”Jeg føler mig ikke hjemme i min kærestes hjem”
For et par, der bor hver for sig med hver sine børn, kan det være svært at danne en tryg base for parforholdet i perioderne uden børn. Anita og Mikkel har mødt hinanden i anden runde og bliver lidt irriterede, når de flytter ind hos den anden efter en uge med børn. Rikke Thuesen hjælper dem med at få øje på deres mønstre.
Anita og Mikkel har opsøgt ”hjælp i tide”, som de selv formulerer det. De har det godt sammen, fungerer godt både seksuelt, venskabeligt og i deres praktiske liv, de er et velfungerende par med mange ressourcer og bevidsthed om deres styrker og svagheder, men der er alligevel noget, der generer lidt.
Fortæl mig lidt om jer og jeres parforhold?
Anita starter: ”Jo, men vi har kendt hinanden en del år, og vi har begge været i ægteskabslignende forhold før, vi har begge børn fra tidligere, og vi bor derfor hver for sig. Vi skiftes til at bo i det ene eller det andet hjem, når vi ikke har børnene , så vi ses ikke så meget i børneperioderne og er så sammen hele tiden i de børnefri uger, det fungerer super, selvom det er lidt anstregnende at flytte rundt. Vi har det som sagt godt, men vi har lidt problemer i kommunikationen, og det vil vi gerne tage vare på, inden det bliver et problem.”
Kan I fortælle om en situation, hvor det går galt i kommunikationen?
Mikkel fortsætter: ”Når vi mødes efter at have været med børnene, så starter det meget godt, vi hygger og spiser og får et glas vin og kommer ligesom i kontakt med hinanden, men så starter vi ret hurtigt med at småsnerre af hinanden og sådan bide lidt, det er ikke rigtige skænderier, men mere sådan noget småstikkeri.”
Kan I komme med et eksempel?
Anita: ”Ja, for eksempel i sidste uge, hvor jeg var kommet hjem til dig og var ved at pakke mine ting ud og indrette mig, mens du lavede mad. Vi småsnakkede lidt, og så følte jeg, at du trak dig og blev fjern. Og når jeg spørger dig, om der er noget galt, svarer du kort for hovedet, og jeg synes også, du sådan opdrager lidt på mig a la ”skal den ligge der?” eller ”nå man kan da se, du er kommet …”.
Mikkel: ”Ja, det er korrekt, og når du spørger, om der er noget galt, bliver jeg lidt irriteret over, at du sådan maser på og ikke kan tage den lidt med ro, og så synes jeg også, du starter med at lave om på en masse ting hjemme …"
Tilknytning og tryghed
Når man taler om tilknytning, taler man ofte om den engelske psykiater John Bowlbys teori og forskning i barnets tilknytning til den primære omsorgsperson, hvor barnet – afhængigt af det miljø, det er vokset op i – vil udvikle en bestemt tilknytningsform. Hjemmet er selvsagt ikke en person, men føles det utrygt i ens fysiske base, kan tilknytningssystemer aktiveres og forsvarsstrategier tages i brug. Bl.a. derfor er hjemmet også vigtigt som den ”sikre base” for det indre velbefindende og den psykiske sundhed.
Gør begge steder til jeres steder
Hvordan føler I jer egentlig hjemme i hinandens hjem?
Mikkel: ”Jeg føler mig super godt hjemme i Anitas hjem, det er ligesom at komme lidt på ferie, meget hyggeligt sted, og når vi er der, går vi meget på cafe og ud til koncerter og lignende, da der er et godt kulturmiljø … så det er meget nemt.”
Hvad med dig, Anita?
”Tjo, jeg føler mig såmænd meget godt tilpas, når vi er hos Mikkel, men jeg føler mig måske ikke så fri til at være mig selv? Jeg føler ligesom, at jeg skal passe på ikke at fylde for meget."
Hvordan er det at føle sådan?
”Jamen det er da meget frustrerende”, siger hun og smiler stille.
Mikkel tager hendes hånd:
”Jamen søde skat, du skal da føle dig hjemme hos mig, det er jo også dit sted."
Anita: ”Jamen jeg føler ikke, det er mit sted, jeg føler, det er dit sted, altså som om du synes, det er dit sted, og det gør, at jeg ikke helt føler mig hjemme …”
”Det er jo også mit sted …”, siger Mikkel.
Læs også: Skændes I også over to-do-listen?
Det er jo JERES steder, fordi I ejer hver sit sted, men fordi I har valgt at leve, som I gør, på grund af børnene, tror jeg, det er vigtigt, at I beslutter at gøre begge steder til JERES STEDER. Hvordan kan I det?
