Jeg er meget træt af min mand og hans dårlige humør
SPONSORERET indhold

Parterapi: "Jeg er meget træt af min mand og hans dårlige humør"

Line har haft en opvækst med en følelsesmæssigt ustabil mor, og derfor reagerer hendes krop i dag kraftigt på hendes mands luner. Hun kan nærmest mærke på måden, han parkerer bilen i carporten, hvilket humør han er i, og det dræner hende. Katrine Axholm hjælper hende – og os – med at gøre os fri af vores partners humør.

Af: Katrine Axholm Foto: Getty Images
11. dec. 2020 | Sundhed | ALT for damerne

"Jeg er meget træt af min mand og hans dårlige humør. Jeg kan hygge mig med børnene, og hvis han så kommer hjem og er i dårligt humør, ødelægger det stemningen i hele huset. Børnene trækker ind på deres værelser, og der er alt for stille ved middagsbordet, når han lægger en sort sky over familien. Jeg gider virkelig ikke leve i det mere.

Jeg er så træt af, at han ikke kan se lidt positivt på tingene. Jeg ved godt, at han er presset på sit arbejde, men han burde kunne gøre sig lidt mere umage, så det ikke går ud over os andre, at han er i dårligt humør."

Line er kommet alene i terapi, fordi hun gerne vil have nogle værktøjer, så hun kan få sin mand til at være lidt mere positiv, fordi det slider på hende at blive så påvirket af hans humør.

Hun synes, han ødelægger stemningen i familien, og at det går ud over børnene, som også er begyndt at reagere. Jeg må skuffe Line med, at der desværre ikke findes måder, hvorpå vi kan ændre hinanden. Vi kan kun ændre på os selv og vores opfattelse af, hvem den anden er, og det taler vi om i terapien. Line fortæller om sin mor.

"Min mor var maniodepressiv, som det hed dengang, og jeg havde kun hende. Jeg havde ingen kontakt med min far. Jeg vidste aldrig, hvornår min mors sygdom vendte, og hun gik fra at være fuld af overskud og tossede ideer, og alt kunne lade sig gøre, til at ligge i sofaen med ansigtet vendt ind mod væggen i dagevis. Med årene blev jeg bedre og bedre til at mærke, hvornår der var et skift på vej.

Det var min eneste måde at følge med i, hvordan hun havde det. Jeg havde brug for at indstille mig selv på, hvor hun var følelsesmæssigt for ikke at blive overvældet. Der var selvsagt stor forskel på, om jeg kom hjem fra skole, og hun var ved at pakke bilen, for nu skulle vi flytte til Sydfrankrig og starte et nyt liv der, eller om hun lå for nedrullede gardiner og dårligt talte til mig."

Læs også: Parforhold: Det eksploderer, når vi skændes

Når vores tidligere erfaringer har lært os, at stemningsskift og humør kan få katastrofale følger for vores liv, så lærer vi at være særligt sensitive over for netop det. Vi lærer at have antennerne ude, så vi kan navigere efter vores forældres humør, så vi kan blive i stand til at beskytte os selv mod det, der måtte komme.

Hvis far har været opfarende og nemt blev vred, så vil vi ofte have det svært med vrede. Vi vil lære at gå på æggeskaller for ikke at tricke vreden. Hvis mor har haft ”dårlige nerver”, som det hed i 70’erne, så vil vi være meget påvirkelige overfor stemningsskift, simpelthen fordi det er det, vi har lært.

Vi bliver pleasende og lærer at være mere opmærksomme på vores forældre end på os selv, og hvordan vi har det. Line og jeg har mange samtaler. Hun har brug for hjælp til at øve sig i ikke at blive så påvirket af sin mands humør.

Hun lærer at tage vare på den lille pige, hun var engang, som var fuldstændig prisgivet sin mors sygdom og som ikke havde muligheden for at sige fra og kun kunne passe på sig selv. Line indrettede sig efter, hvordan hendes mor havde det. I dag er hun voksen, men når Lines mand er i dårligt humør, så bliver Line følelsesmæssigt som den lille pige, hun var engang.

Læs også: Parterapi: ”Skal vi blive skilt eller blive sammen?”

Hendes mand bliver lige så magtfuld som hendes mor, og derfor formår hun ikke at sige fra eller holde sig fri af sin hans stemning. Sidste gang vi sås formulerede Line sin udvikling således:

"Før i tiden blev jeg nærmest suget ind i min mands humør. Hvis det var dårligt, så gjorde jeg først, alt hvad jeg kunne for at please og gøre ham i godt humør igen, ligesom jeg gjorde med min mor. Når det ikke lykkes, så blev jeg irriteret på ham, for det føltes så urimeligt, at han havde den magt over mig."

"I dag øver jeg mig på at holde fast i mit eget humør, uanset hvordan hans er. Jeg tænker, det er hans følelser, det har ikke noget med mig at gøre, og så sender jeg en kærlig tanke til den lille pige, jeg var engang, som var så afhængig af min mors fuldstændig ustabile luner. Det var så hårdt for mig. I dag er jeg voksen, og min mand kan jo bare sige til, hvis hans humør har noget med mig at gøre, og ellers regner jeg med, at det har det ikke. Jeg øver mig hver dag, og det er ikke nemt, men jeg bliver langsomt bedre." 

Anbefalet til dig