Hormoner - ven eller fjende?

Foto: Alamy

Hormoner - ven eller fjende?

Nogle kan vi ikke leve uden, andre kan vi ikke leve med. Men hvilke hormoner og stoffer hjælper dig – og hvilke forstyrrer i virkeligheden kroppens følsomme system? Vi har konsulteret to eksperter for at få en forklaring.

Hormoner styrer vores sultfornemmelse, humør, stressniveau, fertilitet, sexdrive og en masse andre vigtige processer i kroppen, og derfor skal man passe på med at forstyrre hormonsystemet mere end højst nødvendigt. Men dagligdags ting som p-piller, medicin og konserverings-, duft- og farvestoffer − ja, selv teflonbelægningen på din stegepande kan indeholde hormoner og andre stoffer, der virker forstyrrende på kroppens fine balance. Spørgsmålet er bare, hvilke stoffer vi skal holde os fra, og hvilke der er ok, hvis vi vil undgå at forstyrre systemet. Vores hormonsystem er en kompliceret affære, og selv om hormonerne gør vidt forskellige ting, hænger de sammen på kryds og tværs, forklarer overlæge på Rigshospitalets Center for Vækst og Reproduktion Katharina Main.
− Hormonsystemet er meget fintfølende, og forstyrrer man det ene, påvirkes det andet. Stresshormoner spiller ind på kønshormonerne og påvirker fertiliteten. Det er også hormoner, der sørger for, at man ikke bliver sulten, mens man løber et maraton, siger hun og forklarer, at det i sin tid har givet mening, at systemerne på den måde påvirker hinanden, da det har været med til at øge vores overlevelseschancer.
Men i dag, hvor vi omgiver os med hormoner og hormonforstyrrende stoffer i medicin, plastic, regntøj, bagepapir og pizzabakker, bliver det en anelse mere problematisk. For hvad gør det ved vores system? Spørger man de forskere, der beskæftiger sig med hormoner til daglig, er det afgørende at skelne mellem de hormoner, vi indtager frivilligt, og de stoffer, vi omgiver os med i vores miljø.

P-piller er ok
Et af de mere omdiskuterede hormoner, som mange kvinder indtager frivilligt, er p-pillerne. Faktisk tager hver tredje danske kvinde mellem 15 og 44 år de små piller med kvindelige kønshormoner. Anette Tønnes Pedersen er en af de førende eksperter i netop de kvindelige kønshormoner herhjemme. Hun er overlæge på Rigshospitalets Klinik for Gynækologi samt Fertilitetsklinikken og mener, at man på nuværende tidspunkt er godt med, når det kommer til viden om, hvilke konsekvenser det har at indtage hormoner i den form.
− Man ved rigtig meget om det her område. Med hensyn til p-piller og risikoen for blodpropper ved vi, at der er en lille øget risiko for blodpropper, hvis man spiser p-piller, siger hun og fortæller, at blodpropperne oftest sidder i venerne og i benene. Og kun i sjældne tilfælde vil blodpropperne løsne sig og sætte sig i hjernen eller lungerne.
− Selv om det sker ekstremt sjældent, fylder det selvfølgelig meget, når en ung kvinde dør eller bliver invalideret på grund af p-piller, siger Anette Tønnes Pedersen, der dog ikke vil fraråde nogen at spise p-piller, hvis ikke de i forvejen har forhøjet risiko for blodpropper.
− Det er jo noget, man skal drøfte med sin læge, men hvis man er en sund ikke-ryger, under 35 år og ikke er arveligt disponeret for blodpropper, er det ok at spise p-piller, siger hun.

