”Mit indre læs væltede, hvis jeg ikke kunne få en bestemt glutenfri drys”
Pernille har med egne ord har været så besat af sundhed, at det blev sygeligt. Læs hendes historie her.
"Du er sådan en, der kan spise alt uden at tage på".
Det har Pernille Topsøe-Jensen ofte hørt. Hun har altid været høj og slank, og selvom hun spiste, hvad hun ville og ikke rørte sig, holdt hun formen. Men da hendes mor for seks år siden fik kræft, startede et sundhedsmaraton, som Pernille selv kalder det.
"Jeg blev overfokuseret på at finde en "kur". Jeg har et billede af mig selv i hovedet, hvor jeg juicer superfoods, så det sprøjter på væggene. Alt skulle være sundere, og jeg havde lyst til at sondemade hende med juice. Det var ikke nok med to ting fra listen over helbredende superfoods, det skulle være alle. Skidt med smagen, hun skulle drikke det", fortæller Pernille, hvis mor desværre døde efter kort tid, mens Pernille ikke kunne skifte kurs i det maraton, hun allerede var begyndt på.
Økologisk, vegansk, glutenfrit
Mælk kan give kræft. Sukker er gift. Brød er mavens fjende. Alt skal være vegansk og økologisk. Pernille læste stolpe op og stolpe ned om sund mad og prøvede det hele.
"Jeg ville have alle sunde fødevarer. Gerne på én gang. Blåbær, broccoli og bladselleri. Det kunne ikke blive sundt nok. Men jeg tågede rundt i kostretninger og blev hverken sundere eller gladere. Jeg stod helt tom foran hylderne i supermarkedet, for der var ikke meget, der kunne leve op til alle mine sundhedsregler", fortæller Pernille, der helst spiste det samme hver dag, for så vidste hun, hvad der var i.
"Mad var forbundet med så mange overvejelser. Mit indre læs væltede, hvis jeg ikke kunne få en bestemt glutenfri drys, og hvis jeg fik ondt i maven, var det helt sikkert noget, jeg havde spist. Alle mine tanker kredsede om mad, og jeg havde altid madpakke med, for så var jeg sikker på, at jeg spiste noget "rigtigt"", mindes Pernille.
Læs også: Test dig selv: Er du stærkere end din alder?
Stress, træning og smerter
Mad var ikke det eneste, Pernille havde fokus på i kampen for at blive så sund som muligt. Hun trænede også og løb nærmest i pendulfart mellem træningscenteret og fysioterapeuten.
"Jeg ville træne mindst tre gange om ugen, men ofte trænede jeg for hårdt og fik ondt, så jeg måtte stoppe, men så fik jeg jo dårlig samvittighed. Jeg forsøgte alligevel – indtil jeg en dag så mig selv udefra og tænkte. "Hvad fanden har du gang i?" Jeg var max stresset fysisk og psykisk", fortæller Pernille, der virkelig begyndte at få øjnene op for sit forstyrrede forhold til sundhed, da hun droppede træningscenteret og startede på madmentor-uddannelsen, hvor man netop bliver klogere på balancen mellem sund og usund.
"Jeg ville have det godt igen. Ikke bruge al min tid på at spekulere over, hvor sund eller usund min mad var. Min fysioterapeut sagde også, at jeg skulle tage skyklapper på og lukke af for alt om sunde og usunde fødevarer – kun lytte til mig selv. Jeg stemplede sådan lidt ud og erkendte, at jeg ikke længere kunne leve sådan", forklarer Pernille.
Læs også: ”Jeg laver to do-lister, hvor jeg skriver: Husk at være god mod dig selv”
Lidt af det hele
I dag tænker Pernille "basal ernæring" om sin kost. Ingen regler, ingen forbud, og hun spiser lidt af det hele. Mad behøver derfor ikke at fylde alle hendes vågne timer.
"Jeg plejer at sige, at jeg ikke synes, jeg var spiseforstyrret. Men jeg kan godt se, at der var mange dele af mit liv, der var præget af en forstyrret tilgang til mad. Jeg kan ikke holde ud at tænke på, hvordan jeg ville have det i dag, hvis jeg ikke havde fundet en vej ud. Jeg bliver trist ved tanken", fortæller Pernille.
