HPV-vaccinen: Skal du lade dig stikke?
SPONSORERET indhold

HPV-vaccinen: Skal du lade dig stikke?

En kvinde blev syg. En anden faldt om. Siden sommer sidste år er det væltet ind med anmeldelser om bivirkninger ved HPV-vaccinen til Sundhedsstyrelsen og Patientforsikringen. Så gambler du med dit liv ved at få de tre stik – eller tværtimod? Journalist Louise Toftebjerg Sjørvad har tjekket.

Af: Louise Toftebjerg Sjørvad Foto: Alamy
26. jun. 2014 | Sundhed | Eurowoman

Tilbage i 2013 virkede det, som om HPV-vaccinen var den rene gift for kroppen. Det var i hvert fald det budskab, som flere medier og to praktiserende læger kom med. Men den udlægning af vaccinen er Doris I. Stenver slet ikke enig i. Hun er overlæge i bivirkningsafdelingen i Sundhedsstyrelsen og medlem PRAC, den komite, der samler indberettede bivirkninger fra hele EU.

– Det er en meget voldsom udmelding. Vaccinen er grundigt undersøgt, inden den kom på markedet, og der er et fintmasket overvågningsnet: Vi er mange eksperter, der holder øje, forklarer hun. Men når man hører om kvinder, der får vaccinen og efterfølgende bliver syge, bliver man jo nervøs.

Kraftig stigning i henvendelser om HPV
Foreningen Vaccinationsforum får normalt fire henvendelser om året, men efter sommerens omtale af "svære bivirkninger ved HPV", fik de pludselig travlt. 35 kvinder henvendte sig. Hos Sundhedsstyrelsen har man mærket medieomtalen og fået mange anmeldelser om bivirkninger. Også flere end normalt:

– Det er meget typisk, at vi i forbindelse med omtale i medier mærker en øget rapportering. Der meldes om alle mulige typer af sygdomme. Sygdomme, der er brudt ud lige efter vaccinen, og det eneste, man kan pege på som noget nyt, er vaccinen, forklarer Doris I. Stenver.

Det er en relativt ny vaccine, og derfor er der endnu en usikkerhed omkring den. Både i forhold til hvor længe den virker, og til hvilke bivirkninger den er skyld i. De hyppigste former for bivirkninger er irritation efter selve stikket – hvilket går over igen. Det oplever 70 pct. Ifølge de seneste tal fra Sundhedsstyrelsen er der solgt over 1.300.000 doser, og du skal have tre doser for at have gennemført vaccinationsprogrammet.

Kan være et tilfælde
Siden 2009 har Sundhedsstyrelsen modtaget 133 indberetninger om formodede bivirkninger "af alvorlig karakter". Alvorlige bivirkninger dækker over alt fra besvimelser, der kræver, at man kommer på hospitalet, til livstruende sygdom og invaliditet. Så der er et stort spring. Det er ikke sikkert, at de indberettede bivirkninger har noget med vaccinen at gøre. Det kan være et tilfælde, at man er blevet syg i forbindelse med, at man har fået vaccinen.

– Eller vaccinen kan være det, der får bægeret til at flyde over, da alle vacciner jo påvirker immunsystemet, forklarer Doris I. Stenver.

I Sundhedsstyrelsen holder man fast i, at der er flere fordele ved vaccinen end ulemper. Hos Kræftens Bekæmpelse opfordrer man også til, at alle får den:

– Det er selvfølgelig dybt ulykkeligt, at nogle kvinder bliver syge. Man skal jo nødig have svære bivirkninger af en vaccine, men omvendt redder den jo også mange, siger Iben Holten.

LÆS OGSÅ på ALTfordamerne: Er du også sundhedsforvirret?

Ny sjælden bivirkning
Den mest brugte vaccine, Gardasil, er et nyt lægemiddel. En sjælden bivirkning, som man blev opmærksom på for nylig, er syndromet POTS (Posturalt Ortostatisk Takykardi Syndrom, red. ) hvor man bl.a. får ekstremt høj puls, når man skifter fra en stilling til en anden, f.eks. fra stående til liggende. I år har fire vaccinerede danskere fået den diagnose. Sundhedsstyrelsen har bedt Det Europæiske Lægemiddelagentur om at undersøge, om POTS kan være en bivirkning ved vaccinen. Det er nemlig endnu uvist.

På trods af fokus på de forskellige bivirkninger, mener Doris I. Stenver, at man skal huske, at der ifølge WHO er udskrevet 170 mio. doser på verdensplan. Ifølge Sundhedsstyrelsen er der i det lys globalt indberettet 24 tilfælde at POTS efter vaccination. Men de fleste bivirkninger går hurtigt væk. Det, der står tilbage er, at ingen har fortrudt, at vaccinen blev lanceret, siger Doris I. Stenver og tilføjer:

- Vi får et mere nuanceret billede af den. Hver tredje dag dør en kvinde i Danmark på grund af livmoderhalskræft. Det er ca. 110 kvinder om året. Og en vaccine mod livmoderhalskræft må derfor være en kræftlæges vildeste drøm.

I et fast parforhold
Kvinder født i 1985 eller før har hidtil fået vaccinen gratis. Men hvad med dem, som er ældre? Overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse er ikke i tvivl:

– Det er en meget god ide at få vaccinen. Den beskytter både mod livmoderhalskræft og andre mere sjældne kræftsygdomme i skeden, ydre kønsorganer og endetarmsåbningen, forklarer hun.

– Men også fordi 15.000 kvinder hvert år får konstateret celleforandringer – 6000 af dem så svære, at de skal have en kegleoperation. Med vaccinen kan vi spare en bunke indgreb og den bekymring, det er, at få at vide, at "du har forstadier til kræft". Jo flere sexpartnere du har haft, jo højere er risikoen for, at du har fået en af de kræftfremkaldende former for HPV. Og vaccinen beskytter ikke "tilbagevirkende", dvs. mod den HPV-smitte, du allerede har fået af forskellige sexpartnere. Er det så spild af penge at få HPV-vaccinen senere i livet?

– Er du 40 år og i fast parforhold, er det et valg. Men hvor fast er et fast parforhold, spørger Iben Holten retorisk.

Altid en grund til at få vaccinen
Det er yderst sjældent, at du har eller har haft alle de former for HPV, der kan give kræft, og derfor vil der ifølge Iben Holten altid være en grund til at få vaccinen. Især hvis du allerede har fået konstateret celleforandringer.

– Det er et tegn på, at dit immunforsvar ikke selv magter at nedkæmpe en HPVinfektion. Og derfor vil det være en god ide at få vaccinen, så du kan beskytte dig mod de andre former for HPV. Det gælder også, hvis du går til de regelmæssige screeninger og altid får besked om, at dine celler er helt normale.

– Man skal ikke gå og tro, det går jo fint det her. For vaccinen skal jo netop forebygge. Når vi kigger på kurven over livmoderhalskræft er der en top midt i livet. Men der er en kæmpe top sidst i livet. For de fleste af os er det ikke et problem, men vi ved jo ikke, hvem det rammer. Så det nytter ikke at sige, mine screeninger er altid fine. For den dag, de ikke er fine længere, der hjælper vaccinen ikke.

Kilder: VaccinationsForum, Statens Seruminstitut, Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Videnskab.dk, m.fl.

LÆS OGSÅ: Hvad gør 14 dage på sofaen ved kroppen