Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Syre/base-kosten
Hvor meget har syre/base-balancen egentlig at skulle have sagt?

Fordele og ulemper ved syre/base-kosten

Syre/base-kosten: Eksperterne guider dig gennem fordele & ulemper

Noget mad er syredannende, andet danner base. Rådet i denne kost lyder: Spis overvejende basisk for at rense ud og styrke dit helbred. Men hvilke fordele og ulemper har syre/base-kosten egentligt? Eksperterne giver dig svaret.

LOTTE HOLM, PROFESSOR: “Det er en stærk motivation, når du får det bedre”

Når du gør noget godt for dig selv, giver det blod på tanden til flere sunde beslutninger, men alting er spændende i begyndelsen – spørgsmålet er, om du kan holde fast i din kostomlægning?

Er det en tendens, at vi i dag også fokuserer på vores helbred, gerne vil undgå sygdom, aldring og så videre, når vi omlægger vores kost?

“Undersøgelser viser, at yngre kvinder er mere motiveret i forhold til at skulle slanke sig, det er sandsynligvis mere det æstetiske og kosmetiske, der er på spil, mens ældre kvinder er mere optaget af de helbredsmæssige effekter ved en kostomlægning. Det er sandsynligt at forestille sig, at desto ældre du er, desto mere optaget er du af at forebygge sygdom og bevare helbredet.”

Vores testperson fortæller, at syre/ base-kosten er en stor livsstilsændring, men hun er positivt overrasket og har i sinde at fortsætte med at spise efter retningslinjerne. Hvad kræver det typisk af den enkelte at lægge sin kost om?

“Det er en stærk motivation, hvis du får det bedre og føler dig mere veltilpas. Du vil sikkert også kunne opleve en del ulemper, og efter et stykke tid vil det jo så vise sig, om fordelene er så store, at du holder fast.”

LÆS OGSÅ: Krishnapillai tester syre/base-kost: “Jeg bliver ikke oppustet, som jeg plejer, efter et måltid”

Hun fortæller også, at hun oplever et overskud til at forberede sine måltider – er det noget mange oplever i begyndelsen, og er det noget, der varer ved?

“I begyndelsen er det spændende – især hvis du har følelsen af, at du får flere kræfter, og det fungerer godt for dig. Der kan ske dét, at kostomlægningen faktisk bliver en rutine. Hvis det er nemt at indpasse i din hverdag, vil du med større sandsynlighed fastholde den. Hvis kostomlægningen er besværlig, trækker det selvfølgelig i en anden retning.”

Vores testperson har fortalt familie, venner og kollegaer om kostomlægningen. Hvad betyder det, at omverdenen ved, hvad du har gang i?

“Det gør det jo nemmere at være en afviger. Hvis du afviger i måden, du spiser på, vil folk forstå, hvorfor du gør det. Men du sætter også dig selv i skudlinjen, hvor andre vil forholde sig til, hvordan du spiser. Hvis du synes, det er OK, så vil det jo være en fordel at lægge det ærligt frem.”

En syre/base-kost udelukker visse ting, og vores testperson savner sin kaffe. Hvor svært kan det være at styre uden om dine indgroede vaner?

“Det kan være vanskeligt, især hvis du for eksempel har en oplevelse af, at kaffen giver noget energi.”

Hun er nok et særtilfælde, for hun har natarbejde …

“Du bliver nødt til at fokusere på, hvad du bruger den pågældende vane til. Handler det om energi eller om at gøre noget godt for dig selv – om at holde en pause? Du må så overveje, om du kan opnå det samme på andre måder.”

Syre/base-kosten fortæller meget nøje, hvad du bør spise. Hvor meget betyder det for dig, at du har en plan at gå efter?

“Vi lever jo i en madverden, hvor der er rigtigt mange budskaber og idéer om, hvad der er sundt og usundt, og hvad der er godt at gøre for forskellige mennesker. Det kan være enormt svært at overskue. Så dét at finde en færdig opskrift, hvor der i detaljer er redegjort for, hvad du må og ikke må, er for nogle en lettelse. Det er en måde at komme uden om usikkerheden, når du har en form for facitliste. For andre vil det være en frygtelig spændetrøje.”

Kan de sunde kostvaner smitte af på andre rutiner?

“Når du tager beslutninger, der er gode for dig, får du sandsynligvis blod på tanden til at gøre mere. Men hvis du oplever, at de sunde kostvaner er anstrengende at leve op til, vil du måske slappe af på andre områder for ikke at belaste dig selv. Meget afhænger af, om de nye vaner opleves som nemme at fastholde.”

Hvad kan det så betyde for din hverdag og generelle selvopfattelse?

“Det er jo rart at gøre noget godt for dig selv og føle, du tager dig selv alvorligt og passer på dig selv. Det er skidt for mennesker at føle, at de ikke gør noget godt for dem selv – at sjuske med sig selv. Så de gode beslutninger får du det typisk bedre af.”

