Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

sandheden om slankekure
Foto: Klaus Rudbæk

sandheden om slankekure

Slankekure: Hvornår virker de, og hvornår gør de ikke?

Det ville være dejligt, hvis du på et par uger kunne smide de overflødige kilo for altid. Men hvad er sandheden om slankekure? Hvornår virker de, og hvornår gør de ikke? Vi har spurgt forskeren og diætisten.

Suppekur, Dukan-kur, 5:2-kur, proteinkur, stenalderkur, LCHF-kur … Og vi kunne blive ved. Slankekure er der nok af. Vi vil tabe os, og helst så meget som muligt på så kort tid som muligt. Men hvad er sandheden om slankekurene. Virker de?
– Ja, hvis du ser slankekure som permanente livsstilsændringer, så virker de, fortæller forsker i fedme og appetitregulering på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, Thomas Meinert Larsen.
– Men hvis du definerer slankekure som en midlertidig omlægning af din kost, der skal give dig et varigt vægttab, virker de ikke. Det er der kassevis af undersøgelser, der viser, lyder den noget skuffende udmelding.
Thomas Meinert Larsen forklarer, at det simpelthen ikke kan være anderledes, sådan som den menneskelige krop fungerer. Det, der sker, når du går på en slankekur, er nemlig, at du indtager færre kalorier, og at kroppen tilpasser sig dette nye kalorieniveau.
Det vil sige, at du taber dig, og at din krop bliver mindre, og når din krop bliver mindre, har den heller ikke brug for så meget energi. Hvilket betyder, at du efter en slankekur skal have færre kalorier end før, hvis du vil bevare dit vægttab.
– Det er også derfor, at man ser, at folk taber sig mest i begyndelsen af en slankekur, og at vægttabet derefter flader ud. Kroppen tilpasser sig det nye kalorieindtag. Så hvis du vil blive ved med at tabe dig med samme hastighed, skal du også blive ved med at reducere dit kalorieindtag, sådan at du spiser mindre og mindre, siger han og fortsætter:
– I praksis er det sådan, at slankekure virker i de dage, du er på dem, og når du så efterfølgende begynder at spise det, du plejer, vender din krop tilbage til dens normale tilstand.
Det lyder umiddelbart ærgerligt, men faktisk er det ret smart. Som Thomas Meinert Larsen siger: – Det ville jo ikke være hensigtsmæssigt, hvis kroppen var skruet sådan sammen, at du efter at have oplevet en periode med vægttab på grund af sult eller sygdom ikke tog på, når du igen begyndte at spise. Derfor er det en sund forsvarsmekanisme for kroppen.

Vi er sort/hvide
Men det er sandsynligvis ikke kun fysikken, der gør, at vi tager de tabte kilo på igen efter en slankekur. Også vores psyke spiller en rolle. Det er ifølge Thomas Meinert Larsen ikke noget, der er forsket i, men diætist Alice Apel Hartvig oplever det i praksis.
– Folk tager det hele på igen, og faktisk tager mange endnu mere på, så de ender med at veje mere, end før de gik på kur. Hvis du er på en meget striks kur, opbygger du jo et forkromet forhold til det, du ikke må spise – det bliver noget sindssygt fantastisk. Og når mad samtidig er noget, som vi forbinder med hygge, er det naturligt, at vi søger tilbage til det, der gør os glade og trygge som f.eks. en kanelsnegl, hvis vi bliver stressede, siger hun.
Og efter en kur kan mange af os ifølge Alice Apel Hartvig ikke nøjes med en enkelt.
– De fleste er meget sort/hvide i deres forhold til mad, og hvis de først er faldet i, tænker de: „Så kan det sgu også være lige meget”, og så fortsætter de med at spise og tænker, at de går på kur „i morgen”.
Men det bunder også i fysiologi. Hvis du kører kroppen for hårdt, tror den, at den er på hungersnødsstadiet, og så er der ikke noget at sige til, at du ender med at droppe bøffen og grøntsagerne og i stedet kaster dig over en pastaret.
Men hvorfor bliver ved vi ved med at gå på kure, som vi alligevel ikke kan holde?
– Mange har ikke tålmodighed til at gøre det på den sunde måde. Det skal gå hurtigt. Derfor går de på en kur, hvor de f.eks. kun spiser grønsagssupper, nøjes med 500 kalorier om dagen eller kun drikker shakes, og så taber de sig også, men det er jo ikke en livsstil, de kan holde, selvom de måske tror det, siger Alice Apel Hartvig.
Thomas Meinert Larsen forklarer det på en anden måde:
– Det må være noget biologiundervisning i folkeskolen, der er glippet. For det er logik: Du kan ikke få et permanent vægttab, hvis du ikke også laver permanente ændringer i din kost, siger han og understreger, at en kortvarig kur kan være fin nok, hvis du ikke ønsker at tabe dig for altid. – Vil du bare tabe dig til bikinisæsonen, virker en kortvarig slankekur fint. Du skal bare vide, at du tager på igen, når kuren er overstået, siger han.
Det vil sige, at alle os, der rundt med et par ekstra kilo (eller flere), som vi gerne vil af med, skal agere anderledes, end vi hidtil har gjort, hvis vi slipper af med dem. Men hvad skal vi gøre?
Ifølge Thomas Meinert Larsen skal vi spise en kost, hvor vi får færre kalorier, men som samtidig også er en kost, der er realistisk for os at spise resten af livet.
– Jeg griner f.eks. af fastekure. De virker selvfølgelig i en vis forstand, men det er hos de færreste, at de vil medføre et permanent vægttab. Jeg nægter ikke, at der er enkelte personer, der f.eks. kan faste to dage om ugen resten af deres liv, men for langt de fleste af os er mad en så stor del af vores liv, at det ikke kan lade sig gøre. Det er simpelthen et for stort indgreb i vores liv, at vi ikke kan spise, når andre spiser, siger han og fortæller, at forskningen viser, at de kure og kostfilosofier, der er mest restriktive som f.eks. Atkins eller stenalderkost nok kan give et flot vægttab, men at folk på længere sigt har umådelig svært ved at holde dem.
– De kan godt klare det i en periode, men med tiden får de cravings. Derfor nytter det ikke at spise en kost, hvor anbefalingen lyder, at der er noget, du ikke må, siger han.

