Hvad gør du, når han har lyst til sex - og det har du ikke?
SPONSORERET indhold

Parterapi: Sådan får I mere nærvær i parforholdet

Arbejdet, husholdningen og ungerne er klaret, og så vil han have sex! Hvad gør du, når din kærestes lyst føles som et krav, samtidig med at du selv længes efter nærvær? Læs med, og bliv klogere på, hvordan I kan forstå hinandens lyst og behov og finde ind til hinanden og til intimiteten i parforholdet.

Af:: Katrine Axholm Foto: Getty Images
29. maj. 2020 | Sundhed | ALT for damerne

– Jeg har længe savnet nærhed med Henriette. Jeg savner kys og kram og sex og at føle mig tæt på hende. Hver gang jeg nærmer mig, så trækker hun sig.

Niels og Henriette sidder foran mig i parterapi, fordi de ligesom mange andre par med små børn har svært ved at finde hinanden. Niels fortæller, at han er frustreret og underernæret på kærtegn, intimitet og sex. Han føler sig afvist af Henriette, som med hans ord er træt, ikke orker og har alle mulige undskyldninger.

– Hun er altid på vej videre med noget praktisk eller ikke lige i humør. Det er rigtigt, at hun ikke orker at give mere, fortæller Henriette.

– Jeg har to børn, som taler til mig og hænger på mig hele tiden, en husholdning, jeg skal holde overblik over, og når alt det er klaret, og jeg dratter træt om i sofaen klokken 21, så kigger Niels bedende og forventningsfuldt på mig, og så har jeg lyst til at sparke ham.

Jeg orker ikke at give mere til nogen. Den der forventning, han har i blikket, gør mig så vred. Som om det er mit job at give ham det, han har brug for. Nu har børnene fået, mit job har fået, og nu skal han have noget.

Læs også: "Vi har brugt vores skærme til at undgå hinanden"

Niels og Henriette oplever mange konflikter. Henriette oplever på sin side, at Niels maser på, og omvendt oplever Niels, at Henriette forsvarer sig og bliver vred, fordi hun tror, at det hele handler om sex for ham.

– Det er er rigtigt, at sex er en del af det, men det vigtigste for mig er at være tæt på hende, at føle mig forbundet. At vi stadig er kærester og har nærhed.

En tilnærmelse kan opleves som et krav

Udfordringen er, at når Niels fortæller Henriette, at han længes efter berøring, efter at være tæt på hende og at dyrke sex med hende, så begår han en klassisk fejl og får det sagt på en måde, hvor det bliver hendes ansvar at levere det.

Niels har indtil nu ikke været opmærksom på, at Henriette oplever hans tilnærmelser som et krav. Niels og Henriette lægger noget forskelligt i intimitet og nærhed, og i hvordan man kommer frem til det, så jeg beder dem om at sætte ord på, hvad det betyder for dem hver især og overveje, hvordan de kan give udtryk for deres lyst til hinanden, uden at det bliver noget, den anden skal levere.

Vi taler om, hvilke former for nærhed og ømhed, de længes efter, og hvordan de skaber det. Det, Henriette har brug for, er et behov, jeg ser hos mange andre kvinder.

Hun har brug for at connecte med Niels, før hun kan nå hen til lysten til at være seksuelt sammen med ham. Hun har brug for, at de taler sammen, at de er fælles om børnene og samværet i familien, at hun kan mærke, at de er et team, og at det ikke er hende, som er direktøren for det hele.

Henriette har altså brug for at føle sig forbundet med Niels i løbet af dagen, før hun får lyst til at åbne sig og give sig hen til ham. For Niels er det noget nyt at skulle forbinde sig til Henriette, uden at det er fysisk.

Han føler sig elsket, når de er nøgne og har sex sammen. Jeg udfordrer ham til at undersøge, om han kan opleve følelsen af at være forbundet med Henriette på andre måder.

Læs også: 5 ting, der gør forelskelsen langtidsholdbar

Forstå den andens behov

Parret kom med to forskellige udgangspunkter for at genfinde hinanden, og det er helt normalt. Det kan være en udfordring, men behøver ikke være det, så længe begge er villige til at forsøge at forstå den anden og tage ansvar for, hvad de selv har brug for. Som Niels formulerede det, sidst jeg så dem i terapi:

– Det er blevet så meget lettere at skabe kontakt med Henriette nu. Det handler om, at vi lige tuner ind på hinanden, inden vi når til kys og kram. Når jeg savner at være tæt på hende, er jeg også begyndt at sige – Hey kom her skat, lad mig gøre noget dejligt for dig.

Så kan det være, jeg nusser hende på ryggen, laver en kop te eller noget andet, så hun kan mærke, at jeg ikke vil have noget af hende, men bare gerne vil være sammen med hende.v

Anbefalet til dig