
 – Det er vigtigt, at du ikke begrænser dig. Hvis du begynder at være på slankekur de dage, du ikke faster, kan det betyde, at du taber dig for hurtigt og dermed taber for meget muskelmasse. Men på den anden side er faste heller ikke noget frikort til at gå amok i kage og slik. Du skal spise mindst lige så sundt, som hvis du ikke fastede.

Er faste for alle?
– Mennesker er forskellige, og nogle taber sig f.eks. bedst ved at undvære kulhydrater, mens andre gør det bedre ved at undvære fedt. Derfor er det sandsynligt, at der også vil være nogle, for hvem faste er en dårlig ide. Hvis du har et fysisk eller psykisk højintensivt job, skal du ikke faste, da din hjerne og dine muskler kører bedst på sukker, når det skal gå stærkt. Derudover skal syge mennesker, der ikke har drøftet det med deres læge, samt gravide og børn heller ikke faste.

Se, hvad vi ellers skriver om: Slankekur, Vægttab, Faste, Anders Nedergaard og Per Brændgaard