Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Guide: Træning i det fri

Glem alt om avanceret træning med svære koreografier og avanceret udstyr. At træne i det fri er en af de helt store diller i 2012. Vi har fundet nogle af de mange gode tilbud om udendørstræning her.

Træning skal være enkel og effektiv − og allerhelst udendørs. Og elsker du frisk luft, er der masser af gode tilbud at vælge mellem. Kender du et, vi ikke har fået med, så del det meget gerne med os andre i kommentarfeltet neders på siden.

➜ GRATIS STYRKETRÆNING I DET FRI
Overalt i landet skyder gratis udendørstræningscentre, også kaldet sundhedspladser eller træningspavilloner, op. Centrene indeholder de mest klassiske træningsmaskiner, der træner kredsløb, styrke, balance, smidighed og koordination.

Sammen med redskaberne finder du grundige vejledninger til, hvordan du træner optimalt. Og det bedste er, at de udendørstræningscentre er helt gratis.

HVOR: Der findes mere end 130 udendørsfitnesscentre fordelt over hele landet. På disse to links kan du finde adressen på dit nærmeste udendørstræningscenter.
Se trainingpavilion.com eller norwell.dk

➜ UDENDØRS TRÆNING
Holdånd, holdtræning og masser af sved på panden. Året rundt. Det er konceptet i de mange udendørs træningsklubber, der dukker op lige nu. 

Læs mere om de forskellige udendørstilbud her.

➜ PARKOUR − BRUG BYEN
Træningsformen parkour stammer fra Paris og var oprindelig en sport, der foregik i byen, hvor unge løb og sprang hen over mure, plankeværk og affaldscontainere.

Nu dukker der flere og flere hold op, lige som der nu findes parkourredskaber flere steder i landet.

HVOR: Læs mere på parkour.dk og find undervisningstilbud på free-run.dk.

 

 

Se, hvad vi ellers skriver om: Træning og Træningsprogram