Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

mælk sundt eller usundt
Foto: Alamy

mælk sundt eller usundt

Er mælk godt eller skidt? Vi har spurgt eksperterne

Vi skal drikke mælk, så vores knogler holder sig stærke. Men mælk er hverken for små børn eller folk med sarte maver. Har du hørt det før − og er du forvirret over den konstante mælkedebat? Så læs, hvad eksperterne mener.

Elsker du et koldt glas mælk, og drikker det med stort velbehag og god samvittighed ved tanken om, at mælk er godt for dine knogler? Eller rører du sjældent eller måske aldrig mælk, fordi du er overbevist om, at komælk hverken er godt for din sundhed eller din fordøjelse?
Mælk kan virkelig dele vandene, for hvad er egentlig fakta, og hvad er skrøner?

Det er svært at regne ud for almindelige forbrugere i disse år, hvor komælken er under næsten konstant debat. Det fyger med tal og ord, der skiftevis peger i en sund og usund retning. Senest lyder anbefalingen, at børn under et år ikke længere må drikke komælk. Årsagen er det høje proteinindhold, der kan sætte sig som hvalpefedt og give risiko for fedme senere i livet.

SE OGSÅ: Fokus på proteiner: Kan bøf og bønner få kiloene til at rasle af?

Når det første lys er pustet ud i lagkagen, må børn til gengæld gerne drikke op til en halv liter mælk om dagen ligesom voksne – så længe det er de fedtfattige varianter. For det mættede fedt i mælk og mælkeprodukter kan ifølge Fødevareinstituttet øge risikoen for hjerte-kar-sygdom.

Faktisk er Danmark et af de få lande i verden, hvor vi drikker komælk hele livet. Og det er sundt, lyder det fra Fødevarestyrelsen, men hvad er det egentlig, der gør mælk så sundt, at vi ligefrem opfordres til at drikke det dagligt?
– Mælk er først og fremmest en vigtig kilde til kalk, der hovedsageligt indgår i knogler og tænder, men kalken bidrager også til en lang række vitale funktioner i kroppen. Mælk er bl.a. også rig på andre næringsstoffer som protein, A-vitamin, riboflavin, B12 og jod, forklarer Gitte Gross, som er kontorchef i Afdeling for Risikovurdering og Ernæring på DTU Fødevareinstituttet.

SE OGSÅ: Træn og spis efter din alder: 25, 35 eller 45+

Mælk er vores største kilde til kalk
Som kvinde har du endda ekstra meget brug for kalk, når du går i overgangsalderen, fordi østrogenindholdet falder, og en afkalkning sætter ind. Men hvad nu, hvis du dybest set ikke er særlig vild med mælk?
– Vi har for nylig undersøgt danskernes kostvaner og kan se, at rigtig mange danskere henter deres kalk gennem mælken. Mælk er en væsentlig del af kosten og den vigtigste kilde til kalk, så længe vi f.eks. spiser så få grønne grønsager, som også har et meget højt indhold af kalk. Men det er klart, at hvis du hverken kan lide eller tåle mælk, kan du godt dække dig ind med kalk på en anden måde, siger Gitte Gross og tilføjer, at det blot kræver, at du er bevidst om, hvordan du henter kalk gennem din kost og f.eks. sørger for at spise en del kål.

– Drikker du ikke mælk eller spiser syrnede mælkeprodukter, kan du få kalk fra grønne grønsager som kål og persille eller i mandler. Det kræver imidlertid, at du spiser disse fødevarer ofte. Gør du ikke det, kan det være en idé at supplere med kosttilskud, siger Gitte Gross.

SE OGSÅ: 8 sunde opskrifter med kål

Er du omvendt en mælkedrikker, der virkelig nyder et stort glas koldt mælk, skal du være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er godt at give den fuld gas.
– Hvis du drikker mellem 2-4 dl mælk og spiser lidt ost, er det et fint niveau. Rent sundhedsmæssigt går forskningen omkring mængden af mælk i flere retninger. Noget forskning peger på, at et højt indtag af kalk kan øge risikoen for prostatakræft, men anden forskning har vist, at meget kalk kan give en vis beskyttelse i forhold til bl.a. tarmkræft, siger Gitte Gross.

Husk alle de andre vigtige knoglemineraler
Selv om forskningen peger i forskellige retninger, skal der meget og tung ny viden til, før man fra offentlig side ændrer på anbefalingerne. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen fortsat, at du drikker op til en halv liter mælk om dagen, fordi det gør det lettere at få dækket behovet for kalk.

SE OGSÅ: 10 myter om vitaminer og mineraler

Men der er også andre gode kilder til kalk, hvis du ikke drikker mælk. Og i øvrigt er kalk ikke det eneste vigtige mineral, som dine knogler har brug for, siger Christina Warrer Schnohr, der er adjunkt og ph.d. ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, hvor hun bl.a. forsker i børns sundhed.