LÆS OGSÅ: Lene Hansson: “Spiser du mere basisk, vil du gå ned i vægt”

JENS RIKARDT ANDERSEN, LEKTOR VED KØBENHAVNS UNIVERSITET OG LÆGE: “Det er ikke bevist, at en basedannende kost er bedst”

Syreindtaget rokker overhovedet ikke ved pH-værdien i dit blod. Desuden vil et ophobet syreindtag ikke deponeres i dine fedtceller og resultere i overvægt, fortæller lektor og læge Jens Rikardt.

Fortalere for syre/base-kost fortæller, at du er biologisk tilpasset sådan, at du skal have mest planteføde og mindst kød og mejeriprodukter – hvordan forholder du dig til det?

“Mennesket har oprindeligt været jægere i mange tusinde år, og det har jo ikke meget med plantekost at gøre. Det er først på et langt senere tidspunkt, vi bliver landbrugere. Så hele grundlaget for syre/base-tankegangen er sådan set forkert. Men det, som biologisk set er fornuftigt ved syre/base-kosten, er, at animalske fødevarer medfører det, jeg vil kalde en nettoproduktion af syre, mens vegetabilske produkter medfører en nettoproduktion af base. Nogle mener så, at det er bedre, vi har en nettoproduktion af base end af syre, men det er der altså ikke videnskabelig evidens for.”

Der bliver ellers talt om, at et alt for stort syreindtag igennem en årrække kan resultere i et nedsving i pHværdien med sygdom til følge?

“Syreindtaget rokker overhovedet ikke ved pH-værdien i dit blod, og det er veldokumenteret.”

Syre/base-kosten lægger op til, at du spiser en masse grønt og færre animalske produkter – hvordan hænger det sammen med Sundhedsstyrelsens anbefalinger?

“Det hænger sådan set fint sammen. Det, der hedder sund kost i Danmark, går meget på risikoen for hjertekarsygdomme, og risikoen for hjertekarsygdomme er mindre på en overvejende vegetabilsk kost. Forskning viser, at det specielt er fedtindholdet i de animalskeprodukter, der er kritisk. Der er meget mere fedt i animalske fødevarer, end der er i vegetabilske, men det har ikke noget at gøre med syre/base-balancen. Det har derimod noget at gøre med fedtindholdet og fedtsammensætningen.”

Kan et resultat af et stort syreindtag betyde, at den deponeres i fedtceller og bindevæv og medfører overvægt?

“Det er der ikke noget hold i. I kroppen har du noget, der hedder buffer-systemer i blodet, og de er så overdimensionerede, fordi vi har spist, som vi har gjort, gennem generationer. Bufferne gør, at du holder blodets pH-værdi fuldstændigt, det er afsindigt præcist reguleret. Du skal virkelig være syg, før pH-værdien i blodet rykker sig. Du er slet ikke i stand til at spise så meget kød, at det vil rykke ved dette system. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre.”

Vores testperson er blevet anbefalet ikke at kombinere for mange forskellige slags fødevarer i samme måltid. Har din sammensætning af mad indflydelse på fordøjelsen?

“Sammensætningen har jo som sådan ikke noget med syre/base-kosten at gøre, men argumentet holder bestemt ikke, tværtimod. Din kostnedbrydning er afhængig af enzymer – altså hjælpestoffer, der skal hjælpe dig med at nedbryde maden. Du har mange enzymer, men hvis du udelukkende spiser det samme, får du nemmere brugt visse enzymer, end hvis du spiser lidt af hvert.”

Hvad vil du afslutningsvist sige om syre/base-kosten?

“Det er inde i cellerne, at forbrændingen sker, og det er klart, når du producerer syre i cellerne, skal du også af med den. Syren skal ud i blodet og neutraliseres i de føromtalte buffer-systemer, og det ligger der faktisk et ekstraarbejde i. Så desto mere syre, du producerer i cellerne, desto mere arbejde yder du for at få syren ud i blodet. Sammenlignet med baserne er der er altså tale om et merarbejde.”

Er merarbejdet noget, du mærker?

“Indtil nu er der ikke noget forskning, der tyder på, at merarbejdet har noget med dit helbred at gøre. Men det kan ikke måles direkte. Vigtigt er dog at nævne, at hvis du skal undersøge syre/basebalancen i kroppen, er det inde i cellen, hvor dine fødevarer bliver forbrændt, og ikke i blodets pH-værdi.”

Men det er ikke noget, I ved yderligere om?

“Vi ved som sagt, at der er merarbejde forbundet med at skulle eksportere brintioner, altså syren, ud af cellen, men vi ved ikke, hvad dette merarbejde betyder for kroppen, og om det overhovedet betyder noget.”

Eksperterne

JENS RIKARDT ANDERSEN er lektor ved Københavns Universitet i Klinisk Ernæring på Institut for Idræt og Ernæring og har i mange år været overlæge.

LOTTE HOLM er professor i fødevaresociologi ved Københavns Universitet og forsker i sociale og kulturelle aspekter af mad, herunder menneskers relation til mad, sundhed og krop i et hverdagsperspektiv

Se, hvad vi ellers skriver om: Kost, Slankekur og Vægttab