Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Trine Bendixen
Foto: Jacqueline Fluri Trine Bendixen fik konstateret livmoderhalskræft, da hun var 29 år gammel.

Livmoderhalskræft rammer én kvinde om dagen: ”Jeg skulle vælge mellem mit eget og mit ufødte barns liv”

Én kvinde om dagen får konstateret livmoderhalskræft i Danmark. Det er flere end i nogen andre af de nordiske lande. Mød Trine, som har overlevet sygdommen, men må leve med konsekvenserne af den resten af sit liv.

I foråret 2010 er Trine Bendixen gravid med sit andet barn. En smutter, men et ønskebarn. Alt går, som det skal, da Trine pludselig begynder at bløde. Trines læge sender hende til tjek på hospitalet.

– De scannede mig og sagde, at de mistænkte en tumor i livmoderhalsen. Men de var ikke sikre, for kroppen ser anderledes ud, når man er gravid. Jeg var i chok. Vi skulle jo bare se, at alt var fint, mindes Trine, der efter en lang, ulidelig og uretfærdig uge får svaret: "Det ser ikke godt ud."

FORFÆRDELIG BESLUTNING

Trine har livmoderhalskræft, og alverdens scanninger og prøver bliver sat i værk, så de kan finde ud af, om det har spredt sig. Det har det ikke. Lægerne er forsigtige med alle prøverne, så de ikke kan skade barnet i Trines mave.

– Men de siger, at jeg skal vælge: en operation, hvor både baby, livmoderhals og livmoder skal fjernes. Eller kemo med baby i maven og fødsel to måneder før termin, uden at vide hvordan babyen vil reagere på kemoen, fortæller Trine.

– Hvordan tager man det valg? Jeg mærkede min lille pige for første gang, da jeg lå inde i MR-scanneren ... Jeg havde så dårlig samvittighed. Der var ikke noget galt med hende, og jeg følte mig ikke syg, så hvorfor skulle det gå ud over hende?, siger Trine, der lyttede til sin kæreste og lægerne og fik opereret det hele væk. Også barnet. Og muligheden for flere børn.

– Det var en forfærdelig beslutning. Men jeg var nødt til at tænke på min datter. Hun havde jo brug for sin mor. Og jeg er glad for, at jeg blev overbevist, for det var først bagefter, det gik op for mig, hvor alvorligt det var. Jeg kunne dø.

LÆS OGSÅ: Mette efter kræften: “Det har været så hårdt, men jeg er kommet igennem det”

FORSINKET REAKTION

Der gik en måned fra Trines diagnose, til hun blev erklæret rask. Én lille måned, men med kæmpestore konsekvenser.

– Mit hoved kunne ikke følge med. Fra gravid og alvorligt syg til rask og ikke-gravid på så kort tid. Da jeg startede på arbejde igen, var det som om, alle tænkte, at nu havde jeg brug for ro til at tænke på noget andet. Men det fyldte stadig hos mig, fortæller Trine, der efter halvandet år gik ned med angstanfald og depression.

– Jeg græd og græd og kunne ikke holde ud at være sammen med andre. Jeg var stadig i så stor sorg over aldrig at kunne få flere børn. Og jeg var bange for at blive syg igen, siger hun.

Trines kæreste tacklede sin sorg ved at tage hjemmefra for at få tankerne væk. Trine blev typisk hjemme, fordi hun ikke havde kræfter eller lyst til andet på grund af kemo og stråler, og mange ting var svære at tale om.

– Vi var begge i sorg, men tacklede det forskelligt. Jeg fik hjælp af en psykolog, og da jeg endelig kom på benene, skete der noget. Jeg forandrede mig og så anderledes på mange ting, og måske endte det derfor med, at vi efter 17 år sammen gik fra hinanden.

LÆS OGSÅ: Nu kan du teste dig selv for livmoderhalskræft i hjemmet

MINDRE KVINDELIG

Selvom Trine i dag er rask, har hendes krop ikke glemt sygdommen. Hun har fået mørkere hår og flere hår, især i ansigtet, og hun døjer med kraftige hedeture.

– Jeg ved godt, at jeg har været forskånet for mange ting, men jeg føler mig "ukvindelig", og jeg får epilering for at fjerne hårene, så det ikke er så slemt. Når man så heller ikke kan få bør n... jeg føler ikke altid, at jeg har "hele pakken" som kvinde, siger Trine, der netop er begyndt at date igen.

– Sygdommen fylder heldigvis mindre og mindre for mig, men jeg kan stadig blive bange for at blive syg igen, især fordi jeg ikke ved, om jeg vil opdage det, fortæller Trine, der har fået HPV-vaccinen for at gøre sit bedste for at helgardere sig.

– Jeg går også hos min gynækolog hvert halve år for at blive tjekket. Sidste gang begyndte jeg at bløde, og hun fandt nogle celleforandringer. Det tog pusten fra mig. "Hvad nu, hvis jeg er syg igen?" Det er jeg heldigvis ikke, men den frygt forsvinder nok aldrig helt.

OM TRINE BENDIXEN

Trine Bendixen, 37 år, arbejder i pladsanvisningen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Single og mor til Julie på 9 år. Fik livmoderhalskræft, da hun var 29 år gammel.

Det skal du vide om livmoderhalskræft

  • HPV (human papilloma virus) overføres seksuelt. De fleste HPV-infektioner forsvinder af sig selv, men nogle bliver kroniske og giver celleforandringer på livmoderhalsen, som kan udvikle sig til kræft.
  • Mere end 80 procent af alle seksuelt aktive bliver i løbet af deres liv smittet med HPV.
  • Hvert år får ca. 15.000 danske kvinder konstateret celleforandringer.
  • Hvert år får 375 danske kvinder konstateret livmoderhalskræft. Ca. 100 danske kvinder om året dør af livmoderhalskræft – 9.000 har overlevet sygdommen eller lever med diagnosen.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen

Overlægen: Livmoderhalskræft rammer både yngre og ældre

Livmoderhalskræft skiller sig ud fra andre kræftsygdomme, fordi den både rammer de unge og de ældre kvinder. Typisk kvinder i 30'erne og kvinder over 70, fortæller overlæge Bolette Søborg fra Sundhedsstyrelsen.

– Det er derfor vigtigt at passe screeningsprogrammet, som starter ved 23 år. Særligt, fordi du ikke selv kan holde øje med din livmoderhals, som du fx kan med dit bryst, forklarer hun. De 100 kvinder, som årligt dør af sygdommen, er dog overvejende ældre, mens prognosen for de yngre kvinder er god, siger Bolette Søborg. Det er den seksuelt overførte HPV-infektion, som kan give først celleforandringer og senere livmoderhalskræft, og den bedste beskyttelse er, udover afholdenhed, en vaccine mod HPV, siger Bolette Søborg.

– Vaccinen dækker helt op mod 90 procent af tilfældene, men det er stadig vigtigt, at man får lavet smeartesten hvert tredje år for at holde øje med celleforandringer – efter vaccinen er screeningsprogrammerne dog den bedste beskyttelse, understreger hun.

Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccinen til piger som en del af børnevaccinationsprogrammet, da den bør gives før den seksuelle debut. Senere i livet er der stor risiko for, at du allerede er smittet med HPV-virus, men da der findes mange former for HPV-virus, kan du muligvis også have gavn af vaccinen – tal med din læge eller gynækolog om det.

Se, hvad vi ellers skriver om: Kræft, Sygdom, Hpv vaccine og Abort