skyr og smoothies
SPONSORERET indhold

Kostblog: Skyr med to slags smoothies

Disse smoothies er ikke blot en fryd for øjet; de indeholder en masse vitaminer, mineraler og antioxidanter.

Af:: Pernille Krogh Björklund
07. maj. 2015 | Sundhed | Fit living

Det kan umiddelbart se en anelse avanceret ud, men det er bestemt ikke tilfældet. Det er såmænd bare skyr med to slags smoothie i en lækker symfoni.

Okay – det tager unægteligt lidt længere tid, end at lave en almindelig smoothie, men det er stadig ganske simpelt og lige til.

Grøn smoothie:
En stor håndfuld spinat
Et par blade grønkål
½ avokado
½ banan
½ pære eller æble
Lidt citronsaft
Ca. 1,5-2 dl Æblemost eller juice

Frossen spinat og grønkål kan sagtens anvendes – i så fald skal det bare optøs en anelse, inden det blendes med de øvrige ingredienser. Ovenstående blendes sammen til en forholdsvis tyk, cremet smoothie. Tilsæt eventuelt nogle isterninger, hvis du har gjort brug af frisk spinat og grønkål.

Rød smoothie:
1 dl frosne hindbær
1 dl frosne blåbær
½ banan
Lidt ingefær
Lidt citronsaft
Ca. 1,5 dl æblemost eller juice.

Alle ingredienserne blendes sammen til en tyk, cremet konsistens.

Lækkerhederne anrettes i et par store, høje glas. Først et par skefulde skyr i bunden af glassene, så hældes den grønne smoothie forsigtigt i, og til sidst den røde smoothie. Afslutningsvis kan der pyntes med bær, frugt, müsli eller nødder. Jeg pyntede med jordbær, hindbær, blåbær og citronmelis.

Jeg er tosset med smagen og samspillet mellem smagsnuancerne, og jeg synes, at det ser vildt smukt ud! Og så er de naturligvis propfyldt med gode næringsstoffer – ej at forglemme.

Der er utallige muligheder for at kombinere og sammensætte forskellige alternativer, det er bare med at være kreativ og prøve sig frem.