Mælkebøtte
SPONSORERET indhold

Derfor får man pollenallergi? Og 20 tips til dig med allergi

Det er ikke alle, der elsker, når træerne grønnes, og temperaturen sniger sig op på den gode side af ti grader. For cirka en million danskere er forår lig med pollen og dermed kløende øjne, nys og løbende næser.

Af:: Marie Varming Foto: Getty Images
24. maj. 2018 | Sundhed | Hendes Verden

Hvorfor får man allergi?

Allergi, er at kroppen reagerer på noget, som ellers er ufarligt. Men kroppen fejlfortolker det og bekæmper pollen ved at udsende histamin fra cellerne. Det kan mærkes i øjne, næse og lunger.

Hvordan opstår det?

Men ved det ikke præcist, men man arbejder ud fra tre faktorer. En er, at man arver det. Man arver ikke en konkret allergi som for eksempel birkepollenallergi. Men man arver talentet for at udvikle allergi fra sine forældre. Derudover er der livsstil, der spiller ind som for eksempel amning, rygning, vitaminer, og hvad nummer man er i børneflokken. Til sidst er der miljøfaktorer som for eksempel luftforurening og klimaforandringer, der spiller ind. Så det er arv, livsstil og miljø, men vi kender ikke den præcise kombination.

LÆS OGSÅ: Sådan forbereder du dig på at komme godt igennem pollensæsonen

Hvad kan man gøre ved det?

Først og fremmest skal man få sin læge til at lave en test. Hvis du kommer til lægen og ved, at du har birkepollenallergi, kan din læge for eksempel teste, om du også har husstøvmideallergi, og hvis du fremover er opmærksom på det og behandler din husstøvmideallergi pænt, så vil du måske også mærke mindre til din birkepollenallergi. Derudover kan du spise antihistamintabletter, som du kan få i håndkøb, du kan bruge øjendråber og næsespray. Man kan også få en binyrebarkindsprøjtning, men den kan have store bivirkninger. Hvis intet af det virker, så tal med din læge om en allergivaccine.

Hvor mange pollenallergikere er der?

Op imod 1 million danskere har pollenallergi.

Kilde: Rådgivningschef Betina Hjorth, Astma-Allergi Danmark

Anbefalet til dig