Ét af de vigtigste redskaber, Pernille har lært, er at tjekke ind i sin dagsform. Hvor hun før død og pine ville være cyklet på arbejde hver dag, kan hun i dag hoppe på toget, hvis stængerne er ømme. Hun kan også spise en bolle med tandsmør, for hun er blevet bedre til at mærke efter frem for at leve blindt efter regler.
"Jeg lever nok ikke lige så "sundt" i dag, men sundhed er også selvkærlighed. Det er ikke sundt at stresse over e-numre og antioxidanter. Jeg vil råbe ud til alle kvinder, at livet er så meget mere. Jeg sover godt, er glad og kysser på mine børn og mand. Nej, jeg er ikke hellig og kan få dårlig samvittighed over at spise for meget, men jeg har det så meget bedre end før", siger Pernille.
Pernille Topsøe-Jensen
Pernille Topsøe-Jensen, 46 år. Arbejder selvstændigt som madmentor – dinmadmentor.dk. Gift og mor til to børn på 8 og 13 samt bonusmor til en dreng på 19 år.
Eksperten: ”Sundhed kan blive så ekstremt, at det ender med en spiseforstyrrelse”
Sund, sundere, sundest? Nej, ikke ifølge ekspert i sundhedspsykologi Marie Steenberger. Det kan udvikle sig til forstyrrede spisemønstre, hvor det især handler om at blive tyndere. "Siden 1970’erne har vi forbundet sundhed med at være slank. Forbrugssamfundet tog over, og vi fik mere sukker og fedt, og vi blev tykkere. Der kom fokus på vores vægt, og slankeindustrien vandt frem. Derfor er det ikke sært, at vi er så optagede af at spise mindre og veje mindre – uanset vores startvægt", forklarer Marie Steenberger.
De fleste kender anoreksi og bulimi som anerkendte spiseforstyrrelser, men der findes en gråzone af forstyrrede spisemønstre, som ikke er diagnoser, men alligevel plager mange danskere, siger Marie Steenberger. "Spiseforstyrrelser rammer kun en lille del af befolkningen, mens en stor del af kvinder, og flere og flere mænd, kæmper med forstyrret spisning, som påvirker deres livskvalitet. De kan have de samme følelser af skyld og skam, hvor det hele går op i kalorieregnskaber, straf og belønning", forklarer hun.
Det kan være svært at spotte, for man kan leve meget sundt og have det godt – men man kan også leve sundt, være normalvægtig og udadtil velfungerende, men være et kaos indvendigt. "Man kan være så fokuseret på at se godt nok ud eller spise sundt nok, at man aldrig kan være tilfreds med sig selv, og så lever man i et sundhedsfængsel, som går hårdt ud over livskvaliteten", siger Marie Steenberger.
Hvis dit forhold til mad er blevet til regnestykker, og du føler dig god eller dårlig, når du spiser noget bestemt, kan det være et tegn på et forstyrret spisemønster, siger Marie Steenberger.
"Der er ikke noget galt i at gå op i sundhed. Men det skal komme fra et kærligt sted, fordi du vil passe godt på dig selv. Ikke fordi du synes, du er grim og vil lave om på dig selv", siger Marie Steenberger og understreger, at det er muligt igen at få et afslappet forhold til mad og spise efter de naturlige signaler om sult og mæthed.
"Et forstyrret spisemønster bringer dig ud i ekstremerne, men man kan lære at nå et midterpunkt, hvor man kan spise al slags mad i de mængder, kroppen har brug for. Det er befriende, fordi man kan bruge sine tanker på andet end kalorier og træning og få mere nydelse og nærvær", siger Marie Steenberger.
Marie Steenberger er ekspert i sundhedspsykologi, står bag Madmentoruddannelsen og har udgivet flere bøger. Se mariesteenberger.dk og madmentoruddannelsen.dk.
Søg hjælp
Gå til læge, hvis du føler, at mad, træning og sundhed fylder for meget i din hverdag. Du kan fx blive henvist til Landsforeningen mod Selvskade og Spiseforstyrelser. Du kan også få hjælp hos en Madmentor – googl dig til én tæt på dig.