Fokus på kost: Kan du spise dig fra kræft?

Spis dig fra kræft. Sådan har budskabet lydt flere gange i de seneste år, men kan kost virkelig holde den frygtede sygdom fra livet? Til en vis grad, lyder svaret.
­Der er en sammenhæng mellem kræft og kost, men det er et meget komplekst område, siger cand.scient. i human ernæring og seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse, Anja Olsen.
­Groft sagt kan man tale om, at der er stoffer i vores fødevarer, der påvirker risikoen for, at kræft udvikles, altså stoffer der er direkte kræftfremkaldende. Samt det modsatte: At der er sto?er i kosten, som kan hjælpe kroppen i dens daglige kamp for at undgå, at vi udvikler kræft. Mindst lige så vigtigt er dog den rolle, vores kostvaner spiller, når det kommer til overvægt. Overvægt øger risikoen for en lang række kræftformer.
Derfor giver det ifølge Anja Olsen mere mening at tale om livsstil frem for udelukkende at tale om kost, når man diskuterer forebyggelse af kræft. Især i forhold til nogen typer kræft.
­Det har vist sig, at sund livsstil kan forebygge en tredjedel af nogle af de mest hyppige former for kræft som bryst- og tarmkræft, siger Anja Olsen. Særligt tarmen er speciel, fordi den er i direkte berøring med kosten.
­Det, vi spiser, kommer jo i kontakt med tyktarmen og endetarmen, hvilket vil sige, at der er en direkte påvirkning af tarmvæggen fra de sto?er, der er i kosten, forklarer Anja Olsen og fortæller, at vores mad spiller en mere indirekte rolle, når det kommer til andre typer af kræft.
­For mange andre typer kræft som f.eks. brystkræft, kræft i bugspytkirtlen og livmoderen er den største risikofaktor overvægt. Bl.a. fordi fedtvæv danner østrogen, der spiller en rolle for udviklingen af en lang række kræfttyper.
Hun mener samtidig ikke, at man kan fastslå, at der er nogle kræfttyper, der er helt upåvirkede af den kost, vi spiser.
­Der er ikke fundet nogen klar sammenhæng mellem f.eks. livmoderhalskræft og kost, men man ved, at der er nogle udefrakommende faktorer, der spiller ind, så det kan ikke udelukkes, at kosten også spiller en rolle her. I forhold til lungekræft, der jo primært rammer rygere, har man f.eks. set, at rygere, der spiser sundt, har en lidt lavere risiko for at blive ramt, så noget tyder på, at en sund kost i nogen grad kan modvirke de kræftfremkaldende sto?er fra cigaretter, siger hun og understreger, at man aldrig kan spise sig helt fra e?ekter af rygning.

FIBRE SPILLER EN ROLLE
Men hvad er det så, vi skal spise, hvis vi gerne vil minimere risikoen for kræft? Anja Olsen fortæller, at vi først og fremmest skal have masser af fibre. Det vil sige: frugt, grønt og fuldkorn.
­Fibre er defineret ved, at de ikke kan fordøjes af kroppen selv. I praksis betyder det, at en fiberrig kost passerer hurtigere gennem tarmen, og at tarmen derfor er i mindre kontakt med de kræftfremkaldende stoffer. Samtidig øger fibrene volumen af den masse, der passerer gennem tarmen, så overfladen bliver større og dermed indeholder færre kræftfremkaldende stoffer, siger Anja Olsen.
Desuden indeholder frugt, grønt og fuldkorn en række sto?er, som kan virke forebyggende, når det kommer til kræft.
­Det, nogle kræftfremkaldende stoffer gør, er, at de laver skader på cellernes dna. Og hvis de skadede celler begynder at dele sig, udvikler det sig til kræft. Der findes en masse sto?er, der muligvis kan forebygge dette, f.eks. antioxidanter som C-vitamin fra frugt og grønt. Teorien er, at antioxidanterne kan opfange de kræftfremkaldende stoffers molekyler, før cellernes dna bliver skadet.
En anden ting, der ifølge Anja Olsen er meget fokus på nu rent forskningsmæssigt, er vores tarmbakteriers betydning for et liv uden kræft.
Noget tyder på, at det er vigtigt, hvilke bakterier vi har i tarmen, og den kost vi spiser, er medbestemmende for, hvilke bakterier der trives, siger hun.
Når det kommer til enkelte fødevarer, har vi igen og igen oplevet, at nogle bliver fremhævet som enestående, når det kommer til at forebygge kræft. Men her skuer forskningen, fortæller Anja Olsen.
Der findes et utal af myter om fødevarer, der skulle være et vidundermiddel, hvad enten der er tale om blåbær, udtræk af græskarkerner, knuste hørfrø, grøn te eller broccoli. Og der er da også et gran af sandhed i mange af dem, da flere af dem indeholder stoer, der har vist sig at have kræftforebyggende effekter i laboratorieforsøg. Men faktum er, at ingen endnu har vist overbevisende resultater, når de har været testet på mennesker, siger Anja Olsen.
Generelt mener hun, at vi skal passe på med at betragte kost som medicin.
Mange vil gerne opkoncentrere de interessante stoer, men det er vanskeligt at gennemskue, hvad der sker i kroppen, når man spiser enkelte fødevarer i meget store koncentrationer. Bl.a. har man diskuteret, hvilken rolle planteøstrogener, som bl.a. findes i sojaprodukter, spiller for brystkræft, og her har laboratorieforsøg vist, at planteøstrogenerne opfører sig voldsomt forskelligt afhængigt af, hvilken koncentration man får dem i. Så fordi de er gode i et lavt niveau, betyder det ikke, at de er bedre i et højt. Derfor kan du også risikere, at nogle antioxidanter virker modsat i højere doser. Så der er et område, der kræver mere forskning, siger hun.
I min forskning interesserer jeg mig f.eks. for et stof i bl.a. fuldkorn, blåbær og hørfrø, som jeg tror, har en positiv effekt i forhold til kræftforebyggelse. Det betyder ikke, at jeg vil anbefale nogen at spise mange hundrede gram blåbær dagligt eller skefulde hørfrø. Dels fordi man altid skal være bekymret for mulige uønskede eekter af høje doser. Men også, fordi et ensidigt fokus på at øge indtaget af et enkelt stof betyder, at man ser bort fra andre stoer, der lige såvel kan være ansvarlige for eventuelle positive eekter, siger hun.
Anja Olsen mener heller ikke, at der er nogle fødevarer, du slet ikke bør spise.
Der er ikke noget, der er forbudt. Vores organisme er skabt til at håndtere et utal af fødevarer. Vi kan godt tåle at spise det meste, men noget skal du selvfølgelig spise i mindre mængder end andet, siger hun og peger på, at der er forskel på folk. Nogle kan måske godt svælge i chips, bacon og røde bøer et helt liv, mens andre skal holde sig til kål, fisk og rugbrød.
-Vores livsstil og gener spiller sammen. Det betyder, at nogle bedre tåler en usund livsstil, mens det for andre er vigtigt at spise sundt. Problemet er bare, at vi ikke ved, hvem der kan hvad, siger hun og opfordrer derfor alle til at spise varieret og fiberrigt, hvilket vil sige en kost med masser af frugt, grønt og fuldkornsprodukter. Sådan spiser hun også selv.

