Mycoplasma genitalium
Foto: Getty Images Bliv klogere på den oversete kønssygdom her.

Mycoplasma genitalium

Denne ukendte kønssygdom er næsten lige så udbredt som klamydia

Brænder og svier det, når du tisser? Eller har du udflåd fra urinrøret? Så er du måske smittet med Mycoplasma genitalium. Da kønssygdommen ubehandlet kan føre til barnløshed, er det vigtigt at kende symptomerne, så du kan blive testet og behandlet i tide.

Selvom tusindvis af danskere er smittet med kønssygdommen Mycoplasma genitalium, der er næsten lige så udbredt som klamydia, så er der rigtigt mange, der ikke kender til den. Sygdommen er også lumsk. Kun godt halvdelen af de smittede oplever nemlig symptomer, hvorfor Mycoplasma genitalium kan være svær at opdage og diagnosticere, og mange ved derfor ikke, at de er smittet og risikerer dermed at sprede den videre.

Hvad er Mycoplasma genitalium?

Mycoplasma genitalium er en kønssygdom, der skyldes en infektion med bakterien Mycoplasma. Bakterien kan sidde i slimhinderne i urinrøret og i skeden (på livmoderhalsen). Mycoplasma genitalium rammer både mænd og kvinder og i modsætning til fx klamydia, der er mest almindelig hos unge under 25 år, så ses Mycoplasma genitalium typisk også hos lidt ældre. Statens Serum Institut anslår, at mellem 8.000 og 10.000 danskere bærer rundt på sygdommen. Men da det skønnes, at halvdelen af dem, der smitte ikke har symptomer – eller kun svage symptomer, er der rigtigt mange, der ikke ved, at de har sygdommen.

Læs også: Louise lider af endometriose: ”Nu lægger jeg mig op i de iskolde bøjler foran Danmarks befolkning, for det her er fandeme vigtigt”

Hvordan smitter sygdommen?

Ligesom mange andre kønssygdomme, så kan du blive smittet med Mycoplasma genitalium, hvis du dyrker ubeskyttet, eller hvis du ofte har sex med forskellige partnere. Mycoplasma genitalium findes formodentligt i kønssekreter, fx sperm og skedesekret og smitter, når væskerne kommer i forbindelse med en slimhinde. Sygdommen kan således smitte ved både vaginal, anal og oral sex, eller hvis du deler sexlegetøj med en, der er smittet. Vil du undgå at blive smittet med Mycolasma genitalium, bør du derfor dyrke beskyttet sex ved at bruge kondom – uanset hvilken type sex, du dyrker.

Hvilke symptomer, skal man være opmærksom på

Mycoplasma genitalium giver i mange tilfælde ingen symptomer, og ofte er de svage. Symptomerne for Mycoplasma genitalium minder om symptomerne for klamydia. Hos både kvinder og mænd er de mest almindelige symptomer svie i urinrøret og sviende og brændende fornemmelse ved vandladning samt udflåd fra urinrøret. Hos kvinder kan der desuden være kløe ved kønsdelene samt smerter i forbindelse med sex, og mænd kan få hævelse og smerter i pungen.

Der går som regel 1-2 uger fra du er blevet smittet, til der kommer symptomer. Hvis du er smittet men symptomfri, kan du være smittet helt op til 12 måneder tidligere. Da der ikke er nogen åbenlyse symptomer på Mycoplasma genitalium, kan du sagtens blive testet positiv for sygdommen, selvom du ikke har nogen symptomer overhovedet. Faktisk finder mange først ud af, at de er smittet med sygdommen, hvis de bliver testet for andre kønssygdomme.

Læs også: Endelig på vej: Hormonfri prævention til kvinder

Sådan stilles diagnosen

Symptomerne minder meget om symptomerne på gonoré og klamydia, og det kan derfor være svært at stille diagnosen. Da Mycoplasma genitalium kan udvikle sig og føre til underlivsbetændelse, herunder betændelse i æggestokke og æggelederne og nedsat frugtbarhed hos kvinder og betændelse i blærehalskirtlen og bitestikelbetændelse hos mænd, at det meget vigtigt, at du bliver testet, hvis du har den mindste mistanke om, at du er smittet med sygdommen.

Det er muligt at finde ud af, om du er smittet med Mycoplasma genitalium ved en urinprøve. Lægen kan desuden også teste ved hjælp af en podning fra urinrøret. Hos kvinder kan man desuden tage en prøve med en vatpind fra skeden og/eller livmoderhalsen. Jo før du bliver testet og får stillet en diagnose, jo hurtigere kan du blive behandlet – og undgå at smitte andre.

Hvordan behandler man Mycoplasma genitalium

Det er nemt at behandle Mycoplasma genitalium, så snart du har fået stillet diagnosen. Behandlingen består i antibiotika, der i de fleste tilfælde fjerner infektionen i løbet af en uge. Det er vigtigt, at du helt undgår at dyrke sex, indtil antibiotikakuren er slut, for at være sikker på, at alle bakterierne er væk. Det gælder også, hvis din partner er i behandling. Når antibiotikakuren er færdig, kan du eventuelt blive testet endnu engang for at være sikker på, at behandlingen har virket, og at alle bakterierne er helt væk.

Mycoplasma genitalium: Disse symptomer skal du være opmærksom på

Kvinder:

  • Udflåd fra urinrøret (sjældent fra skeden)
  • Svie, kløe og brændende fornemmelse ved vandladning. Føles som at ”tisse glasskår”
  • Underlivssmerter, inflammation ved livmoderhalsen
  • Blødning mellem menstruation (ofte efter sex)
  • Kløe ved kønsdelene
  • Smerter under sex

Mænd:

  • Udflåd fra urinrøret
  • Svie, kløe og brændende fornemmelse ved vandladning. Føles som at ”tisse glasskår”
  • Eventuel hævelse og smerter i pungen (betændelse i bitestiklerne)

Fakta om Mycoplasma genitalium

  • Mycoplasma genitalium er bakteriel infektion, der første gang blev opdaget i 1981.
  • Mycoplasma genitalium rammer både mænd og kvinder og typisk lidt ældre.
  • Bakterien kan sidde i urinrøret både hos både mænd og kvinder, og i skeden (på livmoderhalsen).
  • Sygdommen overføres seksuelt og ved ubeskyttet sex
  • Symptomerne er de samme som ved klamydia, dvs svie og kløe ved vandladning og øget udflåd. Desuden forekommer underlivssmerter hos kvinder og hævelse og smerter i pungen hos mænd.
  • Mycoplasma genitalium behandles med antibiotika

Er du smittet? Stop smitten.

Uanset hvilken sexsygdom du er smittet med, er det vigtigt, at du giver besked videre til nuværende og tidligere sexpartnere, så de kan blive testet og dermed forhindre, at de giver smitten videre til andre. Smitteopsporing er frivilligt, og du har ikke pligt til at oplyse om dine seksuelle kontakter. Du kan selv tage kontakt til eventuelle sexpartnere, men du kan også få hjælp til det hos din egen læge eller ved en sexsygdomsklinik, eksempelvis ved at lægen diskret sender et brev.

Se, hvad vi ellers skriver om: Sex og Sygdom