Malene Riis: ”Min krop var aldrig problemet - det var måden, hvorpå jeg tænkte om den”

Som curve-model skal jeg ikke leve op til nogle bestemte modelmål, og det føler jeg mig utroligt heldig over. Jeg kan få lov til at være mig selv, og det er en befrielse. Min mission med at være kropspositivist og model er at ændre modebranchen og gøre den mere relaterbar ved at repræsentere en ganske almindelig krop, som andre piger og kvinder kan spejle sig i. Alle størrelser, former, farver og aldre fortjener at blive repræsenteret, og jeg tror, at det vil bidrage til et kropsideal med langt mere diversitet, som kan have en positiv indflydelse på vores alles selvbillede og mentale såvel som fysiske sundhed.

Læs også: Julie Berthelsen: Jeg var aldrig på noget tidspunkt bygget til størrelse nul. Men det stressede mig

”Forbudte” og usunde fødevarer er jeg vokset op med at tro, at der var noget, der hed. At man skulle bevæge sin krop og udelukkende spise kaloriefattig kost, fordi man for alt i verden skulle være tynd. Jeg overhørte voksne fat-shame andre voksne og blev som barn spurgt af min venindes papfar, om jeg var gravid, fordi jeg var lidt oppustet. Intet af dette var godt for min mentale eller fysiske sundhed. Det har været katalysator for en del kropsskam i min barndom, teenageår og tyvere, hvilket de snævre skønhedsidealer bestemt ikke hjalp på.

Jeg følte mig for tyk og overvægtig uden at være det, og jeg husker tydeligt, at jeg pjækkede fra skole den dag, vi skulle vejes af skolesundhedsplejersken, fordi kropsskammen var blevet for stor. Jeg gik kun i 5. klasse.

Den overbevisning har jeg heldigvis fået ændret i takt med min selvudviklingsrejse senere i 20’erne, hvor jeg opdagede den kropspositive bølge på Instagram. Den vendte op og ned på mit selvbillede. For første gang nogensinde så jeg billeder af den smukke kvindekrop med folder, strækmærker, appelsinhud og oppustede maver – noget jeg virkelig kunne spejle mig i. Pludselig følte jeg mig ikke så alene, unormal og uperfekt længere.

Det var livsændrende, da det gik det op for mig, at det aldrig var min krop, der var problemet, men derimod måden, hvorpå jeg tænkte om den. Derfor er mit bedste råd til andre at ændre tankemønstre. Vi er ikke selv herre over, hvad vores første tanke skal være, men det, vi selv kan gøre, er bevidst at vælge, hvad vores anden tanke skal være.

Hver gang jeg får en negativ eller selvkritisk tanke om mig selv eller min krop, stopper jeg op, gør mig selv opmærksom på den og vælger bevidst at udskifte den med en mere positiv og selvkærlig tanke. Det har gjort, at jeg i dag hviler i mig selv og altid kan finde selvkærligheden frem, især når der kommer situationer eller tidspunkter, hvor jeg føler mig utilstrækkelig. For let selv os, der er 100% kropspositive og elsker os selv, kan ikke undgå at føle os usikre en sjælden gang imellem. Det er kun menneskeligt.