5 gode mod kræft

1. SPIS VARIERET.
Blåbær er sunde, men du skal ikke spise 300 gram hver dag. Spiser du ensidigt, mister du de gode ting i andre fødevarer.

2. HOLD DIG SLANK.
Overvægt har en negativ eekt på risikoen for kræft i f.eks. spiserør, bugspytkirtel, bryst, livmoder, nyre, tyktarm og endetarm. Jo mere overvægtig du er, des større risiko. Spis derfor gerne fuldkorn, frugt og grønt, der indeholder forholdsvis få kalorier i forhold til, hvor meget det mætter.
3. GÅ EFTER FULDKORN.
Fuldkorn virker forebyggende på tarmkræft. Især rug. Finsk forskning peger på, at rug giver en mere hensigtsmæssig blodsukkerrespons end andre typer korn.
4. SPIS FRUGT OG GRØNT.
De fibre, der er i frugt og grønt, er med til at forebygge kræft i tarmen. Desuden indehol der frugt og grønt en række stoffer, som i dyreforsøg har vist sig at have kræftforebyggende egen skaber. Antioxidanter som C-vitamin er måske en del af forklaringen. Men de skal spises som frugt, da de positive egenskaber for svinder, når du indtager dem som kosttilskud.
5. ET GLAS MÆLK, JA TAK.
Forskningsresultater tyder på, at mælk virker beskyttende mod tyktarmskræft, mens et højt indtag måske øger risikoen for prostatakræft.
Kilde: cancer.dk og seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse Anja Olsen

Kosttips, der mindsker kræftrisikoen
Spis mindre kød. Svinekød, oksekød og lam indeholder jern, der kan have en negativ e ekt i for store mængder – særligt for mænd og kvinder, der har passeret overgangsalderen.
Undgå stegeskorper. Når kød bliver stegt eller grillet, danner det stegemutagener, der kan være kræftfremkaldende og øge risikoen for tarmkræft. Huskereglen er: jo mørkere stegeskorpe, jo værre.
Vælg fififiskepålæg frem for kødpålæg. Kød, der bliver saltet og røget, kan virke kræftfremkaldende.
Lav din egen mad. Nogle tilsætningssto er er uskadelige, men andre er mistænkt for at være
kræftfremkaldende. Ydermere kender man ikke konsekvensen ved at indtage mange tilsætningssto er samtidig. Så hold dig til princippet om at spise så uforarbejdede fødevarer som muligt.
Spar på sukker & salt. Sukker kan føre til overvægt og øget kræftrisiko. Og salt har en negativ e ekt på risikoen for mavekræft.

Er ristet brød kræftfremkaldende?
I 2002 fandt svenske forskere ud af, at det kræftfremkaldende stof akrylamid dannes i stivelsesholdige fødevarer, der bliver tilberedt, så de får sprød skorpe. Men forskerne er i tvivl, om det gælder i de mængder, du finder i ristet brød, chips og pommes fritter. „Vi diskuterer stadig, om det er skadeligt. Indtil videre ved vi ikke nok til at sige, at man f.eks. ikke bør riste sit brød. For at være sikker kan man undgå at riste sit brød for ofte og for meget. Det gør jeg selv, siger forsker i Kræftens Bekæmpelse, Anja Olsen.