Maria Højgaard Andersen klumme samtykkelov
Foto: Thomas Gaardsmand Klummeskribent Maria Højgaard Andersen om den nye samtykkelov.

Samtykkelov

Klummeskribent om ny samtykkelov: "Det er svært at sige nej med en gagball i munden"

"Jeg har meget svært ved at forestille mig, hvad det er for noget sex, der bliver magisk af, at man ikke har en samtale om det først." Klummeskribent Maria Højgaard Andersen om den nye samtykkelov.

For et par måneder siden skrev jeg med en mand på kinkappen Feeld. Appen minder på mange måder om Tinder, men udgangspunktet er at finde sexpartnere, der vil de samme ting som én selv, mere end det handler om at finde endnu en, man kan gå rundt om søerne med, før man giver hinanden et akavet farvelkram og sletter matchet i bussen på vejen hjem.

Vi snakkede om samtykke og grænser, hvilket jeg har gjort mange gange på samme app. Han fortalte mig, at han syntes, at det var interessant, at diskussionen om samtykke var så langt bagud i resten af samfundet, for i kinkmiljøet var den samtale, vi havde om grænser og samtykke, ikke bare et nødvendigt onde, men hele udgangspunktet for, at det kunne fungere.

Læs også: Historisk lov på plads: Ingen samtykke = voldtægt

Kritikken af den nye samtykkelov har primært gået på, at et fokus på samtykke vil tage magien ud af sex, og et billede af en kontrakt har floreret på nettet. På billedet står: “ Jeg giver hermed min ægtemand permanent permission til at penetrere mig uden forudgående brug af NemID eller anden søgning af lovmæssig hjemmel. Han må osse godt lave snigeren mens jeg sover.”

Jeg føler, at jeg nu skal forklare nogle, at jorden ikke er flad, og at 5G ikke er farligt, men here goes:

Jeg har meget svært ved at forestille mig, hvad det er for noget sex, der bliver magisk af, at man ikke har en samtale om det først. Jeg har meget svært ved at forestille mig, hvad der bliver magisk af, at man ikke er opmærksom på, om den anden part stadig er med under hele akten. Er man til helt almindelig gennemsnitlig sex, burde det være ret nemt at spørge “Er du okay?”, hvis man har den mindste tvivl.

Er man til sex, der inkluderer reb og håndjern, gagballs, strap-ons og store kors, så er et spørgsmål om samtykke ikke bare irriterende formalia, men meget tæt på livsvigtigt. For ligger man dér bundet fast i et dobbelt halvstik med bind for øjnene og en gagball i munden, mens man bliver tævet med en pisk, der gør Indiana Jones misundelig, så er det lidt svært at give udtryk for ubehag.

Så man taler om det. Først inden. Man mærker efter og spørger under. Man snakker om det bagefter.

Under en voldtægt tager man magten fra den, man penetrerer. Når man dyrker BDSM-sex, giver man magten til hinanden og i ren Spider-Man-manér, så følger der et stort ansvar med stor magt. For det er ret svært at sige nej og stop med en gagball i munden. Det er vigtigt at kunne læse en krops signaler, når man tager kvælertag på én. Ellers ender man ikke som voldtægtsmand, men som morder.

Stemningen på Tinder er en helt anden. Efter at have installeret og slettet appen et utal af gange, hentede jeg den igen, for håbet er jo lysegrønt. Jeg matchede med en arkitekt, der med det samme bedyrede, at kvinder var så dobbeltmoralske. Jeg forstod først ikke, hvad han mente var så dobbeltmoralsk, indtil han begyndte at være kritisk over for et af mine billeder. Billedet er en selfie, hvor jeg har badedragt på, og man kan se, at jeg har bryster. Altså, ikke se mine bryster, men se at de er der.

