"Jeg føler mig ikke god nok, og samtidig kritiserer jeg ham"
Når vi igen og igen kører fast i de samme konflikter i parforholdet, gentager vi ofte uforløste problemer fra barndommen. Vi bliver repræsentanter for hinandens mor og far og kan ende i en dramatrekant, hvor vi sætter os selv og vores partner i offer-, bøddel- eller helteroller. Mød Camilla, som i sit parforhold genoplever barndommens skamfulde følelse af at skulle ”makke ret”.
"Jeg føler, at jeg bliver manipuleret af min kæreste. At jeg ikke bliver set og hørt, især når vi har diskussioner. Det er som om, han vil have mig et bestemt sted hen, og jeg bilder mig ind, at jeg ved, hvor han vil have mig hen. Når jeg oplever det, så stagnerer jeg. Det lyder måske underligt, men selvom han muligvis har ret, så skal han ikke bestemme."
Camilla er en ung kvinde, der kender til dramatrekanten og de roller, der udspiller sig i modellen: offer, bøddel og helt. Selvom begreberne lyder voldsomme, kan rollerne udspille sig på mange måder også i det små i hverdagens samtaler og udramatiske diskussioner. Camilla er frustreret over at føle sig kritiseret og styret af sin kæreste, og hun vil i terapien se på, hvordan dramatrekanten udspiller sig i parforholdet.
"Jeg oplever, han bliver frustreret over mig, og jeg føler mig kritiseret over, at jeg ikke makker ret. Så føler jeg mig provokeret, men siger alligevel ”ok, så gør vi, som du siger”.
LÆS OGSÅ: "Jeg er vild med ham, men bliver samtidig så urolig indeni"
Jeg prøver også at hjælpe ham med at stille de spørgsmål, der rammer mig, så rollerne helt og bøddel går hånd i hånd.
Jeg spørger Camilla, hvordan hun oplever kritik.
"Det er meget frustrerende, for så føler jeg mig ikke god nok, og samtidig kritiserer jeg ham og siger, at han er helt forkert på den, og at jeg ikke vil foregive noget og lade mig føre. Jeg får følelsen af, at jeg bare skal makke ret."
Ofte genspiller vi mønstre og roller fra barndommen i vores kærlighedsrelationer. Camillas kæreste indtager derfor måske en rolle fra Camillas barndom, når uoverensstemmelserne udspiller sig, så jeg spørger hende, om hun kan huske tilbage i tiden og genkende oplevelsen, der kunne fremprovokere de samme følelser i hende. Hun tænker lidt.
"Det første, jeg kommer til at tænke på, er en situation, hvor jeg er tre år, min far skælder ud, og mor tørrer kuglepen af væggen. Min far siger, at jeg skal sige undskyld til min mor, men jeg undskylder til far."
LÆS OGSÅ: ”Vores konfliktmønster slider på os begge”
Så du oplever, at mor er helt, far er bøddel, og du er offer?
Camilla nikker.
Og far synes, at du er bøddel, mor er offer, og at han selv er helten?
"Ja, og min mor forsvarer mig ikke," svarer Camilla.
Jeg fortæller, at når den ene forælder skælder ud, og den anden er tavs, så står barnet reelt med to forældre, der har placeret barnet i en rolle som bøddel.
Camilla får tårer i øjnene.
"Ja, og jeg får det sådan: Det er for dårligt, møgunge! Jeg hørte en indre stemme, ”nu makker du ret og siger undskyld”."
Dramatrekanten
Dramatrekanten, også kaldet offertrekanten, beskriver dynamikken mellem tre sociale roller: offer, krænker og hjælper. Modellens dynamik udspiller sig i alle former for relationer, men er tydeligst i dysfunktionelle familie- og parforholdsrelationer.
Den uhensigtsmæssige dynamik opstår, fordi de involverede parter ikke udtrykker deres ønsker ærligt og direkte. I stedet for at tage ansvar for deres følelser igangsætter de, ofte ubevidst, et socialt manipulationsspil for at få deres behov tilfredsstillet. Begrebet dramatrekanten blev oprindeligt beskrevet i 1968 af Stephen Karpman.
Læs mere på Karpmandramatriangle.com
Hvorfor ville du ikke sige undskyld til din mor?
"Det var ikke for at gøre mor sur – jeg ville jo ikke ødelægge noget. Og jeg ville ikke vende mig væk fra far. Jeg ville gerne have, han syntes, jeg var ok."
Du får besked om, at du skal gøre det her, og så er din reaktion vrede. Du vil ikke sige undskyld, fordi du føler, det er uretfærdigt?
"Jeg har åbenbart en strategi, som er at sige, at det er andre, der er forkerte, og så holder jeg fast på min mening …"
Camilla kan godt selv høre, at hun er havnet i et uhensigtsmæssigt mønster, og hun vil derfor gerne se på, hvad der kan være en mere hensigtsmæssig strategi.