Intet er sort/hvidt
Hedeture, dårlig nattesøvn og smerter i muskler og led er nogle af de gener, der kan ramme kvinder i overgangsalderen, hvor hormonproduktionen er meget svingende. Der kan det hjælpe at indtage hormoner. Overgangsalderen indtræffer som regel mellem 45- og 60-års alderen, og faktisk vælger en tredjedel at få deres ubehag behandlet med hormoner. Ligesom med p-piller er det heller ikke helt risikofrit.
− Det er vigtigt at sige, at overgangsalderen er et vilkår. Det er ikke en sygdom. Men hvis man er meget generet, og det påvirker ens hverdag, arbejde og familieliv, så giver det god mening at lade sig behandle, for det er effektivt. Man behandler med naturligt østrogen, som ligner det østrogen, æggestokkene selv laver, siger Anette Tønnes Pedersen.
Hun forklarer, at østrogen forebygger åreforkalkning hos yngre kvinder, men hos ældre kvinder, der allerede har udviklet åreforkalkning, vil man kunne have en lille øget risiko for blodpropper med hormonbehandling efter overgangsalderen.
− Hvis man tager hormontilskud i længere tid − mere end fem år efter overgangsalderen − vil man have en lille øget risiko for at udvikle brystkræft, siger hun og understreger vigtigheden af rådgivning hos lægen, når man skal beslutte, om man vil tage hormontilskud.
− Der er ikke noget, der er sort/hvidt, og man skal have afvejet fordele og bivirkninger. Der er ikke to patienter, der er ens, og rådgivningen skal afhænge af, om man er tyk eller tynd, gammel eller ung, og hvilke ting man er arveligt disponeret for.

Fedme kan skyldes hård plastic
Sort og hvidt er det bestemt heller ikke, når man ser på de hormonforstyrrende stoffer, vi omgiver os med i form af visse parabener i kosmetik, ftalater i plastic og pesticider i kosten, og som vi har langt sværere ved at vælge fra og til.
Overlæge på Rigshospitalets Center for Vækst og Reproduktion Katharina Main fortæller, at man stadig mangler viden på området. For 20 år siden blev man klar over, at nogle stoffer virkede forstyrrende på den mandlige fertilitet. Først senere er man begyndt at forske i, hvad stofferne gør ved kvinder.
− Fordi det mandlige foster er langt mere sårbart over for hormonforstyrrende stoffer, og fordi den mandlige fertilitet er nemmere at undersøge, har der været et fokus på stoffernes betydning for mænd. Men det betyder ikke, at man ikke skal bekymre sig om hormonforstyrrende stoffer som kvinde. F.eks. er både brystkræft og PCO hormonbetinget, siger Katharina Main. Et andet sted, hvor de hormonforstyrrende stoffer i blandt andet plastic menes at spille en rolle, er i forbindelse med fedme og det, at flere og flere bliver overvægtige.
− Man mener f.eks., at Bisphenol A, som man finder i hård plastic, kan have en betydning, men det er forskerne ved at undersøge nærmere. Desuden har man fundet ud af, at folk med et højt taljemål har et højere indhold af ftalater i blodet. Men der er endnu ingen forklaring på sammenhængen. Noget tyder også på, at det kan ændre ens fedtdepoter permanent, hvis man som barn bliver udsat for nogle sprøjtegifte, siger Katharina Main.

Styr uden om duft- og farvestoffer
Men hvorfor er de hormonforstyrrende stoffer så… forstyrrende?
− Det, der sker i kroppen, er, at hormoner dannes. Herefter virker de på de celler, hvor de skal, og så bliver de udskilt. Men visse kemikalier kan imitere og forstyrre den proces. F.eks. kan nedbrydningsprocessen ødelægges, så man ender med at have for meget eller for lidt hormon i blodet, siger Katharina Main. Desværre er det svært at kortlægge, hvilke stoffer der gør hvad.
− Det er så kompliceret, at en lille dosis af et kemikalie kan gøre det ene, mens en større dosis gør det modsatte. Via forsøg på rotter har man også fundet ud af, at det enkelte kemikalie måske ikke er så farligt, men hvis man bliver eksponeret for ti forskellige kemikalier på en gang, bliver det skadeligt − og den situation er mange i i dag.
Skal man undgå de hormonforstyrrende stoffer, skal man ifølge Katharina Main styre uden om kemikalier, der er lavet i et laboratorium − altså duftstoffer, farvestoffer, konserveringsmidler.
− Skærp bevidstheden om, hvilke kemikalier der er i omgivelserne, hvad enten man laver mad, gør rent eller fjerner ukrudt i haven − og skru ned for kemikalierne, hvor man kan, siger Katharina Main.

Hormoner er…
… den samlede betegnelse for stoffer, der regulerer kroppens funktioner via blodet.
Det er hormoner, der bl.a. stimulerer ægløsning og sæddannelse, mavens syreproduktion og knoglernes vækst. Ligesom det er hormoner, der regulerer kroppens omsætning af fedt, kulhydrat og protein, og som øger puls, blodtryk og sukkermængden i blodet ved stress.
Kilde: denstoredanske.dk

Undgå hormonforstyrrende stoffer
Styr uden om kemikalierne, når det er muligt, hvad enten det drejer sig om dem i cremer, rengøringsmidler eller overfladebehandlingen på din stegepande.
+ Vask frugter og grønsager grundigt, hvis du ikke har råd til at købe økologisk.
+ Gå efter miljømærkede produkter.
+ Miljøstyrelsen har udarbejdet en række råd til gravide, ammende og småbørn. Som f.eks., at man skal vaske tekstiler før brug, benytte uparfumerede produkter og bruge så lidt kosmetik som muligt. Og du gør ikke noget forkert i at følge de råd, så længe det giver mening i dit liv. Se mere på babykemi.dk
+ Husk, at livsstilsfaktorer som motion, rygning og alkohol også spiller ind på hormonbalancen.
Kilde: Katharina Main, overlæge på Rigshospitalets Center for Vækst og Reproduktion


Kvinder og hormoner

PUBERTETEN
De primære kvindelige kønshormoner er østrogen og progesteron. De produceres begge i æggestokkene. I puberteten stiger østrogenniveauet, og efter en periode med et steget østrogenniveau får man sin første menstruation.

OVERGANGSALDEREN
I overgangsalderen, der indtræder mellem 45- og 60-års alderen, bliver menstruationen uregelmæssig, og produktionen af østrogen falder og stopper. Det fører til, at huden ældes hurtigere, håret bliver tyndere og slimhinderne tørre. Derudover stiger risikoen for forhøjet blodtryk og blodpropper i hjernen og hjertet. Hvis kvinder går tidligt i overgangsalderen, stiger risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme og knogleskørhed. Men behandler man dem med østrogen, mindsker man risikoen. Behandler man derimod en ældre kvinde, som har passeret overgangsalderen og har udviklet åreforkalkning, med østrogen, øges risikoen for blodpropper. Så der er forskel på, hvad hormonet gør afhængigt af kvindens alder og helbred.

BRYST KRÆFT
Tager man hormontilskud i fem år efter overgangsalderen, stiger risikoen for brystkræft med 0,5 procent. Tager man det i 10 år efter overgangsalderen, stiger den med 2 procent. Risikoen for blodpropper afhænger af, om man i forvejen er disponeret.

P-PILLER
Kvinder, som tager p-piller af 1. eller 2. generation, har en risiko på 1 ud af 1.000 for at få en blodprop. Og faktisk er der en øget risiko, hvis de tager ppiller af 3. og 4. generation, nemlig 1 ud af 500. Risikoen er lidt lavere hos kvinder under 30 år.

Kilde: netdoktor.dk, sundhedsguiden.dk og Anette Tønnes Pedersen, overlæge på Rigshospitalets Klinik for Gynækologi samt Fertilitetsklinikken.

Eksperterne

Katharina Main er ph.d. og overlæge på Rigshospitalets Center for Vækst og Reproduktion med særlig viden inden for hormonforstyrrende stoffer.

Anette Tønnes Pedersen er ph.d. og overlæge på Rigshospitalets Klinik for Gynækologi samt Fertilitetsklinikken med særlig viden inden
Se, hvad vi ellers skriver om: Sund livsstil