Screenshot_20200906-142218.jpg

Arkitekten ville gøre mig opmærksom på, at alle altså kunne se det billede. At det var latterligt, at jeg ikke ville noget seksuelt med det samme, når jeg havde det billede. Jeg spurgte ham, om han også følte, at jeg skyldte ham noget, hvis jeg fik en drink af ham i byen, og gjorde opmærksom på, at billedet ligger på min Instagramprofil, hvor både venner, familie og andre forbindelser kan se det.

Jeg havde kvalme efter den udveksling og slettede endnu engang Tinder.

Arkitekten slog mig som en, der havde været vant til, at sex var noget, der skulle gives til ham, og efter at have prøvet at charmere sig til det, måske trygle om det, var han nu nået til at true for at få det, han gerne ville have. Med det udgangspunkt kan jeg sagtens se, at man kan ende med at voldtage nogen. For hvis du dyrker sex kun med det udgangspunkt at få lov til at penetrere vedkommende, indtil du selv kommer, så er du ligeglad med, om den anden part bliver fraværende og fryser. Så kan du blive ved, for så længe der ikke er sagt nej, så kan du stadig nå dit mål om at bruge en andens krop til at onanere med.

Den nye samtykkelov er også blevet kritiseret for at være symbolpolitik, og det vil jeg faktisk give kritikerne ret i. Jeg synes bare ikke, at et symbol behøver at være dårligt. Med den nye lovgivning siger vi som samfund, at sex er noget, der skal nydes mellem to samtykkende parter og ikke noget, man skal sige nej til, hvis det ikke skal ske for én.

Betyder det, at flere vil blive dømt? En rapport fra det Kriminalpræventive Råd viser, at 6.700 kvinder blev udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg i 2019. Kun 1.662 af disse blev anmeldt. Omkring 50 bliver hvert år dømt for voldtægt i Danmark. Problemet med voldtægtssager er, at det tit foregår mellem to parter, der kender hinanden, og der er ingen vidner og få hårde beviser. Ud fra et juridisk synspunkt er det svære sager at løfte.

Men den kollektive samtale vi har lige nu, er det vigtigste, der er kommet ud af den nye samtykkelov.

Nogle mænd kan have taget ideen om manden som jæger til sig, og sex som noget man skal have ud af sit offer. Med list, med overtalelse eller med tvang. Jeg er sikker på, at der er mange mænd, der møder den nye lov med vrede, fordi de bliver i tvivl om, hvorvidt de selv har gjort noget, der måske var over stregen. At være afvisende og vred er jo heldigvis kun de første to skridt på vej til accept.

Jeg har selv været hende, der lå fuldstændig frosset på en madras uden at sige nej, og hvor min daværende kæreste blev ved. Jeg har mødt mænd, der systematisk gav udtryk for store følelser over for piger, så de ville dyrke sex, for så at ignorere dem totalt bagefter. Jeg har taget én for fædrelandet på et one night stand, fordi det ville være mere akavet at sige nej og stop end bare at få det overstået.

Hvor meget af det, der er voldtægt, vil jeg ikke vurdere. Men jeg vil sige, at det her er en perfekt mulighed for at lave om på vores udgangspunkt i forhold til sex.

Det behøver ikke være så alvorligt, det skal helst ikke være kedeligt, men det er fuldstændig alfa og omega, at begge parter har lige meget lyst. Hvis du som mand bare trænger til at komme, så må du simpelthen tage en spiller i badet. Du skal ikke bruge et andet menneske for at få tilfredsstillet din lyst. Og er du bange for, at sex bliver kedeligt af at have fokus på grænser, så skulle du måske dyrke noget mere spændende sex.

Om klummeskribenten

Maria Højgaard Andersen er 30 år gammel. Hun blev single under coronakrisen. Hun har en professionsbachelor i journalistik fra Danmarks Medie- og journalisthøjskole. Tidligere tv-tilrettelægger og redaktionsassistent. Er nu ved at uddanne sig til kleinsmed.

Klummen er et udtryk for skribentens egne holdninger.

Se, hvad vi ellers skriver om: Sex, Sexlegetøj, Klumme, Psykologi og Samfund