Derfor er uperfekt det nye perfekt

There is a crack in everything. That's how the light gets in.

Leonard Cohen har jo egentligt skrevet det så rammende og poetisk. At intet er perfekt. Der er sprækker og fejl i alting, og det er meget godt, for det er der, lyset kommer ind.

Ikke desto mindre kan vi vel hurtigt blive enige om, at vi har stået på hovedet i de mest umulige akrobatiske stillinger for at blive perfekte på alle fronter. Selv hvis det kiksede, har den store teknologiske revolution gjort det muligt for os at redigere virkeligheden og selviscenesætte os på Facebook eller bare bruge et andet filter på vores Instagram-billeder.

LÆS OGSÅ: Coaching på nettet: Kan du få bedre selvværd for 195 kr.?

Men en helt ny indstilling, eller skal vi bare kalde det en trend, er ved at sprede sig. Vi ser en øget tendens til at dele det brændte brød og de mislykkede opskrifter på nettet, grimme selfies, kendte danskere og Hollywoodstjerner uden makeup, møbeldesign og en æstetik med flossede kanter. Sund fornuft titter frem igen sammen med en udskældt pizza af hvede. Sundhedsekspert Christian Bitz har ligefrem skrevet en bog med titlen "Uperfekt" og taler om realistisk og ikke fanatisk sundhed.

Standup-komikeren Jerry Seinfeld, der om nogen aldrig tidligere har ramt moderadaren med sine uklædelige posede jeans og skjorter og hvide tennissko, blev med sit look fra de tidlige 90'ere pludselig stilikon for hipsternes nye normcore-look – en blanding af normal og hardcore.Modeindustrien har fluks fanget ideen. Det anonyme, normale look blev dyrket i tøjkæden Gaps "Dress Normal"-kampagne i efteråret. Danske Stine Goya har lanceret guldsandaler inspireret af H2O-badesandalerne, der i 90'erne gik under øgenavnet "jydesandaler" – og det var vist ikke pænt ment. Med designernes touch har trenden fået det tvist, at alle kan se, at man ikke har købt sit tøj i supermarkedet.

Normcore spiller også på en masse andre sociologiske, kulturelle og modemæssige faktorer, men passer ind i den uperfekte tendens, fordi den hylder noget, som vi ellers ville have stemplet som grimt, og udspringer af en udmattelse over at skulle forsøge at skille sig ud og være individuel for at få status.

Netop opgøret med den trættende kamp for at rette fejl, glatte ud og leve op til urealistiske idealer er kernen i den uperfekte trend.

Sidste år dedikerede et af tidens mest hippe magasiner, det amerikanske Kinfolk, med "The Imperfect Issue" et helt magasin til det uperfekte og viste flossede jeans, skæve portrætter af tvillinger og havde essays om manglende strømper, brændt mad og tanker om, hvordan man får noget ud af fejl.

– Vores læsere tog virkelig emnet til sig, fordi så få magasiner diskuterer det åbent. For selv om vi nogle gange bliver misundelige over andres liv, der ser funklende og pletfrit ud, er virkeligheden bag facaden ofte meget anderledes og meget mere afslappet. Det abstrakte emne fik vores læsere til at tænke over, hvordan de opfatter Kinfolk og sig selv på en ny måde, siger redaktør Georgia Frances King.

Hvorfor er det så, at flere og flere, fra magasiner til kendte uden makeup, pludselig tør vise fejl igen.

– Fordi vi simpelthen har fået nok, siger Pia Hammershøy Splittorff, der er trend-
ekspert og director i Radius Kommunikation.

– Internettet og de sociale medier i særdeleshed har forstærket selviscenesættelsen og sat perfekthedskulturen på spidsen. Til sidst har vi nået et mætningspunkt. Det er simpelthen for stressende og umuligt i længden at jage et glansbillede, som vi i øvrigt alle sammen er klar over ikke eksisterer i det virkelige liv.

Tendensen begyndte allerede at boble tilbage i 2012, hvor man introducerede begrebet at være "flawsome" eller "fejltastisk" og satte ord på, at det var smukt, menneskeligt og autentisk at vise sine små fejl og mangler, fortæller hun og udpeger Dove som en slags first mover, da firmaet i 2004 lancerede en (skulle det vise sig) langtidsholdbar kampagne med almindelige kvindekroppe, der omfavnede kvindens naturlighed og forskellighed. Går vi lidt længere tilbage var Bridget Jones, Shopaholic-bøgerne og hele chick lit-bølgen også et åndehul fra det perfekte liv for moderne kvinder.Men det var lidt snyd, mener Pia Hammershøy Splittorff. Bag chick lit-litteraturens afmontering af ideen om det perfekte liv dominerede en række fasttømrede idealer om netop det perfekte liv stadigvæk.

