Hanne led dagligt under en voldsom OCD: ”Jeg var fanget i et ritualhelvede”
Har du også prøvet at undgå at træde på stregerne på fortovet? Det har de fleste af os. Men for mennesker med angstlidelsen OCD fylder denne type ritualer en stor del af hverdagen og kan gå alvorligt ud over livskvaliteten. Mød Hanne, der har lært at leve med sin lidelse.
"Jeg går i brusebad. Bruger shampoo uden duft. Rundt og rundt i håret otte gange, 1, 2, 3, 4, 1, 2, 3, 4. Til kroppen en sæbeblok, som jeg gnider, til det skummer. Armene får fire strøg på hver, 1, 2, 3, 4, 1, 2, 3, 4. Ryggen, maven, brysterne. Ny omgang skummende sæbe. Skridtet, benene, fødderne. Noget går galt i rækkefølgen. Bliver usikker, er jeg ren? Tvivlen gør mig stiv af skræk. Jeg skyller og starter forfra."
Sådan beskriver Hanne Schønning i bogen Indre ordrer - Et liv med OCD sit daglige brusebad. Eller sådan foregik det i hvert fald indtil for ni år siden, hvor hun fik styr på sin sygdom.
Lignende ritualer havde hun, når hun fx skulle sætte en vask over. Tromlen skulle drejes rundt, mens hun talte: 1, 2, 3, 4. Og Hanne var fokuseret, som havde det drejet sig om en vigtig eksamen. Gjorde hun noget forkert, kom angsten, som kun kunne lindres ved at gøre det hele om igen.
"Jeg var fanget i et ritualhelvede," siger Hanne, der i dag er 60 år.
Hvad er OCD?
OCD er en forkortelse for Obsessive-Compulsive Disorder. På dansk bliver den kaldt "obsessivkompulsiv tilstand“ eller bare OCD. Det er en angstlidelse, hvor uønskede tanker trænger sig på og opleves umulige at slippe af med, og hvor man føler sig tvunget til at udføre bestemte handlinger igen og igen. Ofte af frygt for at der ellers vil ske noget katastrofalt.
Lidt over to procent oplever at have OCD på et tidspunkt i livet, og cirka lige mange mænd og kvinder lider af OCD.
Sygdommen opstår i et komplekst samspil mellem biologiske, sociale og psykiske faktorer. Der er en højere risiko for at udvikle OCD, hvis nogen i familien har det. Forskning tyder også på, at der er en større risiko for at få OCD, hvis der er bipolar lidelse i familien. De fleste med OCD ved godt, at deres tvangstanker og tvangshandlinger er løbet løbsk. Men de er styret af angst. Og angsten er så stærk, at de som regel giver efter for tvangssymptomerne for at få kortvarig ro.
Tvangshandlingerne virker nemlig lindrende på den angst og det ubehag, som de oplever. Men effekten varer kun i kort tid. For ubehaget og angsten kommer hurtigt igen. Og for at få lindring udfører man så tvangshandlingerne igen. Og igen.
Der findes to behandlingsformer. Psykoterapi, hvor man lærer sin sygdom at kende samt bliver udsat for situationer, der normalt udløser tvangshandlinger, men træner i at stå imod. Og medicinsk behandling med fx antidepressive præparater.
Det hele begyndte, da hun som 13-årig blev indlagt på hospitalet med en blødning, der ikke ville stoppe. Hanne havde gigtfeber og var ikke i livsfare. Men det var der ingen, der fortalte hende. Hun kunne fornemme forældrenes angst og troede, at hun var ved at dø.
"Da jeg blev udskrevet, følte jeg, at alt hvad jeg rørte ved, ville inficere mig. Herefter begyndte jeg at vaske hænder hele tiden," fortæller Hanne.
LÆS OGSÅ: Sandra kæmpede med depression: "Jeg følte mig så ensom og isoleret"
De kommende år var der lange perioder uden overdreven vask. Men da hun fik en kæreste, som hun inderst inde godt vidste ikke var den rigtige, begyndte hun på sine vaskeritualer under bruseren.
"Det var der, jeg for alvor begyndte at vaske ubehagelige følelser væk. Mine vaskeritualer gav mig en følelse af kontrol."
Ingen sund fornuft
Forholdet fik hun senere afsluttet, og i 1992 blev hun gift med Hans-Henrik. Med 15 måneders mellemrum fødte hun deres to drenge, og som andre småbørnsmødre, følte hun sig presset. Hannes reaktion var endnu flere ritualer og en stor skræk for, at hjemmet skulle blive inficeret.
Satte en gæst fx en taske på familiens spisebord, tørrede hun det straks af – tasken kunne jo havde stået et sted, hvor nogen havde tisset. Og en dag hvor hun opdagede et lille hul i en pakke med bleer, byttede hun den straks, for der kunne jo være kommet alt muligt ulækkert ind gennem det hul.
"Nej, jeg kunne ikke bruge min sunde fornuft. Det var en kæmpe drivkraft i mig," siger Hanne.
7-9-13!
Alle mennesker har oplevet, at uønskede eller tåbelige tanker dukker op i bevidstheden. Tænk fx på en sang, der kan sætte sig fast og være svær at slippe af med. Alle mennesker kender også til at udføre handlinger, der er overflødige eller irrationelle. Det kan fx være at undgå at træde på stregerne på fortovet eller at banke under bordet og sige 7-9-13.
Det ligger dybt i vores kultur, at man kan falde tilbage til en form for magisk tænkning. Ved OCD går disse tanker og handlinger dog ud over livskvaliteten, fordi de kommer til at styre en, er pinagtige og kan have negativ indflydelse på forholdet til andre mennesker og på mulighederne for at passe sit arbejde.
