Sund julemad quiz
SPONSORERET indhold

Test dig selv: Hvor (u)sund er din julemad?

Har du overblik over, hvor sund din julemad er – og hvor meget den risikerer at sætte sig på sidebenene? Tjek din viden om vitaminer, fedt og kalorier i quizzen her.

Af:: Maiken Buchwald Foto: Getty
20. dec. 2016 | Sundhed | Hendes Verden

FEDTETHvilken type animalsk fedt er sundest?

  • Andefedt
  • Gåsefedt
  • Svinefedt

    Svar: Gåsefedt! Hvor sundt fedt er, afhænger af forholdet mellem flerumættet og umættet fedt i den pågældende fedttype. Gåsefedt har den sundeste fordeling, og andefedt følger lige i hælene, mens svinefedt indeholder forholdsvist for meget mættet fedt til at kunne kaldes sundt.

Hvor meget af fedtindholdet i en skive flæskesteg kan du spare, hvis du skærer fedtet mellem kødet og sværen fra?

  • 20 %
  • 35 %
  • 50 %

Svar: 50 %! Selvom også både kødet og sværen rummer fedt, er det laget imellem, der trækker flæskesteg mod bunden af sundhedsskalaen (og bringer en enkelt skive helt op på 265 kalorier (kcal).

Læs også:  7 tips: Jul uden mavepine

Hvilken typisk julefrokostfisk indeholder procentvis flest sunde omega-3-fedtsyrer?

  • Marineret sild
  • Karrysild
  • Rødspættefilet med remoulade (paneret)

    Svar: Den marinerede sild! Forklaringen er, at karrysildens fede lage giver minuspoint – og udover at remouladen også trækker ned, tilhører rødspætter kategorien af magre fisk, som kun indeholder meget lidt omega-3.

Fra hvilken julenød får du flest sunde fedtsyrer?

  • Valnød
  • Hasselnød
  • Kokosnød

    Svar: Valnød! Valnødder har nemlig et ret højt indhold af omega- 3-fedtsyren alfa-linolensyre – hvorimod hverken hasselnødder eller kokosnødder indeholder nævneværdigt af de sunde fedtsyrer.

Vitaminerne

Hvilket vitamin indeholder mandler særligt meget af?

  • A-vitamin
  • B3-vitamin
  • E-vitamin

Svar: E-vitamin! Mandler indeholder 24 mg E-vitamin pr. 100 g. Anbefalet daglig tilførsel af Evitamin er på 8-10 mg – et behov, du får dækket ved blot at spise 8-10 mandler!

Hvilke vitaminer modvirker julestress og løfter dit julehumør?

  • A-vitaminer
  • B-vitaminer
  • C-vitaminer

    Svar: B-vitaminer og især B6, B12 og folat. Disse tre B-vitaminer har nemlig bl.a. indflydelse på dannelsen af ”naturens lykkepiller”, signalstoffet serotonin. Der er humørbomber i form af B-vitaminer i en masse forskellige julefødevarer, f.eks. i nødder, fisk, rugbrød, æg og oksekød.

Hvilken citrusfrugt indeholder mest C-vitamin?

  • Appelsin
  • Klementin
  • Grapefrugt

    Svar: Appelsin! En appelsin indeholder omkring 30 % mere C-vitamin end en grapefrugt. Og dobbelt så meget C-vitamin som en klementin.

Læs også: Sådan undgår du forstoppelse i juledagene

Hvilket vigtigt mineral er der dejligt meget af i mørk chokolade?

  • Kalk
  • Magnesium
  • Jern

Svar: Magnesium! 100 g mørk chokolade indeholder over 40 % af den anbefalede daglige tilførsel af magnesium. Magnesium spiller en vigtig rolle, bl.a. for omsætningen af kalorier til energi og i vedligeholdelsen af et sundt hormonsystem. Mangel på magnesium kan bl.a. medføre muskelkramper, forhøjet blodtryk, uro i benene og forstyrrelser i hjerterytmen.

VÆGTEN

Hvilke småkager indeholder færrest kalorier?

  • Pebernødder
  • Klejner
  • Vaniljekranse

    Svar: Pebernødder! Pebernødder indeholder ”kun” cirka 450 kalorier (kcal) pr. 100 g, mens vaniljekranse sniger sig op over 500 kalorier. Værst er dog klejnerne, hvor 100 g kræver over 600 kalorier på dit budget.

Hvilken julemad øger dit stofskifte mest?

  • Flæskesteg
  • Brune kartofler
  • Risalamande

    Svar: Flæskesteg! Fordi protein øger din forbrænding mere end kulhydrater. Så hvis du skærer alt det synlige fedt fra, er det o.k. at fejre jul godt med gris, and, gås, kalkun – og fisk.

Hvor længe skal du gå en rask tur ovenpå julemiddagen (eller juledag) for at forbrænde tre glas rødvin?

  • 2 kilometer
  • 3 kilometer
  • 4 kilometer

    Svar:
    4 kilometer! Beklager, men du skal gå hele 4 kilometer for at forbrænde de cirka 270 kalorier (kcal), som du indtager samtidig med tre glas af de liflige røde dråber.

Hvor meget tager en gennemsnitsdansker på i vægt over julen?

  • ½ kilo
  • 1-2 kilo
  • Mere end 2 kilo

    Svar: ½ kilo! Normalvægtige mennesker tager i gennemsnit knap et halvt kilo på i løbet af jul og nytår. Er du overvægtig, kommer det derimod helt an på, hvordan du beslutter dig til at spise og motionere i den periode. I en ældre svensk undersøgelse tog nogle af de overvægtige deltagere faktisk ni kilo på i julen – hvorimod andre i udgangspunktet lige så tunge havde tabt hele 6 kilo, da de efter nytår gik på vægten.

Hvad er det ultimativt mest usunde, du kan spise i julen?

  • Æbleskiver
  • Konfekt
  • Risalamande

    Svar: Der findes ikke usund julemad, kun usunde mængder og dårlige spisevaner! Det mest usunde, du kan gøre i julen, er at forbyde dig selv at spise den mad, du elsker. Det er ikke kun maven, der skal mættes, det skal belønningscentret i hjernen også, og det sker bl.a. via vores sanser, når vi spiser – når vi mærker, lugter og smager … Når du nægter dig selv noget bestemt (jule)mad, vokser trangen til at få lige præcis det. Så før eller senere kaster du dig over det – og denne gang måske mere uhæmmet. af fedtindholdet i en skive flæskesteg kan du spare, hvis du skærer fedtet mellem kødet og sværen fra 50%.

LÆS OGSÅ: Gå en sund jul i møde med 24 sunde kalendergaver 

LÆS OGSÅ: Sundhedseksperterne: "Flæskesteg, brunkager & gløgg - det bliver et ja tak herfra"