Par der diskuterer
Foto: Getty Images Katrine Axholm giver gode råd om konflikter i parforholdet her.

Parforhold: Er det normalt at diskutere så meget?

Bliver du pleasende i konflikter for at få stemningen god igen, eller bliver du rasende over, at din partner trækker sig og ikke ser dig og dine behov? Terapeut Katrine Axholm tager sin klient i hånden og ser nærmere på de mønstre, der igen og igen fører til konflikter i hendes parforhold

"”Jamen hvis jeg gør sådan, så bliver du bare sur” eller ”Du bryder dig jo ikke om, hvis jeg ...” eller ”Jeg kan ikke, for så bliver du bare ked af det …”. Sådan siger min mand tit, hvis jeg beder ham om at være mere tydelig og melde ud i familien. Han går og putter med tingene, og det irriterer mig grænseløst. Hvorfor siger han ikke bare noget, jeg kan jo se på ham, at der er noget i vejen? Og så begynder vi at diskutere frem og tilbage og frem og tilbage, nogle gange hver dag, og det er meget opslidende. Børnene er begyndt at trække ind på deres værelser, og det er i det hele taget ikke særlig hyggeligt at være hjemme hos os."

Pia sukker og ser træt på mig.

"Er det normalt at diskutere så meget? Jeg synes, det slider os op, og det er ikke rart at være i vores hus. Slet ikke for børnene. Vi er alle fire på vagt hele tiden. Der er hele tiden potentielt en konflikt i luften."

Pia og hendes mand Henriks liv er helt normalt. Desværre alt for normalt, for det tærer på kærligheden og på trygheden i familien. For de er, som mange andre, alt for optaget af, hvordan den anden har det, hvad den anden synes, hvordan den andens reaktion nu vil være, hvordan stemningen og humøret er, og det bliver afsindigt styrende for deres adfærd.

Pia og jeg taler lidt frem og tilbage om, at hun har så meget fokus på sin mand og han på hende. De vogter på hinanden og analyserer og tolker på det, den anden gør, og når den ene så træder ved siden af, starter diskussionen. I har simpelthen hele overkroppen henne hos hinanden i stedet for at være hjemme hos jer selv og passe jeres egen butik.

Læs også: ”Min kone siger, at jeg er pleasende og irriterende”

Kan du genkende det?

"Jamen er det ikke helt normalt i et parforhold", spørger Pia.

"Selvfølgelig er jeg optaget af, hvad Henrik gør, og hvordan han har det. Vi er jo gift og har børn og husholdning sammen, og jeg elsker ham jo, det er da derfor. Ellers ville jeg da være ligeglad med ham. Og jo, det er desværre helt almindeligt for alt for mange, at vi gør os for afhængige og påvirkelige over for vores partner. Vi er ikke to uafhængige satellitter, som er upåvirkede af hinanden, når vi lever så tæt sammen, som man gør i et parforhold."

Men for de fleste mennesker og også for Pia og Henrik fylder det, den anden gør, alt for meget, og det ikke hensigtsmæssigt. Når vi er (for) styret af, hvad hinanden synes, hvad reaktionen må blive, om den anden nu bliver sur eller såret, så bruger vi rigtig meget krudt på at tyde og tolke på, hvad der mon sker, hvis jeg siger fra, og hvad der mon foregår i den anden. Derfor bruger vi uhensigtsmæssigt meget krudt på at lægge bånd på os selv, fordi vi er bange for reaktionen. I yderste konsekvens for at blive forladt.

Min konflikt er ikke din konflikt

Ifølge gestaltterapien bruger vi gestalter til at skabe sammenhæng i det, vi oplever. Det betyder, at vi tolker på det, vi ser, og skaber en mening i for eksempel en konflikt med partneren, der ikke nødvendigvis stemmer overens med hans gestalt og mening. Og derfor går vi ofte forbi hinanden.

Læs også: ”Han er en god mand, men jeg kan ikke undvære suset fra sex”

Det er desværre usundt for kærligheden. Vi kan ganske enkelt ikke tåle det på den lange bane. Fordi vi bliver viklet for meget ind i hinanden, og fordi det, vores partner gør, så føles sårende, som om vi bliver kritiseret og bebrejdet, og vi ender med ikke at føle os gode nok. Vi gør os afhængige af, at den anden skal levere kærligheden. At den anden skal se og anerkende os og give os accept og ros, og hvis de så ikke gør det, så bliver vi ulykkelige.

Pia og jeg taler om, hvad kærlighed så er, når det ikke betyder at være overinvolveret i sin partner, men i stedet bruge energien hjemme hos sig selv. Når vi tager ansvar for os selv i stedet for at gøre os afhængige af, at vores partner skal være på en bestemt måde.

