Er du bange for at blive alvorligt syg? Kend symptomerne på helbredsangst
Tanker om sygdom og bekymringer om at blive syg fylder hos de fleste. Men hos nogle mennesker udvikler bekymringerne sig til en regulær angst. Bliv klogere på de symptomer, du skal holde øje med.
De fleste af os har en vis frygt for at blive syge og reagerer, hvis vi oplever symptomer på sygdom. Men nogle mennesker kan blive så optagede af deres helbred og frygten for at blive syg af alvorlig sygdom som fx kræft, sklerose eller hjertesygdom, at det kammer over.
Faktisk skønnes det, at 3-4 procent af befolkningen lider af helbredsangst, og studier viser, at der er lige mange mænd og kvinder, der rammes.
Der findes ingen entydig årsag til, at nogle udvikler helbredsangst. Man mener, at både biologiske, miljømæssige og psykologiske faktorer kan spille en rolle, og det er velkendt, at traumatiske eller stressende begivenheder som fx overgreb, tab og vold kan sætte skub i helbredsangsten. Fx er corona-krisen et eksempel på en stressende begivenhed, der har fået lidelsen til at blusse op hos mennesker, der i forvejen lider af helbredsangst.
Heldigvis er der gode muligheder for at slippe af med helbredsangst. Føler du, at frygten for at blive alvorligt syg fylder for meget, er det en god ide at kontakte din læge for at få hjælp til at håndtere angsten.
Kroppen larmer – og det er helt naturligt
Mennesker med helbredsangst tolker ofte symptomer fra kroppen som tegn på alvorlig sygdom og overvurderer sygdomsrisikoen. Men det er helt almindeligt, at kroppen ”larmer”, og det er mere undtagelsen end reglen, at det skyldes en alvorlig sygdom.
På to uger oplever gennemsnitligt 77 % af den danske befolkning milde symptomer, og 40 % oplever generende fysiske symptomer, såsom brystsmerter, udmattelse, svimmelhed, hovedpine og ryg- og mavesmerter.
Har du helbredsangst?
Helbredsangst kan variere fra lette tilfælde, der som regel går over af sig selv, til svære tilfælde, der ofte omfatter disse symptomer:
- Overdreven frygt for sygdom. Sygdomsbekymringerne er svært forstyrrende og påvirker livskvaliteten og dagligdagen.
- Tilbagevendende tanker om sygdom, fx corona. Tankerne kredser nærmest konstant om sygdommen og kan ikke slås ud af hovedet, selvom du gerne vil.
- Sygdomsfrygten forværres, når du læser eller hører om sygdom. Du bliver angst for selv at have eller få sygdommen. Måske forsøger du at undgå enhver snak om sygdom, eller bliver overdrevet optaget af sygdom og bruger timer på at finde informationer og tale om sygdom.
- Urealistisk frygt for smitte med fx corona, der fører til overdrevne og tvangsprægede ritualer i forhold til hygiejne, fysisk kontakt mm. Ritualerne tager magten og gør det svært at komme ud ad døren eller deltage i sociale aktiviteter.
- Ingen eller stribevis af lægebesøg. Du undgår helt at gå til læge af frygt for smitte, undersøgelser og testsvar. Eller du går til læge konstant, og bliver kun kortvarigt beroliget, når sygdomssymptomer viser sig at være falsk alarm.
- Frygt for bivirkninger ved at tage ordineret medicin eller blive vaccineret. Frygten kan være ledsaget af fysiske symptomer på angst som fx hjertebanken, åndenød og indre uro.
Sådan håndterer du angsten
- Tag en bevidst pause fra bekymringerne indimellem.
- Træk vejret helt ned i maven og pust langsomt ud. Rolig vejrtrækning er med til at berolige kroppens alarmsystem .
- Forsøg at skabe struktur i hverdagen. Lav fx en plan eller et skema over aktiviteter for dagen/ugen og indfør nogle rutiner.
- Prioriter det meningsfulde. Mange med helbredsangst oplever, at angsten begrænser deres liv. Flyt fokus over på de aktiviteter, mennesker og ting, der giver dit liv mening og værdi. Angsten mindskes når du begynder at leve dit liv, som du ønsker det.
- Undgå at isolere dig og tal med andre om din angst. Angsten bliver ikke mindre af, at du gemmer den væk – tværtimod.
Kilder: Psykiatrifonden, Sundhedsstyrelsen, netdoktor.dk, ledende psykolog Lisbeth Frostholm, Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital.