Antioxidanter: Holder de os raske, unge og smukke?

Spis blåbær, drik grøn te og nyd mørk chokolade i rigelige mængder. Det indeholder nemlig masser antioxidanter, der forebygger kræft, hjerte-kar-sygdomme og holder huden smuk. Sådan er budskabet om antioxidanter blevet serveret igen og igen, men passer det?
Ikke helt.
Tværtimod er langt det meste af det, vi har fået at vide om antioxidanter en myte, fortæller Lars Ove Dragsted, der er biokemiker og professor på Institut for Idræt og Ernæring. Han har forsket i antioxidanter og deres effekt på menneskekroppen.
„- Mange har den opfattelse, at antioxidanter er noget ubetinget godt. At de er med til at holde os unge og er noget, vi skal have og ikke kan få for meget af. Men antioxidanter er et meget komplekst fysisk og kemisk begreb, og der er mange, som bruger ordet uden at vide, hvad det dækker over. Så selv om meget af det, der bliver sagt om antioxidanter indeholder et element af sandhed, er der altså mange misforståelser, siger han.
Seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse Anja Olsen bakker op. Hun fortæller, at på trods af, at man mener, at antioxidanter kan „opfange” de såkaldt frie radikaler, der menes at have en betydning for udviklingen af f.eks. kræft, er koblingen mellem kræft og antioxidanter ikke endeligt bevist.
„- Der er mange uafklarede spørgsmål. Man har haft en formodning om, at antioxidanter kan uskadeliggøre de frie radikaler, som kan føre til dnaskader i cellerne, hvilket er første trin i kræftprocessen og på den måde hindre udviklingen af kræft. Og det er nok rigtigt, at antioxidanter kan have en positiv effekt, men der er bare mange andre mekanismer, der også spiller ind, siger hun.
Men hvorfor er antioxidanter så blevet markedsført som den helt store sundhedsfremmer, når man ikke kender deres betydning med sikkerhed? Det har Anja Olsen en forklaring på.
„- Der kom stor fokus på antioxidanter for 30 år siden, hvor man fandt ud af, at der fandtes store mængder af dem i grønt og fuldkorn, og fordi det er den kost, der holder folk sunde, har man tænkt, at det var antioxidanternes skyld, siger hun og fortæller, at hver enkelt fødevare indeholder en mængde forskellige stoffer, der er med til at afgøre, om den er sund eller ej, og derfor er det forkert at lægge hele fokus på antioxidanterne.

VIRKER IKKE PÅ MENNESKER
Lars Ove Dragsted er enig. Siden man for 15 år siden begyndte at forske i den direkte sammenhæng mellem antioxidanter og sundhed, har man da også fundet ud af, at indholdet af antioxidanter i frugt og grønt ikke nødvendigvis er årsagen til, at det er gavnligt for mennesker at spise dem. Faktisk har mange af de antioxidanter, man finder i planter, slet ingen effekt i menneskekroppen.
„- Selv om antioxidanter virker i en plante ved f.eks. at beskytte planten mod de frie radikaler, betyder det ikke, at plantens antioxidanter også virker på mennesker, siger han.
„- Plantens antioxidanter er tilpasset planten og dens stofskifte, og at tro, at dens antioxidanter også gavner den menneskelige organisme, svarer til, når kannibalerne i sin tid troede, at de kom til at se bedre, når de spiste deres fjendes øje. Det, der er godt for en plante, er altså ikke nødvendigvis godt for os. Lars Ole Dragsted forklarer, at antioxidanter ligesom syrer og baser opfører sig forskelligt, afhængigt af hvilket miljø de befinder sig i. Så fordi noget er en antioxidant i den ene sammenhæng, er den det nødvendigvis ikke i en anden.
„- Man kan sammenligne det med eddikesyre, som findes i eddike. Når du indtager det, bliver det ikke ved med at være syre, men bliver omdannet til salte i kroppen. Det betyder, at ting der måske fungerer som antioxidanter i et reagensglas, f.eks. C- og E-vitamin, ikke nødvendigvis er antioxidanter i en menneskekrop. Derfor giver det ofte heller ikke nogen mening, når der på et produkt står „indeholder antioxidanter”, fordi antioxidanterne ikke vil fungere som antioxidanter i menneskekroppen, siger han.