Kilde: Psykiater Anne Lindhart i bogen "Indre ordrer. Et liv med OCD.“
Men selvom hun ikke kunne styre sine tvangstanker, var hun bevidst om, at hun ikke havde det godt. Kan det være en fødselsdepression, spurgte hendes veninder. Men da Hanne konsulterede en psykolog med det speciale, kom der ikke rigtig noget ud af det. Først da Hanne i 1997 tilfældigt læste om mennesker, der var fanget i ritualer og om, at de havde OCD, hørte hun om lidelsen.
"Det var en stor lettelse at opdage, at der var andre, der havde det lige som mig. For nogen er det så invaliderende, at de ikke kan gå udenfor en dør. Mit liv fungerede jo på arbejde, hvor jeg ikke havde brug for ritualer og langt hen ad vejen også herhjemme. Her tog tingene bare lidt længere tid," fortæller Hanne.
Først seks år senere kom hun via OCD-foreningen til en psykiater og fik officielt diagnosen. I den forbindelse fik hun medicin, der tog toppen af ritualerne. Men den gjorde også, at hun ikke kunne mærke noget som helst andet fx sin egen sexlyst. Så efter et halvt år stoppede hun med at tage medicinen.
Udfordret af terapi
Først i 2013 fik Hanne for alvor taget fat om sin OCD. Det skete, da hun meldte sig til gruppeterapi gennem sin egen læge.
"Jeg skulle virkelig tage mig sammen for at sidde i en gruppe og fortælle, hvordan jeg havde det," siger Hanne.
Og terapeuten gjorde meget ud af at fortælle dem, at de selv skulle kæmpe for resultaterne. For eksempel var Hanne især træt af sine tidskrævende ritualer omkring brusebade og vaskemaskine.
Som hjemmeopgaver skulle hun derfor tvinge sig selv til at lægge vasketøjet ind i maskinen uden at tælle, ligesom hun helt skulle undlade at gå i brusebad, inden hun gik i seng.
"Jeg har aldrig følt mig så presset," siger Hanne.
Der skulle dog komme endnu mere krævende øvelser. I køkkenet havde Hanne en åben reol med nogle krukker, hun altid vaskede, hvis der havde været gæster, hun ikke syntes var helt rene. De krukker skulle hun flytte derhen, hvor det var allerværst: ind mellem hendes tøj.
Det kan du selv gøre:
- Lær din OCD at kende.
- Find ud af, hvad du kan gøre for at ændre dine mønstre.
- Vær ærlig over for din behandler, så du får den bedste behandling.
- Pas på dig selv og undgå stress.
- Vær tålmodig. Det tager tid at ændre indgroede mønstre og vaner.
- Mange skammer sig over symptomerne og forsøger at holde dem skjult. Har du symptomer på OCD, er det afgørende, at du søger hjælp.
Det kan du gøre som pårørende:
- Hjælp med at få hjælp.
- Sæt dig ind i sygdommen.
- Skæld ikke ud og undgå at sige ting som "tag dig sammen“.
- Pas på dig selv og hold fast i det, som giver dig energi. Og tal eventuelt med andre i samme situation.
- Tilpas ikke din egen adfærd til lidelsen. Det er med til at holde angsten kørende, og det vil kun forstærke tvangssymptomerne.
Kilde: psykiatrifonden.dk
"Det lyder mærkeligt, men det var en fantastisk følelse at beslutte mig for at gøre det. Jeg græd af glæde, da det lykkedes," fortæller Hanne.
Svært var det også, da Hanne sammen med andre fra OCD-gruppen, skulle låne en lighter af en gruppe mennesker, der sad og drak på gaden i Aarhus.
"Hvad mon de havde rørt ved? Det føltes virkelig ubehageligt at tage den lighter i hånden. Men jeg gjorde det," siger hun.
Og sådan fik Hanne gennem arbejdet med gruppen og alle øvelserne vristet sig fri af ritualernes åg.
Samtidig begyndte hun at skrive bogen, der havde til formål at oplyse om sygdommen. Og skriveprocessen betød, at hun fik bearbejdet sit eget sygdomsforløb.
Hannes bedste råd til dig med OCD
- Tænk ikke dårligt om dig selv. Du er ikke mærkelig, du har en sygdom.
- Find dig ikke i at have invaliderende tanker. Kræv læge- og psykologhjælp.
- Du er ikke alene. Snak med andre om din OCD.
Siden har hun fået yderligere ryddet op i sit liv. Efter gruppeforløbet gik hun 850 kilometer på Caminoen med god tid til tanker. Hun har fået nyt arbejde, der giver mere mening for hende. Og endelig flyttede hun i periode ind i en lejlighed i Aarhus for at prøve at bo alene.
"Men Hans-Henrik og jeg kunne ikke undvære hinanden og fandt sammen igen. Vi har det godt i dag," fortæller Hanne.
Og selvom OCD'en stadig findes i hende, er det ikke i et omfang, hvor den belaster hendes liv.
"Jeg kører stadig hånden rundt i vaskemaskinen, men jeg gør det bare hurtigt. Så der er nogle små krusninger tilbage, men jeg synes ikke, vi skal være så bange for krusninger på livet," slutter Hanne.
Læs mere på OCD-foreningen.dk, hvor Hanne også fik hjælp.
Hanne Schønning, 60 år
- Gift og mor til to voksne drenge.
- Uddannet planteavlstekniker, arbejder som kommunikationskonsulent.
- Bor på en gård ved Skanderborg.
- Er aktuel med bogen: ”Indre ordrer. Et liv med OCD“, der er udgivet af Psykiatrifonden.