Hun har i flere år været optaget af mælkedebatten, og efter hendes vurdering er der ikke nogen klokkeklar dokumentation for, at mælk er sundt – eller usundt for den sags skyld.
– Efter min mening er den entydige anbefaling af mælk problematisk. Jeg mener ikke, at den bygger på et sagligt grundlag. For mig at se kan forskningen indtil videre ikke bevise, at mælk er henholdsvis sundt eller usundt. Derfor mener jeg, at det er vigtigt, at man ikke ser enøjet på mælk som værende den eneste kilde til kalk, siger Christina Warrer Schnohr.
– Jeg mener også, at det er indiskutabelt, at mælk faktisk giver mange mennesker problemer, og at du derfor ikke skal drikke mælk, fordi det er sundt. Du skal hellere drikke mælk, fordi du kan lide det.

I forhold til at holde knoglerne sunde og stærke er det også vigtigt at vide, at der er behov for flere mineraler end blot kalk, siger Christina Warrer Schnohr. Og netop derfor ønsker hun, at der kommer flere nuancer ind i mælkedebatten.
– Der skal jo mere end kalk til, når du skal opbygge knoglevæv og holde dine knogler stærke. Bl.a. er D-vitamin, magnesium og K-vitamin vigtige brikker i strategien for sunde knogler. D-vitamin sørger for, at kalken bliver optaget fra tarmen og transporteret ind i knoglevævet, mens kroppen har brug for magnesium for at kunne bygge kalken ind i selve knoglerne. K-vitamin derimod sikrer, at kalken kommer ud i knoglevævet og medvirker til, at der produceres knogleprotein, der gør, at kalken kan binde sig til knoglerne.

– Det er efter min mening et ret vigtigt budskab, at kalk ikke kan optages uden D-vitamin. Det betyder nemlig, at hvis du mangler D-vitamin, tisser du bare kalken ud igen. Og undersøgelser viser faktisk, at mange af os netop mangler D-vitamin. Især når vi rammer vintermånederne, og depoterne er tomme, siger Christina Warrer Schnohr.

SE OGSÅ: Fokus på D-vitamin: Får du nok?

– Når 40 procent af alle børn drikker mere end den anbefalede mængde mælk, som en rapport viste for et par år siden, så tænker jeg, at det nødvendigvis må tage plads fra andre fødevarer, som kunne dække os bedre ind med vitaminer og mineraler, når det handler om sunde knogler. Desuden mætter det jo også at drikke mælk i stedet for eksempelvis vand.
I virkeligheden er diskussionen om mælk ikke så komplicereret. Holder du af at drikke mælk, så fortsæt endelig, men drik ikke mere end den anbefalede maksimale halve liter om dagen. Og er du ikke den store mælkedrikker, så sørg blot for at få de nødvendige mineraler på anden vis. Eller som Christina Warrer Schnohr siger:
− Du skal ikke drikke mælk, fordi det er sundt. Du skal hellere drikke mælk, fordi du kan lide det.

SE OGSÅ: Sådan kickstarter du din energi og forbrænding

GODE KILDER TIL KALK - når du ikke drikker mælk
Danske kostundersøgelser viser, at mælk og mælkeprodukter bidrager med 41 procent af den kalk, som du får gennem kosten. Og det gør mælk til den vigtigste kilde til kalk, hvis man ser på, hvordan den typiske dansker spiser og drikker.
Drikker du sjældent eller slet ikke mælk, er det vigtigt at få kalk gennem andre kilder. F.eks. får du denne mængde kalk pr. 100 gram i disse fødevarer:

Parmesan 1.180 mg
Mandler 256 mg
Grønkål 219 mg
Ylette 195 mg
Persille 185 mg
Havregryn 180 mg
Spinat 129 mg
Kilde: foodcomp.dk

SE OGSÅ: 8 salater, der gør dig sund og mæt

4 TIPS OM KALK OG KNOGLER
1. Rent knoglemæssigt topper du, når du er i midten af 30’erne. Det er på dette tidspunkt, at dine knogler er meget tætte og meget stærke. Herefter begynder du at afkalke stille og roligt indtil overgangsalderen, hvor der bliver sat kul på. Den bedste forebyggelse mod afkalkning er at sikre, at din knoglemasse bliver så stærk og tæt som overhovedet muligt, mens du er barn og ung.

2. Kalk og de andre knoglestoffer er netop derfor meget vigtige. Jo højere mineralkoncentrationen der er i knoglerne, jo længere tid vil der nemlig gå, før du oplever knogletabet som et problem.

3. Knoglevæv er levende væv, der bliver udskiftet hele livet igennem. Mellem 4 og 10 procent af dit knoglevæv bliver udskiftet hvert eneste år, og det sker ved, at gammelt knoglevæv nedbrydes, og nyt knoglevæv opbygges.

4. Sund kost og motion er med til at holde dine knogler stærke og give dem de bedste betingelser for, at de kan reparere sig selv livet igennem.

SE OGSÅ: Hvad gør junkfood ved din hjerne?

SE OGSÅ: Så meget er 200 kalorier af 16 forskellige fødevarer

Eksperterne

Gitte Gross er uddannet bromatolog og kandidat i fødevarevidenskab. Arbejder på DTU Fødevareinstituttet som kontorchef i Afdeling for Risikovurdering og Ernæring, der bl.a. undersøger og forsker i danskernes kostvaner.

Christina Warrer Schnohr er cand.scient. i folkesundhedsvidenskab og har en ph.d. i sundhedsvidenskab. Hun er adjunkt på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, hvor hun underviser og forsker i bl.a. forebyggelse, sundhedsfremme og børns sundhed.
Se, hvad vi ellers skriver om: Kost