Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Løb verden rundt
Foto: PR

Løb verden rundt

Disney, Las Vegas & Zoo: Hvor går din næste løbetur hen?

Hvad siger du til at løbe rundt blandt vilde dyr, Disney-figurer eller ned af The Strip? Se her, hvordan du kan booste motivationen med sjove og skæve løb rundt om i verden.

Disneyland Paris

Det er uden tvivl en af de mest spektakulære locations, vi har hørt om længe, men ikke desto mindre har du mulighed for at løbe både 5 km, 10 km eller halvmaraton midt i Disneyland Paris’ forlystelsepark og omkringliggende byer. Så er du fan af Disneys magiske univers, er det her uden tvivl et løbeevent for dig. Minnie Mouse og Anders And står klar til at give dig high fives på ruten, der bl.a. fører dig forbi Tornerose-slottet og Tower of Terror. Læs mere om løbet her

Rock'n'Roll Las Vegas Marathon

Tag en pause fra casino og buffet og løb ned af den ikoniske Las Vegas Strip. Det årlige Rock'n'Roll Las Vegas Maraton-løb er det ældste i USA, og er blevet løbet siden 1967. Løbet går i gang efter solnedgang, hvor Las Vegas tager imod løberne i et sandt inferno af lys, musik og god stemning. Du kan vælge at løbe 5 km, 10, km, halvmaraton og maraton. Læs mere om løbet her  

Copenhagen Tower Run

Løb blandt vilde dyr, og giv din kondition en ekstra udfordring i Copenhagen Tower Run. Her skal du ikke kun løbe på Frederiksbergs gader og alléer. Ruten går nemlig også op i Zoo's unikke tårn, der står 70 meter over havets overflade og videre rundt i Zoologisk Have. Du kan vælge mellem 3 forskellige niveauer, Hard (6,5 km), Harder (10 km) og Heavy (21,1 km). Læs mere om løbet her

Se, hvad vi ellers skriver om: Disney