sponsoreret indhold
Sådan finder du din hudtype og den rigtige pleje til den
SPONSORERET indhold

Sådan finder du din hudtype og den rigtige pleje til den

Hvis du vil passe godt på dig selv og din hud, må du først og fremmest finde ud af, hvilken hudtype du har.

10. sep. 2018 | Sundhed | Decubal

Huden er vores største organ, og det er vigtigt at passe godt på den. Men der findes ingen entydig opskrift på, hvordan man gør det bedst muligt. Huden er nemlig forskellig fra person til person og fra kropsdel til kropsdel. Desuden forandrer huden sig i takt med alderen, og det samme gør dens behov for pleje.

Derfor er det vigtigt at kende sig selv og sin hudtype. Kun sådan kan man nemlig sikre sig, at man giver sin hud den optimale pleje, som den har brug for.

Overordnet set er der fire forskellige hudtyper, som hver er karakteriseret ved nogle særlige kendetegn.


Normal hud
Den normale hud er den hud, vi alle drømmer om. Den er stærk og smidig og har en beskyttende virkning. Den normale hud er desuden glat, velfugtet og elastisk og kan tåle belastninger fra f.eks. kulde, vand og sæbe. 
Behandling: Selvom du måske er så heldig at have normal hud, må du ikke se det som en billet til helt at springe hudplejen over. Den ”normale” hud kan i perioder have brug for at få tilført ekstra fugt og fedt, eksempelvis når årstiderne skifter og det bliver koldere i vejret. For at forebygge tør og skadet hud, er det en god idé at vaske ansigtet morgen og aften samt at pleje hele kroppen med milde cremer.

Tør hud

Tør hud er meget almindeligt både hos børn og voksne – især om vinteren, når vejret er koldt og barskt. Faktisk er det hele 80 procent af den danske befolkning, hvis hud vil være mærket i de kolde vintermåneder. Især læber, kinder, hænder og fødder er særligt udsatte. Bliver huden tør, kan den hurtigt komme til at se grå og mat ud, og ofte kan det føre til andre gener som kløe, rødme og revner i huden.
Behandling: Tør hud har i den grad brug for lidt kærlig behandling. Vælg fede, fugtgivende og blødgørende cremer, som kan trænge ned i huden og danne en barriere, der kan holde på fugten.

Sensitiv hud
Den sensitive hud har sværere ved at modstå belastninger og reagerer ofte på skiftende vejr, slid og indholdsstoffer som f.eks. parfume. Huden bliver let irriteret, tør, rød og kløende. Den er typisk meget tynd og kan hurtigt komme til at svie.
Behandling: Hvis du har sensitiv hud, skal du være ekstra opmærksom på at pleje den godt. Rens den nænsomt og brug en ekstra plejende creme, så huden kan få tilført masser af fugt. Anvend så vidt muligt allergivenlige produkter, alt imens du bør du undgå alle produkter med parfume samt peelinger med store korn og udrensende masker.