”Indtil videre har jeg tabt 30 kilo"
SPONSORERET indhold

”Indtil videre har jeg tabt 30 kilo"

På et år har nyhedsvært Karen-Helene Hjorth tabt sig de 30 kilo, hun tog på under sin graviditet. Det har hun gjort ved bl.a. at holde sig fra de hurtige kulhydrater.

Af:: Jo Brand Foto: Henrik Ohsten
04. feb. 2014 | Sundhed | ALT for damerne

Mandag: – Jeg spiser en rugbrødsbolle med ost og skinke til morgenmad på jobbet. Da jeg var gravid, tog jeg meget på og har siden forsøgt at tabe mig. Indtil videre har jeg tabt 30 kilo og kan nu passe mit tøj igen, men jeg vil stadig gerne tabe mig lidt mere. Jeg følger ikke en bestemt kur, men i stedet har jeg ændret livsstil og går uden om pasta, ris, kage og slik i hverdagen.


Sleepytime herbal tea, Celestial, 25,95 kr.


Tirsdag: – Til morgenmad spiser jeg græsk yoghurt med æble og kokosflager. Kokosflagerne gør det lidt sødt og er også gode, hvis man lige trænger til et eller andet om aftenen. Jeg møder først kl. 15 i dag og er derfor først hjemme igen kl. 00.30. Da jeg kommer hjem, slapper jeg af med Netflix og Sleepytime-te. Det er en god måde at falde ned på, hvis man har været lidt ”oppe”.

LÆS OGSÅ: "Det er sundt at overtræde skønhedsidealerne"


Movesapp, iTunes og Google Play, 13 kr.


Onsdag: – Jeg cykler som altid de seks kilometer til arbejde. Jeg tæller det egentlig ikke med som motion. Men takket være min Moves-app, der fortæller mig, hvor langt jeg bevæger mig hver dag, kan jeg se, at cykelturene frem og tilbage sammen med alt den anden dagligdags bevægelse alligevel bliver til ret meget.

Torsdag: – Jeg har fri i dag og skal nå en masse, så har ikke tid til at spise frokost, jeg spiser en Nupo Shake i stedet. På den måde bliver jeg mæt og ender ikke med at falde i i den nærmeste 7-Eleven. Ifølge Moves når jeg at cykle fire kilometer og gå fem kilometer bare ved at ordne ærinder. 

Stellar face balm, Balance Me,195 kr.


Fredag: – Jeg har fri igen og løber 10 kilometer. Er ved at træne mig op til halvmaraton i april. Det kan godt være lidt hårdt for huden at løbe her om vinteren, så for at undgå frostsprængninger, smører jeg Stellar face balm fra Balance Me i hovedet inden løbeturen.

Lørdag: – Vi er til middag hos min veninde og får cheesecake til dessert. Og selvfølgelig tager jeg et stykke, når hun har stået og brugt hele dagen på at lave den. Jeg er ikke fundamentalist. 

Søndag: – Om aftenen er der ingen af os, der gider lave mad, og der er ingenting i køleskabet, så vi spiser thai-takeaway. Når vi spiser fastfood, skal det helst være kvalitet. Det er lang tid tiden, at jeg har været på McDonald’s!

Det siger eksperten:
Trine Enevold Grønlund, ernæringsekspert i Fødevarestyrelsen: – Karen-Helene har fokus på ikke at falde i fastfoodfælden, hvilket er fornuftigt, da fastfood oftest indeholder meget fedt, få kostfibre og næsten ingen grøntsager. Derfor er det også en god idé som Karen-Helene at vælge sundere varianter, når det findes – og bed gerne om at få ekstra grøntsager i retten samt at få fuldkornsris, fuldkornsnudler eller fuldkornsbrød i stedet for de hvide alternativer, hvis det er muligt.

LÆS OGSÅ: Skal du spise morgenmad eller ej?