Er det muligt at droppe kød i en hel uge?

Jeg skal være helt ærlig. Jeg er ikke den største kødspiser, når det kommer til stykket. Jeg savner det ikke, når det ikke er på tallerkenen. I supermarkedet er køddiskene heller ikke en kilde til inspiration for mig, og når man gerne vil spise med tanke på måde miljø og dyrevelfærd, er udvalget faktisk også ret begrænset. Alligevel er der ofte kød på menuen i en eller anden form. I fiskefrikadellerne, i kødsaucen, i peperonien på pizzaen og i madpakkerne.

Men denne uge skal vi være vegetarer! Vi skal omlægge til 100 procent grønne glæder i syv dage og se, hvor det bringer os hen. Slut med at kredse frustreret rundt om kølemontrerne, i stedet skal vi have lækre, grønne retter, som smager godt og i sidste ende gør os sundere og gladere. Håber jeg.

Hvorfor skal vi være grønne?
Der er masser af gode grunde til at omlægge til en grønnere kost. Når du vælger kødet fra, vælger du flere grøntsager til, og de indeholder som udgangspunkt flere mineraler, vitaminer og fibre, hvis du sammenligner med en almindelig dansk gennemsnitskost. Når du skifter proteinet fra kød ud med vegetarisk protein fra f.eks. linser og bønner, får du mindre kolesterol og
mindre fedt. Sammenhængen mellem en diæt af meget kød og forskellige kræftformer er også blevet påvist gennem de senere år, og World Cancer Research Fund anbefaler, at vi højst spiser 500 gram kød fra firbenede dyr om ugen.

Samtidig er det et faktum, at en mad med plante- og kostfibre nedsætter din risiko for forskellige kræfttyper. Der er altså masser af sundhedsmæssige gode grunde til at vælge vegetarkosten til. Forudsat, at du omlægger til god, næringsrig og mættende vegetariske mad – og ikke skifter kødet ud med hvidt brød, tandsmør og pålægschokolade! En anden gevinst er den økonomiske. Sammenligner du prisen på godt, økologisk kød med grøntsager, så er kiloprisen på de grønne råvarer langt mindre, og familien på fire kan spare en masse penge ved at sætte flere vegetarmåltider på menuen. Og uden at lyde for frelst, så belaster vores kødforbrug miljøet i meget høj grad. Især de firbenede er synderne, og til sammenligning plager produktionenaf et kilo oksekød miljøet 20 gange mere end produktionen af et kilo rugbrød – alt medregnet.

LÆS OGSÅ: 10 nemme tip, der får dig slank gennem julen

Grøn hverdag
Vores grønne uge begynder på en ganske almindelig mandag morgen, hvor jeg bliver taget en smule på sengen. I hvert fald kunne jeg godt have været lidt mere forudseende med hensyn til madpakkerne. Hvad putter jeg i, når pølsemaden er et no go? Det ender med pålægschokolademadder, rosinmadder og, tjah – æblemadder. Ikke ligefrem det mest spændende frokostmåltid. De efterfølgende dage er jeg bedre forberedt. Vi prøver fuldkornstortillaer med æg og grønt af, vegetarpostej, boller med ost og grønt og madder med tomater og agurker. Ikke alt bliver spist, og jeg skal høre på en del brok over, at de obligatoriske pølsemadder ikke er i madkassen.

Aftensmaden er en anden sag. Vi er tvunget til at parkere familiefavoritterne for en stund og i stedet bruge mere krudt på at finde på ny, grøn og mættende mad. Min første indskydelse er at dykke ned i egne sikre retter, og se, hvilke der duer uden kød. Jordskokkesuppe med hjemmebagt brød til er både nemt og vegetarisk, og hele familien spiser glad med. En vegetarlasagne kan jeg også sagtens bikse sammen – med hjemmelavet tomatsauce spækket med grønt, pureret let, så ingen bemærker det manglende kød. Perfekt!

Midt på ugen får jeg hjælp af vegetarmåltidskassen fra Aarstiderne, der lander på mit dørtrin, lige som jeg er ved at være blank for ideer. Hurra! Alle ingredienser til fire dages vegetarmad – og de første par dage byder på retter, som i hvert fald umiddelbart falder i smag hos alle. Først en mættende vegetar-curry, som vi voksne elsker, og som også glider rimeligt ned hos de små. Filmen knækker om torsdagen, hvor kartoffelpizzaen kommer på bordet. Lækkert, tænker de voksne – mens panikken står malet i børnenes ansigter. ”Vi skulle jo ha’ pizza, mor!”. Oh ve, den obligatoriske pizza med kødsauce, som er drengenes favorit, mangler. Den yngste græder, mens den ældste bevarer fatningen, smager lidt på det og så beder om en portion havregryn.

