Hanni Gohr
SPONSORERET indhold

"Vinterbadning giver mig den vildeste lykkefølelse"

Model Hanni Gohr om at vinterbade, om at øve sig på at blive bedre til livet og om at sige ja til chokolade, vin og sofadage.

Af:: Nicoline Tauning Foto: Privat
04. mar. 2021 | Sundhed | ALT for damerne

Hvordan sørger du for at give dig selv den bedste start på dagen?

"Jeg starter hver morgen med en stor kande grøn te. Jeg vågner oftest tidligt, men er en ”slow starter” og har brug for at sætte tid af om morgenen til mig selv og menneskerne omkring mig, inden dagen virkelig går i gang."

Hvad er sundhed for dig, både fysisk og mentalt?

"Jeg vinterbader, og det giver mig den vildeste lykkefølelse til både krop og sjæl. Generelt så prøver jeg ikke at dømme mig selv for hårdt, men jeg tror meget på, at man skal blive ved med at videreudvikle sit sind. Sætningen ”det øver jeg mig på at blive bedre til” er et slags mantra, som jeg har med mig rundt, og det er en god lille guideline til, hvordan man skal betragte livet, samtidig med at man bevæger sig fremad."   

Læs også: Cecilie Beck: "Det er forbandet sundt ikke at tage sig selv for alvorligt"

Hvordan holder du dig i form?

"Jeg holder mig i form for at forblive stærk, og jeg har et kæmpe behov for at bevæge min krop. Jeg dyrker hovedsageligt hot yoga, men også reformer- og løbetræning. Siden i sommer har jeg gået en rask morgentur med min nabo 1-2 gange om ugen på halvanden time under konceptet walk’n’talk. Det er sgu en dejlig følelse."

Hvordan har dit forhold til sundhed ændret sig med tiden?

"Jeg er vokset op med en familie, hvor man spiser sundt, og i mit virke som model har der jo været et enormt fokus på kroppen, og det har jeg helt klart lært en masse af, på godt og ondt. Alt med måde er klart det, der fungerer bedst for mig i forhold til sundhed. Jeg forsøger som grundregel at leve sundt, men jeg nægter ikke mig selv noget, for der skal være plads til chokolade og vin eller en dag på sofaen."

Læs også: Mascha Vang: ”Jeg vil da også hellere spise sukker end spinat”

Hvad har du altid i dit køleskab?

"Masser af frugt og grønt, og altid æg. Jeg er pescetar og har brug for alle de proteiner, jeg kan komme i nærheden af. . I køleskabet finder du også min hjemmelavede kombucha-bryg, som bl.a. indeholder probiotika og aminosyrer. Jeg spiser dagligt kosttilskud fra Vitaviva, og det ser jeg som et sundt ritual som tilføjelse til min kost. Og så alt for meget dejlig ost – jeg elsker en ostemad."

Hvornår føler du dig mest sund?

"Efter en tur i havet, sommer eller vinter. Jeg er et vandtegn, Krebsen, og jeg er ekstremt tiltrukket af havet."

Anbefalet til dig