– Vi vidste godt, at virkelighedens Bridget Jones aldrig ville score Colin Firth. Så kvinderne begyndte at tage sig selv alvorligt igen, og så startede der en ny rejse mod det perfekte liv. Som vi nu gør op med igen anno 2015. Sådan gen-
tager historien sig selv.

Denne gang er tendensen godt på vej til at få langt mere gennemslagskraft. Men det kræver, at vi får nogle flere stærke både danske og internationale rollemodeller, hvor det ikke alligevel ender med at være en ny stressende og uopnåelig ambition af være uperfekt på den rigtige måde, mener Pia Hammershøy Splittorff.

LÆS OGSÅ: 13 effektive råd: Sådan holder du op med at overspringshandle

Som eksempel fremhæver hun Anne-Marie Slaughter, der som den første kvinde blev direktør for Policy Planning i det amerikanske udenrigsministerium i 2009. Efter to år sagde hun sit job op og skrev indlægget "Women can't have it all", hvor hun erkendte, at illusionen om, hvordan man ubesværet kunne jonglere med både karriere og familieliv (og se blændende godt ud samtidig), som hun selv havde været med til at indprente hundredevis af unge kvinder gennem sine forelæsninger, var intet andet end netop en illusion.

– Hun opgav det perfekte liv og droslede ned på karrieren. Sådan da. For i dag sidder hun som præsident i en tænketank, er professor på Princeton, skriver artikler og bøger, holder 40-50 foredrag om året og optræder jævnligt som ekspert på tv og i radio. Så det er stadig på et niveau, hvor de fleste almindelige mennesker ville have svært ved at følge med, siger trendeksperten og fremhæver skuespiller Anne Grethe Bjarup Riis og forfatter Maise Njor, som eksponenter for gode og mere realistiske uperfekte rollemodeller.

Anne-Grethe Bjarup Riis tog allerede i 2006 et langt større skridt end de kendte, der sidste år lagde billeder uden makeup på Instagram, da hun provokerede og inspirerede mange ved at lade sig portrættere nøgen med fedtet hår, ammebryster og kejsersnit-ar og sit nøgne barn på armen under titlen "Ordinary hooker with career spoiler" på Charlottenborgs Forårsudstilling.

– Maise Njor har i sine klummer og bøger med stor selvironi og uhøjtidelighed punkteret myten om det perfekte liv og beskrevet tilstande, som vi alle oplever, men som ingen sgu vil være ved på Facebook. Jeg tror, hun har fået mange kvinder til at drage et lettelsens suk over at konstatere, at de ikke selv var de eneste i verden, der havde det sådan.

Særligt inden for det ekstreme sundheds- og skønhedsområde er der rigtig mange forsøg på at nedbryde de urealistiske idealer. Måske fordi perfekthedskulturen i den grad er kammet over med udrensende detox-kurer, avocado-protein-shakes, knive og botox.

– Nu ser vi en større hyldest af kroppens diversitet med skæve næser eller stomiposer. Det er noget mere afslappende at være med på den uperfekte bølge i stedet for at skulle forsøge at leve op til Barbie-idealer, der blot minder os om vores egen utilstrækkelighed. Vi får det ganske enkelt bedre med os selv, når vi kan se, at de andre heller ikke er perfekte. Og det er dén bevægelse, der nu for alvor er sat i gang. Vi forsøger at nedbryde de urealistiske skønhedsidealer og acceptere, hvordan vi nu engang ser ud. Jeg kan dog godt tvivle på, om dette ellers sympatiske projekt vil lykkes, siger hun.

Når det gælder sundhed forsvinder det store fokus ikke. Men perspektivet drejer lidt væk fra den rene kropsdyrkelse til også at omfatte et afbalanceret sind.

– Mad handler for eksempel ikke bare om antal kalorier, men også måltid, fællesskab og oplevelse, lyder det fra trendeksperten.

Optimismen rækker også ind i familielivet.

– Den utopiske forestilling om, hvordan to udearbejdende forældre ubesværet skal håndtere job (og helst en karriere), børn (der skal stimuleres, have sunde madpakker, hentes inden klokken 15 osv.), madlavning (hjemmelavet, sundt og varieret hver dag), anden daglig husholdning og i øvrigt pleje egen krop og parforholdet til hinanden, er simpelthen blevet løbet over ende af virkeligheden. I 2014 har der i medierne været nødråb fra børnefamilierne, der gennem kronikker og debatindlæg har fortalt om den ekstreme familiære iscenesættelse og tårnhøje krav om overskud og hjemmebag, der har taget totalt overhånd forældrene imellem.

