Test af solcremer 2018
SPONSORERET indhold

Står de hjemme hos dig? Tre populære solcremer dumper i ny test

Du skal se dig for, når du hiver en solcreme ned fra hylden, for ikke alle produkter kan leve op til, hvad de lover. Tre populære solcremer dumper i følge Forbrugerrådet Tænk i en ny test.

Af: Susanne Baden Jensen Foto: Getty Images
13. jun. 2018 | Sundhed | ALT.dk

Når vi smører kroppen grundigt ind i solcreme, forventer de fleste af os, at vi er beskyttet med den faktor, der rent faktisk står på pakken.

Men det er desværre ikke tilfældet med alle solcremer på markedet i følge en ny test. 

LÆS OGSÅ: Fokus på UV-stråler: Hvor farligere de egentlig?

Det er Forbrugerrådet TÆNK, der står bag, og de har testet solcremer for danskerne i mange år.

– Næsten hvert år, når vi tester, er der solcremer, som har problemer med at holde faktoren – enten i forhold til den beskyttelse, de skal give mod solens UVB-stråler eller solens UVA-stråler, og det er da også altid lidt overraskende for os som fagpersoner, at der er produkter på markedet, som har problemer med at holde den lovede faktor, forklarer Stine Müller, der er testansvarlig i Forbrugerrådet Tænk.

Hvis en solfaktor ligger væsentligt under det, producenten lover - i denne test var det faktor 30 - så dumper de i testen. Det kan både være den faktor, der indikerer, hvor meget solcremen beskytter mod solens UVB-stråler eller solens UVA-stråler.

– I det her tilfælde er det to sprays fra Derma og Änglamark, hvor beskyttelsen mod UVB-stråler, som er dem, der giver forbrændingen, er for lav i forhold til den angivne faktor, forklarer Stine Müller. 

Hos Dermapharm, der er producenten af de to solcrememærker Derma og Änglamark, er man lodret uenige i Tænks resultat.

"Forbrugerrådet Tænk siger, på baggrund af deres test, at solfaktoren i Derma Solspray SPF 30 er lav. Vi har derfor bedt et internationalt, uafhængigt laboratorie, om at teste præcis samme batch solspray som Forbrugerrådet Tænk og efter samme metode . Den samme testmetode som svanemærkesekretariatet også lægger til grund for deres godkendelse. Resultatet er, at Derma Solspray SPF 30 lever op til det løfte, vi giver til vores forbrugere. Beskyttelsesfaktor 30. Rapporterne er naturligvis offentlige og kan læses på Derma.dk, og de er også sendt til Forbrugerrådet Tænk." udtaler Mikkel Egelund Jensen, adm. direktør CEO, Dermapharm A/S.

Det er muligt at læse Dermapharm og Coops fulde modsvar i en faktaboks i artiklen.

Den sidste solcreme er en spray fra mærket Hawaiian Tropic, som ikke forhandles herhjemme, men som er et stort, verdensomspændende mærke, som mange af os kender fra solferier i udlandet.

– Vi har valgt at tage den med, fordi vi i tidligere test, som vi har lavet sammen med vores samarbejdspartnere i andre europæiske lande, har set, at der er problemer med det her mærke. Cremen giver heller ikke denne gang tilstrækkelig beskyttelse mod solens UVB- eller UVA-stråler, og derfor kan vi ikke anbefale selve mærket, understreger Stine Müller på vegne af Forbrugerrådet Tænk.

Anbefalet til dig