Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Du taber dig og bevarer vægttabet med Marie Steenbergers kur kendt fra "Slank dig let".
Du taber dig og bevarer vægttabet med Marie Steenbergers kur kendt fra "Slank dig let".

Her er kuren til dig, der hader slankekure

Marie Steenberger er ernæringsekspert og kvinden bag de to slankebøger "Spis efter din kvindetype" og "Slank dig let - bryd tankemønsteret og få succes med dit vægttab". Filosofien bag hendes bøger er, at du skal finde årsagen til, at du spiser for meget og arbejde med den. Det vil sikre dig et vægttab, du kan holde - også uden at forsage bestemte fødevarer. Læs mere om hendes kur og slankefilosofi her, og se, om det er noget for dig.

Hvad går din kur ud på?
Det er en kur, hvor vægttab kommer ved at stoppe trøstespisning, smugspisning, overspisning og bevidstløs spisning.
Man tager bevidstheden med i kuren , hvor man kortlægger ÅRSAGEN bag overvægten. Typiske slankekure tager ikke hånd om de mentale udfordringer og derfor tager man hurtigt på igen, når kuren er over. For godt nok er der røget nogle kilo, men spisemønstrene er stadig de samme indtil de bliver brudt.

Hvad opnår man ved at gå på din kur?
Man taber sig og bevarer vægten i det øjeblik den mentale kode bliver brudt. Man får mere selvindsigt og en banebrydende kendskab til de fælder, overspisere falder i. Man lærer at spise med fornuften og ikke med følelserne, så de overflødige kalorier bliver på tallerkenen i stedet for at sætte sig på kroppen.

"Man taber sig og bevarer vægten i det øjeblik den mentale kode bliver brudt."

Hvem skal gå på din kur?
Til alle der elsker mad, men hader slankekure. Som har været på mange slankekure, som nok har givet et vægttab, men som siden hen har efterladt dem mere flere kilo på kroppen og et forstyrret forhold til mad. Til dem der ønsker et vægttab, der kan passe ind i en travl hverdag med børn og karriere. Hvis hverdag ikke hænger sammen, med for mange restriktioner og regler, når det gælder måltider. Du skal ikke gå på denne kur, hvis du kun er til kålkure og juicekure.

Hvad er dine tre bedste sundhedstip?
Lær dit spisemønster at kende. Er du trøstespiser, pleaserspiser, overspiser, hastespiser eller sukkerspiser? (fra bogen spis efter din kvindetype – af Marie Steenberger)

Hav tillid til, at din krop er klog nok til at fortælle dig, hvornår den er sulten og hvornår den er mæt. Det du skal lære er, at lytte til signalerne og handle på signalerne, så du hverken sulter dig selv eller ikke overspiser.

Slut fred med din mad. Lad være med at inddel mad i rigtig og forkert. Det giver bare cravings og lysten til at spise alt det forbudte, når det byder sig.



Hvordan er du endt med den kur/kost/livsstil?
Flere undersøgelser tyder på, at restriktive slankekure ikke virker. Og det har altid undret mig, hvordan det kunne være, at folk hoppede på den ene kur efter den anden – uden at det hjalp i det lange løb –Derfor satte jeg mig for, at undersøge årsagerne bag overvægt, for at knække koden til de mislykkede slankekure. Jeg har i mine yngre dage dyrket en masse forskellige retninger indenfor kost og ernæring. Jeg har blandet andet prøvet faste, glutenfri og Stenalderkost. Ingen af delene har jeg haft lyst til at leve efter et helt liv. Jeg ville kunne spise alt slags mad uden at tage på, og det tillader min kur.

Hvad spiser du, hvis du bliver lækkersulten?
Alt lige fra knækbrød med smør til et stykke chokolade

"Begynd så med at byt små ting ud i din kost eller udelukke de mest energitætte."

Hvad, oplever du, er den største udfordring ved at leve sundt?
Folk lever et temmelig presset hverdagsliv. Og i det passer de hurtige kure fint ind - desværre. Vi har ikke tid til rigtig at fordybe os, hverken i os selv eller i vores mad. Stress og manglende søvn er ekstremt ødelæggende for vores sundhed og for vores evne til at mærke efter, hvad der er godt eller dårligt for os. Mad bliver ofte et bedøvelsesmiddel, som slører for stramme deadlines, utilfredse parforhold eller u-udlevede liv.

Hvad er den største kompliment, du har fået for din krop/livsstil?
Mit glimt i øjnene. Det fortæller mig, at jeg er i live og i fuld gang med at udleve min passion. Jeg ville være bekymret for mig selv, hvis det forsvandt J

Hvad bør man altid have i køleskabet?
Gode olier, avocado, nødder, rugbrød, pesto, grøntsager, frugt, mælk.

Hvad er dit bedste råd til at komme af med de stride 3 kilo, mange kvinder kæmper med?
Kig på din vægt over en periode. Hvis den har været nogenlunde stabil, så spiser du nogenlunde det samme antal kalorier som du forbrænder. Begynd så med at byt små ting ud i din kost eller udelukke de mest energitætte. Minimælk ud med sødmælk i kaffen, mindre eller ingen smør på brødet, 1 stk. rugbrød i stedet for 2 stk. Osv.
Når det er gjort, så vær meget opmærksom på det, der får dig til at spise for meget alligevel. Hvilke følelser er det? Og hvordan kan du imødekomme dem uden mad? Hvad skal du gøre i stedet for at spise, de gange, hvor du i forvejen er mæt eller ikke er sulten.

Læs mere om kuren her.

LÆS OGSÅ: Få redaktionens 10 tip til en sundere livsstil

TEMA: 10 af de sunde

I løbet af januar giver vi dig overblik over de mange muligheder, du har, hvis du ønsker at slanke dig eller optimere din sundhed. Vi har spurgt 10 af landets bedste og mest populære slanke- og sundhedseksperter, hvad du kan få ud af deres kur, og hvordan du bærer dig ad.

Her er det ernæringsekspert og spcecialist i kvinders spisemønstre Marie Steenberger. Læs mere om hende og kuren her.