Du skal ændre din tankegang
Hvis vi ønsker et vedvarende vægttab, må vi altså ikke spise for restriktivt. Men hvad der opfattes som restriktivt er ifølge Thomas Meinert Larsen meget individuelt.
– Hvis jeg siger til dig, at du ikke må spise kartofler, kan det føles meget restriktivt for dig, mens det vil ikke være en hindring for en, der ikke er så begejstret for kartofler. Men det er jo ikke noget, man kan forske i, fordi det er så individuelt, siger han, der derfor ikke kan levere en færdig opskrift på en kur, der vil virke for altid, for alle.
Men hvad ville han selv gøre, hvis han gerne ville tabe sig?
– Det har jeg faktisk gjort. Og det var ved at lave et mentalt skift. Jeg gik væk fra at syntes, at alt i gryden skulle op på tallerknen, og at alt på tallerknen skulle spises. Det drejede sig måske kun om fem ekstra skefulde, som jeg gik glip af hver aften, men det betød, at jeg har vejet tre-fire kilo mindre siden.
Når folk kommer til Alice Apel Hartivg for få opfyldt drømmen om det permanente vægttab, handler det også om vedvarende livsstilsændringer.
– Folk kommer som regel til mig, når de har prøvet alt andet. Engang gav vi dem bare en kostplan. Men i dag handler det ikke så meget om kalorier, men i højere grad om at få dem til at tænke selv og finde de rigtige løsninger, når de har tabt sig det, de gerne vil. De skal vide, hvad de skal gøre, når de f.eks. skal ud til middag eller er stressede og får lyst til at trøstespise. Så hvis de tror, at de bare skal på kur og så bagefter kan spise ligesom før, bliver de skuffede, siger hun.

5 gode råd til varigt vægttab
- fra forskeren
* Følg de officielle anbefalinger til kosten.
* Bevæg dig i miljøer, der ikke er fedmefremmende. Forskning har vist, at hvis du omgiver dig med mennesker, der er inaktive og spiser for meget, smitter det af på dig selv.
* Se på de kure, der findes. De er alle forskellige, men har én ting til fælles: Du skal undgå åbenlyst tomme kalorier som slik, sodavand og alkohol. Så skær dem ned til et minimum.
* Minimer dine portionsstørrelser. Sandsynligvis vil du stadig føle dig mæt, når du kun spiser 2/3 af, hvad du plejer.
* Fyld tallerknen op med grønsager, og skær ned på stivelse som kartofler, pasta og ris. Kilde: Thomas Meinert Larsen

5 gode råd til varigt vægttab
- fra diætisten
* Spis proteiner og sundt fedt som mayonnaise og olivenolie til alle tre hovedmåltider. Det mætter. Vælg kulhydrater, der ikke får dit blodsukker til at stige brat. Det vil bl.a. sige fuldkornspasta og rugbrød.
* Lad være med at blive sort/hvid eller enten-eller. Det feder! Der er nemlig ingen, der magter forbud i længden.
* Når du har spist en portion, så vent 20 minutter, før du tager den næste. Det er den tid, det tager for kroppen at registrere, at du er mæt.
* Planlæg. Når du ved, hvad du skal spise, når du er ude til middag eller kører ind på tankstationen med ulvehunger, ender du ikke med at spise det forkerte.
* Husk: Du er ikke alene om at skulle tænke over, hvad du spiser. Dem, der er naturligt slanke, tænker også over deres vægt.
Kilde: Alice Apel Hartvig

SE OGSÅ: fit tester: 21 dage uden sukker

SE OGSÅ: 12 råd, der sætter fut i din forbrænding

SE OGSÅ: Kan bøf og bønner få kiloene til at rasle af?

Eksperterne

Thomas Meinert Larsen er biokemiker og forsker i fedme og appetitregulering på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.
Alice Apel Hartvig er klinisk diætist og medindehaver af klinikken Frk. Skrump og har bl.a. skrevet bøgerne „Når mor er på skrump” og „Vis bare arme – spis vinkedellerne væk”.
Se, hvad vi ellers skriver om: Slankekur, Vægttab og Kalorier