"Jeg kager rundt i min egen lille boble – en lille pige, der ikke ved, hvad hun skal gøre."
LÆS OGSÅ: "Er en trekant god for parforholdet?"
Den treårige Camilla blev ikke støttet i, hvad der var det rigtige for hende, og nu står hun over for sin kæreste og holder fast i noget gammelt. Når hun mærker, at hendes kæreste synes, hun ikke makker ret, genspiller hun fars og mors bebrejdelser. Hvad mon der vil ske, hvis hun giver slip, spørger jeg hende.
"Det ved jeg ikke, hvordan jeg gør …"
Jeg anbefaler hende at prøve at sige højt for sig selv: Jeg ved ikke, hvad du vil have mig til at gøre, og når jeg ikke ved det, så føler jeg mig ikke god nok. Hun får tårer i øjnene igen
"Du har ret. Jeg skal blive i mig selv og sige, hvad der sker inde i mig."
Den strategi tog Camilla med sig fra terapien. Hun fortalte sin kæreste om sine oplevelser, og sammen kunne de begynde at afmontere gamle strategier og arbejde på at møde hinanden i øjenhøjde og ikke udspille dramaer fra barndommen.
5 veje ud af offerrollen
1. Sig, hvad du har brug for
Mange opfatter det som krævende og egoistisk, hvis de siger, hvad de godt kunne tænke sig, og derfor pakker de det ind, laver krumspring eller forsøger på andre måder, at få omgivelserne til at gøre, som de har brug for. Det bliver en ulige gætteleg.
Ofte vil dine nære faktisk meget gerne give dig det, du lige præcist har brug for, så find ud af, hvad du gerne vil have, og sig det til dem. Hold øje med, om der er særlige situationer, hvor du ikke tør udtrykke dine behov, og med hvilke metoder, du bruger, for at få dem opfyldt.
2. Drop kritikken
Har du tendens til at straffe din partner ved f.eks. at kritisere, finde fejl eller opdrage på vedkommende, så kan det være, at du har sat dig selv i en krænkerrolle. Ofte bruger krænkeren den metode at starte en konflikt, som kan give afløb for negative følelser som vrede og irritation. Når konflikten er i gang, er der nemlig en god grund til at skælde ud og få afløb for følelserne.
Øv dig i at få udtrykt dine følelser, når de opstår, så du ikke sparer dem op og til sidst koger over og lader din vrede gå ud over din partner. Se ærligt på dig selv, og stop op, når du oplever dig selv som urimeligt kritiserende. Hvad er det egentlig, du længes efter? Svaret er sjældent konflikt, men ofte omsorg.
3. Slip behovet for at skulle redde alle
Er du et menneske, der tager redderrollen på dig, kan du komme til at hjælpe andre, også når der slet ikke er behov for hjælp. Det giver nemlig en rigtig god følelse at være den, der lige kan ordne det hele.
Men hvis hjælpsomheden i virkeligheden udspringer af, at du kun kan føle dig god nok og værd at elske, hvis du gør noget for andre, så er det både utilfredsstillende for dig selv og for dem, du redder.De kan endda blive utaknemmelige eller irriterede. Du er værd at elske, selvom du ikke redder alle omkring dig. Prøv blot at lade være med at hjælpe, og se, hvad der så sker omkring dig.
4. Tag ansvar
Når du tager offerrollen på dig, tager du ikke ansvar. Andre er skyld i alle problemer, og du anklager måske dine nærmeste for ikke at have gjort nok for at hjælpe eller for at være direkte årsag til din eller jeres elendighed. Hvis andre prøver at få personen i offerrollen til at tage ansvar, optrapper det typisk hjælpeløsheden og passiviteten, så du skal ud af den rolle. Bevidsthed om at du er havnet i offerrollen, er første skridt i en proces, der kan være svær, men der er stor menneskelig gevinst og frihed i vente.
5. Vær opmærksom på positionerne
Dramatrekanten er kompleks. F.eks. kan vi skifte roller i situationerne, således at redderen bliver offer, og offeret bliver krænker, og sådan kan dansen fortsætte i en uendelighed. Hold øje med, hvornår de tre positioner er aktive i dig. Læg mærke til både din adfærd, dine tanker og dine følelser. På den måde kan du stille dig i en metaposition, hvor du kan se dig selv udefra og blive bedre til at undgå at havne i en fastlåst rolle.
Rikke Thuesen
er psykoterapeut, sexolog og parterapeut og certificeret PREP-leder. Hendes passion er parforholdet, og hun tilbyder individuelle parsamtaler og holder foredrag om, hvordan man bliver en bedre kæreste og får et godt og udviklende parforhold. Hun hjælper par til at forstå hinandens forskelligheder og behov og at kunne kommunikere hensigtsmæssigt og tydeligt.
Læs mere på Rikket.dk