Vegetarweekend
I denne uge skal Kasper ud i byen og spise fredag aften – på kødrestaurant i Kødbyen(!) for at det ikke skal være løgn. Og han har ikke tænkt sig at fedte rundt i en salat. Fair nok. Jeg bliver til gengæld hjemme og bikser en improviseret vegetarpastaret sammen med masser af gnaske-grønt on the side. Ikke specielt opfindsomt, men tilfredsstillende nok, selvom det slår mig, at jeg i denne uge har spist en del mere brød og pasta, end jeg plejer. Ikke så næringsrigt og fyldt med kulhydrater – det var jo ikke meningen…

Lørdag er vi ude til fødselsdag, hvor der (heldigvis) ikke bliver serveret kød, for jeg har egentlig ikke gjort op med mig selv, om jeg så ville give børnene lov til at spise det. Kan jeg tillade mig det, hvis de nu har lyst til det? En ting er jo, hvad vi selv sætter på bordet derhjemme – men de er jo hverken allergikere eller religiøse omkring kødet, så hvis de har lyst til en frikadelle, kan de vel godt spise den. Om aftenen spiser vi (vegetar)rester, mens søndagen skal være min store vegetarfinale. Nu VIL jeg lave noget, alle synes er lækkert.

Jeg går på jagt i de vegetarkogebøger, jeg har udrustet mig med til inspiration, og der er da masser af muligheder, tænker jeg! Jeg ender med en lækker salat og en ovnret med squash, pennepasta og ostesauce – ikke ligefrem en kalorielet sag, men jeg tænker, at det er lige sådan en, børnene vil synes er lækker. Men der tog jeg fejl. Igen kommer der et par rugbrødsmadder og havregryn på bordet til de yngste, mens vi voksne spiser (lidt for meget) af retterne.

LÆS OGSÅ: "Hvad blev der af madglæden?"

Vores grønne udfordringer
Og dermed sluttede vores vegetaruge. Jeg er helt sikkert tiltrukket af ideen om at leve grønnere. Jeg har ikke savnet kødet, men har nydt nye smage flere ingredienser og at blive udfordret på vanetænkningen i køkkenet, hvor jeg til gengæld har brugt en del mere tid. Samtidig har det ærgret mig at lave mad, som børnene ikke gad spise, ligesom jeg synes, jeg har fået lige vel kalorierig mad med brød, ris og pasta i denne uge. Men det er kun begyndervanskeligheder, beroliger vegetarkok og produktudvikler hos Aarstiderne Susanne Holden Venlov mig. Hun er mor til tre og har været vegetar i 25 år.

– Det er meget naturligt, i hvert fald i starten, at man kommer til at spise mere brød og den slags, fordi man er bange for ikke at blive mæt. Men så er det vigtigt at få nogle gode proteiner ind i form af bønner og linser, som også mætter – og som er vigtige i forhold til umami- smagen, som er med til at tilfredsstille dig og gøre dig mæt. Samtidig understreger hun, at en uge jo ikke er lang tid til at vænne både børn og voksne til en ny kost, og at det kræver en gradvis proces, hvor man kan vænne sig til alle de nye ingredienser og smage.

– En god måde at komme i gang på er at udfase kødet stille og roligt med flere og flere kødfrie dage om ugen. Hent inspiration fra kogebøger og veganske bloggere, der har en masse gode, skønne opskrifter, og så findes der jo et hav af produkter, som er køderstatninger, der også smager (lidt) af kød – f.eks. en røget vegetarpølse og quorn, der ligner hakket kød i smag og konsistens, og som er fuld af gode vegetabilske proteiner, fortæller Susanne Holden Venlov.

Og nu vi er ved det med proteinerne. I vores vegetaruge har vi ikke fokuseret voldsomt på at få alle de næringsstoffer, vitaminer og proteiner, som vi og især børn i voksealderen har brug for. Og det skal man vel, hvis man bliver fuldbyrdet vegetar? Her øjer jeg allerede en forhindring, jeg ikke kan overskue – men det er der slet ingen grund til, mener Susanne Holden Venlov.

 – Voksne har et væsentligt mindre proteinbehov, end vi tror, og det er meget svært at komme i proteinunderskud. Spiser du mælk og ost, så er det allerede en god kilde til protein, ligesom der jo også er proteiner i mange typiske vegetaringredienser som bønner og linser. Men selvfølgelig skal børnene have nok af alt det, de har brug for til at vokse, men det er slet ikke svært.

LÆS OGSÅ: Så mange kalorier er der i sunde snacks

Er vi så blevet vegetarer?
Vi er i hvert fald blevet grønnere. Især for os voksne har det været en øjenåbner at se, hvor lidt vi faktisk savnede kødet. Og det var fedt at blive udfordret på vanedyret i køkkenet, som man nemt kan forfalde til. Vi har også sparet penge denne uge, hvor det dyre økologiske kød ikke har tæret på budgettet. Om jeg har følt mig sundere? Ja og nej. Jeg har følt mig godt tilpas, men har spist flere kulhydrater, end jeg plejer. Men det kunne man sikkert blive bedre til på langt sigt, hvis vi valgte at fortsætte vegetarlinjen. Konklusionen må være, at vi nok gradvist vil lade kødet spille en mindre rolle herhjemme, og i stedet bruge det som tilbehør til gode, grønne hovedretter. Og så i det hele taget have flere kødfri dage.

Så langt som til at erklære os selv og børnene for vegetarer vil vi nok ikke. Det, synes jeg lige nu, er for besværligt, når vi er ude i sociale sammenhæng – og det valg eller tilvalg skal børnene selv tage. Men vi kan jo begynde med den mad, vi sætter på bordet. Den må nemlig gerne være god og grøn, og det er vel et godt sted at starte?

LÆS OGSÅ: Morgenmad er den bedste slankekur