Kun på den måde kan kærligheden flyde frit, og vi kan holde af os selv og hinanden uden at skulle æde for mange kameler og få overskredet vores grænser eller gå for lud og koldt vand i vores forhold. Og samtidig kan vi tage hensyn til og give plads til vores partner på en fri og kærlig måde. Vi skal tage os af os selv. Give os selv kærlighed. Passe på sig selv. Sætte vores grænser og dække vores egne behov. Det er ikke den andens ansvar. Det er vores eget. Pia og jeg havde en del sessioner, før Pia for alvor forstod, hvad jeg mente i praksis.

"Jeg har altid troet, at når vi elskede hinanden, så var vi også tæt forbundet og viklet ind i hinanden, nu kan jeg godt se, at Henrik og jeg har været alt for afhængige af hinanden og påvirkede af hinandens ord og handlinger. Jeg ved ikke, om vi kan lære at gøre noget andet, men det giver mening, det du siger, og jeg vil i hvert fald blive ved med at øve mig."

Fem trin til at blive hjemme på egen banehalvdel

1. Hvornår er du ovre i ham?

Læg mærke til, hvornår dine tanker summer omkring din partner, og hvad han eller hun gør eller siger, fremfor hvordan du selv har det, og hvad der sker i dig og dine tanker. Læg mærke til, hvor meget af din dag og måske nat, som går med at beskæftige dig med noget, som sker ovre hos ham. Hvorfor gør han sådan? Hvorfor er han ikke mere? Den der konflikt med børnene skulle han have håndteret anderledes. Hvad mener han med den bemærkning? Hvorfor er han nu sur igen? Skriv det ned, når du opdager, at dine tanker er optaget af hans adfærd og bagvedlæggende motivation i stedet for din egen.

2. Hvordan bliver du påvirket?

Hvordan påvirker dine tanker og følelser og reaktioner omkring din partner dig? Bliver du irriteret og vred eller frustreret og ked af det? Føler du dig afvist, ikke god nok, forkert? Og hvad gør du så? Bebrejder du eller kritiserer. Trækker du dig? Eller bliver du pleasende, fordi du er bekymret for hans reaktion? Læg mærke til, hvordan din reaktion er på noget, du tolker hos ham. Du ved jo rent faktisk ikke, om det, du oplever, også er hans virkelighed.

3. Det, du lærte engang

Som børn er vi fuldstændig afhængige af vores forældre. Derfor lærer vi at ”læse” dem og derefter afstemme vores egen adfærd efter det, vi har tolket hos dem. Det samme kommer vi ofte til som voksne. Tænk derfor over, om du har lært at være sød og artig, fordi så fik du fars og mors anerkendelse og kærlighed. Husk på, hvad der har været styrende for din adfærd som barn. Var din far opfarende, eller var din mor kølig og utilnærmelig? Det har betydning for, hvordan du selv er i en kærlighedsrelation i dag.

4. Giv dig selv omsorg

Tænk på den lille pige, du var engang, som måtte tilpasse sig fars og mors adfærd for selv at overleve følelsesmæssigt. Ikke fordi hun nødvendigvis er blevet voldsomt svigtet eller forladt, men fordi vi alle har måttet tilpasse os engang, og det betyder, at vi i dag ikke lever helt frit og blot er dem, vi er, men har en del af vores opmærksomhed rettet mod den, vi elsker. Tag dig af den lille pige. Tænk på hende med omsorg i hjertet. På hvordan det var for hende at være afhængig af far og mor. Der er masser af følelser her, og de er vigtige at mærke og tage alvorligt, for de påvirker dig stadigvæk.

5. Del din indsigt med din partner

Denne del kan være svær, fordi det at dele de gamle indsigter føles sårbart, og i konfliktfyldte forhold kan det føles som at give din partner ammunition til at skyde løs næste gang, I er uvenner. Ikke desto mindre er det her, en stor del af helingen ligger. At tage ansvar for, at det, at du trækker dig eller modsat bebrejder eller er kritisk eller har brug for kontrol, i bund og grund handler om, at du forsøger at beskytte dig selv mod at blive afvist eller føle dig forkert. Det kan blive en givende samtale, som vil bringe jer tættere sammen. Hvis du tør.

Katrine Axholm

Katrine Axholm er parterapeut, foredragsholder, forfatter og ekspert i TV3-programmet ”Kærlighed i krise”. Hun hjælper hver dag par med at lære at forstå sig selv og hinanden og derved styrke kærligheden. De lærer at håndtere alt fra utroskab, konflikter, forskellighed til manglende lyst, kriser og hverdagens trummerum. Læs mere på Axholm.com

Se, hvad vi ellers skriver om: Psykologi og Parforhold