Anita: ”Altså det ville være dejligt, hvis jeg kunne sætte mit præg på dit ”vores sted”, måske hænge et par billeder op og plante lidt i haven?"
Mikkel: ”Jamen det ville da være en kæmpe fornøjelse, det skal du da bare gøre!”
Anita: ”Men det har jeg ikke turdet gøre, jeg har været bange for at trænge mig på …”
Mikkel: ”Du trænger dig ikke på – jeg elsker dig”.
Anita følte sig ikke hjemme i Mikkels hjem, og hun havde ikke opdaget, at det faktisk fik hende til at føle sig ufri og en smule irriteret på Mikkel, og den energi forstyrrede deres samvær. De aftalte, at hun får frit råderum til at ”indrette sig” og ændre på ting, så hun kan føle sig godt tilpas og dermed opnå føleelsen af afslappethed, tryghed og at høre til.
Da vi mødtes næste gang, havde de nye erkendelser skruet ned for konfliktniveauet og op for samhørigheden og friheden i parforholdet.
Guide til dig, der skal dele hjem med din kæreste
1. Marker at du nu er dit hjem
Når I flytter sammen i den enes eksisterende hjem, så kan det være vanskeligt for den, der flytter ind, at tage sin plads, fordi det jo er et eksisterende velfungerende hjem, og den nyindflyttede kan være bange for at såre ved at ændre for meget. Men det er vigtigt, at du laver synlige beviser på, at du nu også bor der. Det er fint nok, at skabene er fyldt med dit tøj og creme og dine yndlingsvinglas, men det at dit ubevidste kan se symboler på, at ”nu bor vi her”, gør, at den ubevidste følelse af at høre til fremmes.
2. Gør plads til din elskede
Er du den, der får en ny bofælle, så skab plads og rum til, at den anden kan føle sig hjemme. Tag billeder og malerier og pynteting ned fra vægge og hylder, gør plads til, at der kan komme møbler ind, som får den anden til at føle sig hjemme. Saml evt. alle jeres møbler og pynteting fra ude i garagen, og indret så i fællesskab jeres nye hjem i dine rammer. Jeg ved godt, du selv synes, du havde et skønt sammenhængende hjem, men lige nu er det vigtigste at få din elskede til at føle sig hjemme.
3. Afstem forventninger
Rent praktisk kan der opstå udfordringer, når mennesker flytter sammen – især når man flytter ind i et delehjem og endnu mere, når der er børn, for de påvirkes også af forandringerne. Snak om jeres små finurlige regler og måder at gøre tingene på. Måske du er typen, der elsker at lufte ud, så snart du kommer hjem, men din kæreste er en frossenpind, måske er du typen, der folder håndklæder tre gange i stedet for én? Det lyder banalt, at det kan skabe problemer, men tro mig, det kan det, så jo mere I får talt om de små vaner i starten, jo nemmere er det at slibe kanter af, før I slår jer på hinanden.
4. Gør noget hver for sig
Selvom man bor sammen i delehjem, er det vigtigt også at gøre noget hver for sig. Vi har brug for opladningstid, og det kan enten være ved at være alene og stene eller høre musik eller læse eller gå tur, eller det kan være sammen med andre, at have veninder til roséhygge eller tage ud på cafe. Giv plads og tag plads til, at I kan være både sammen og hver for sig.
5. Meld dig ind i parforholdet
Når man bor sammen hver for sig og dermed har to hjem, er det vigtigt at stemple ind i parforholdet, samværet og mødet med hinanden. Så gør det til en fast dejlig tradition, at når I mødes efter noget tid hver for sig, så brug tid på nærvær sammen. Gå en tur hånd i hånd, giv hinanden massage, drik en kop kaffe og få en snak om, hvordan I har det, eller dyrk sex og nyd den fysiske kontakt. Det er vigtigt at få aktiveret så mange samhørighedselementer som muligt, så en kombination af fysisk kontakt, samtale, øjenkontakt, bevægelse og nærvær er at foretrække til at forbinde sig med hinanden.
Rikke Thuesen
Rikke Thuesen er psykoterapeut, sexolog og parterapeut og certificeret PREP-leder. Hendes passion er parforholdet, og hun tilbyder individuelle parsamtaler og holder foredrag om, hvordan man bliver en bedre kæreste og får et godt og udviklende parforhold. Hun hjælper par til at forstå hinandens forskelligheder og behov og at kunne kommunikere hensigtsmæssigt og tydeligt. Læs mere på Rikket.dk