STORE DOSER ØGER DØDELIGHED
En anden misforståelse, Lars Ove Dragsted hyppigt oplever i forbindelse med antioxidanter, er antagelsen om, at fordi lidt er godt, så er meget endnu bedre.
†‡- Sådan er det ikke. Det handler om balance. Hvis du ser kroppen som et system, kan du ikke bare hælde på og hælde på, siger han og fortæller, at man i sin tid var så overbevist om antioxidanternes gavnlige effekt, at man startede store forsøg, hvor man gav flere tusinde rygere ekstra mængder af antioxidanten betakaroten for at teste dets gavnlige effekt, når det kom til at forhindre udviklingen af kræft. Men i stedet for at forebygge kræft viste det sig, at gruppen, der fik betakaroten, havde en øget dødelighed.
Anja Olsen fortæller også, at selv om antioxidanter muligvis kan medvirke til at bremse udviklingen af kræft, kan de sandsynligvis også gøre det modsatte.
†‡- I forsøg med mus har det vist sig, at antioxidanter kan hindre en del af kroppens eget forsvar, når det kommer til at bremse kræft, siger hun.
Men hvordan kan én ting gøre både det ene og det andet? For at besvare det spørgsmål sammenligner Lars Ove Dragsted et antioxidantmolekyle med et menneske.
- Ligesom et menneske har en antioxidant også mange egenskaber på samme tid. Det gør, at man ikke kan sige, at en antioxidant er ubetinget god eller ubetinget dårlig. Det afhænger af situationen. Som man ved, kan selv de bedste mennesker udvise en uhensigtsmæssig adfærd, når de er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
Men hvad skal du så gøre, hvis du gerne vil spise antioxidanter, der gavner din krop? Ifølge både Anja Olsen og Lars Ove Dragsted bør du glemme alt om antioxidanter.
†- Der er meget lidt, der tyder på, at antioxidanter fra kosten har betydning for vores sundhed. Som mennesker har vi en detaljeret og velreguleret balance i kroppen, og vi kan ud fra proteiner selv lave de fleste antioxidanter, vi skal bruge. Dog har vi brug for nogle ting fra kosten, f.eks. selen, siger han og understreger, at det ikke betyder, du skal spise enorme mængder selen. I det hele taget advarer han dig imod at indtage overdrevne mængder af noget som helst.
- Du skal selvfølgelig spise frugt og grønt, for det ved man samlet set har en sundhedsmæssig virkning. Men der er ingen grund til at vælte dig i netop broccoli, blåbær eller acaibær. Så snart du går i ekstremerne, er du ude på et sidespor, så spis også frugt og grønt varieret, og nyd det, du kan lide, siger han.
Anja Olsen er enig.
†- Du kan godt spise blåbær og grøn te, hvis du har lyst til det, men fokuser på at få lidt af det hele. Det er bedre også at spise et æble en gang imellem end blåbær hele tiden, siger hun, der også fraråder dig at spise kosttilskud for at få flere antioxidanter.

HVAD KAN ANTIOXIDANTER EGENTLIG?
Når kroppen skal have energi, forbrænder den fedt, kulhydrat og protein. I den proces bliver der frigivet såkaldte frie radikaler, der er molekyler med uparrede elektroner, som er særdeles reaktive og derfor kan gøre skade på dna’et i kroppens celler. Man mener bl.a., at hjerte-kar-sygdomme, kræft og forskellige former for demens til dels opstår som en følge af store mængder frie radikaler. Det fantastiske ved antioxidanter, som bl.a. kemiske stoffer og enzymer, er, at de har den evne, at de kan omdanne de frie radikaler, så de bliver mindre reaktive og dermed mindre skadelige.
Kilde: biokemi.org og Lars Ove Dragsted

5 FACTS OM ANTIOXIDANTER
1. DER FINDES TO GRUPPER ANTIOXIDANTER: Vitaminoxidanter og ikke-vitaminoxidanter.
2. VITAMINOXIDANTERNE er bl.a. C-vitamin, som findes i bl.a. frugt og grønt, og E-vitamin, som findes i korn, nødder og planteprodukter.
3. IKKE-VITAMINOXIDANTERNE er bl.a. plantefenoler, karotenoider, lycopen samt mineralet selen. Plantefenoler findes i frugt, grønt og grøn te. Karotenoider, som f.eks. betakaroten, findes i gulerødder. Lycopen findes bl.a. i fisk og skaldyr. Selen findes i bl.a. kød, fisk og skaldyr.
4. LANGTFRA ALLE ANTIOXIDANTER fungerer også som antioxidanter i den menneskelige organisme. Dvs. at en frugt godt kan indeholde masser af antioxidanter, men at de ikke har nogen effekt i menneskekroppen.
5. I FOR STORE DOSER har nogle anti oxidanter vist sig at være skadelige. Det gælder bl.a. betakaroten og E-vitamin.
Kilde: biokemi.org, netdoktor.dk og Lars Ove Dragsted 

LÆS OGSÅ: Fokus på faste: Effektivt eller usundt?

LÆS OGSÅ: 10 myter om vitaminer og mineraler

LÆS OGSÅ: Ved du, hvad du putter i munden?