Mens vi i stigende grad kærligt omfavner det befriende uperfekte, når det kommer til vores kroppe, udseende, sundhed og familieliv, halter ét område dog stadigvæk efter.

– Vi har stadig til gode at se det uperfekte være til stede i arbejdslivet. Det er en stor sandhed, at man lærer bedst af sine fejl, men det er sjældent, man bliver forfremmet på baggrund af en kæmpe brøler. Desuden har vi oparbejdet mange ambitioner for vores arbejdsliv. Der er ikke rigtig imagepoint eller identitet i at have et helt almindeligt job, der blot betaler til dagen og vejen og en årlig chartertur med familien til Mallorca. Nej, vi skal have en karriere, der viser, at vi har et spændende og udfordrende arbejdsliv, er den bedste til det, vi gør, arbejder for den rigtige type virksomhed og så videre, siger Pia Hammershøy Splittorff.

Alt det kan danske Pernille Spiers-Lopez genkende fra sit liv og sin karriere i USA. Samtidig arbejder hun passioneret for at få os og virksomheder for den sags skyld til at opdage, at der ligger en kæmpe ressource i det uperfekte. Hun er medlem af flere eksklusive netværk og bestyrelser og arbejder i dag også som foredragsholder, mentor og coach. Hun har været med til at sætte Ikea på landkortet i USA og var en del af Ikeas ledelse i 20 år. Hendes karriere-historie og ikke mindst hendes dyrekøbte erfaringer og gode råde har hun delt i bogen "Hvis dit liv var et køkken", som netop er udkommet på amerikansk med titlen "Design Your Life".

– Perfektion er simpelthen den største livsillusion og en spændetrøje. Det tog mig næsten 50 år at acceptere, at jeg ikke er perfekt, mens alle omkring mig har set det som naturligt og helt okay, at jeg er uperfekt på alle fronter, siger danskeren, der fik to angstanfald, før hun satte tempoet ned og blev tvunget til at se realiteterne i øjnene og erkende, at hun ikke er perfekt.

– Den uperfekte mor er ikke en dårlig mor. Hun er bare menneskelig. En chef, som indser og accepterer sit uperfekte jeg, er en befrielse for de ansatte. Det giver dem tilladelse til også at omfavne deres egne uperfekte sider. Så snart du erkender og accepterer, at du ikke kan eller skal være perfekt, fungerer det som en ventil. Pludselig kan du lukke lidt luft ud af systemet. Der bliver mere ro indeni... Og plads til at være dit ærlige selv.

LÆS OGSÅ: Lider du af helbredsangst? 8 fakta om angsten for at blive syg

Ja, uperfekt er det nye perfekt, siger både den danske trendekspert og den amerikanske magasinredaktør. Til syvende og sidst er det det, vi alle har lyst til. At være os selv og menneskelige. Men tilbage står så det evige paradoks, når det handler om trends.

– Inden for mode og design har uperfekt været det nye perfekt i snart et årti. Vi har købt lasede jeans og møbler, som ser gamle ud, et tegn på, at vi er begyndt at se en værdi i arv og tid, også selv om vi ikke nødvendigvis har haft tid til at vente på, at tingene ældedes naturligt. Forhåbentligt begynder vi nu også at ændre den måde, vi lever vores liv på fra dag til dag, så det bliver mindre anstrengt og mere sjovt. Det er her, det virkelige liv sniger sig ind, siger Georgia Frances King.

Lægger man alle de her eksempler sammen, er vi uden diskussion nået til et punkt, hvor det ikke længere udløser beundring og bonuspoint er være gennemført perfekt. Det bliver opfattet som ekstremt, forceret og unaturligt og en løgn, mener Pia Hammershøy Splittorff

– Så den nye perfekthed går ud på at kunne demonstrere, at man for eksempel er afbalanceret frem for fanatisk sund, at man accepterer sin krop, som den er, og at man i stedet for at ligge under for dårlig samvittighed bruger den sunde fornuft som pejlemærke. Men det er en slags designet uperfekthed. Man vælger stadig, hvilken del af sin uperfekthed, man deler med andre. Idealet om det perfekte liv er på en måde intakt. Og så er det, at vi ser eksempler på mennesker, der dyrker uperfektheden og fremstiller den over for hinanden, endnu et led i en iscenesættelse af dem selv.

LÆS OGSÅ: Sådan bliver du bedre til at stå op om morgenen

LÆS OGSÅ: 8 råd til, hvordan du aldrig kommer for sent igen

LÆS OGSÅ: Tre genveje til mere (og bedre) tid