Sådan sikrer du juletid uden familiestrid
Foto: Getty Daisy Løvendahl giver dig her fem strategier, du kan bruge, hvis du frygter, at julefreden ryger, og familiehyggen bliver til konflikt

Sådan sikrer du juletid uden familiestrid

Familie er en dejlig ting, men det er ikke altid ren idyl, når flere generationer skal hygge og være under samme tag i nogle dage. Her er fem strategier, du kan bruge, hvis du frygter, at julefreden ryger, og familiehyggen bliver til konflikt. Du kan ikke styre de andres opførsel, men du kan blive klogere på dig selv.

1 Hvad sker der egentlig i mig?

Når du bliver ramt helt ind i maven af mormor, der bemærker, at sovsen ikke er helt varm og anden overstegt, eller af far, der ikke køber en god gave til dig, så spørg dig selv fra dit klogeste jeg:

Hvad handler det her egentlig om?

Bliv ekstra opmærksom på dine dybere følelser og forstå, hvad det er, du reagerer på. For det er sjældent anden eller gaven, der i virkeligheden er problemet. Den tørre and og bemærkningen om det sætter bare en masse i gang, som muligvis har dybere rødder.

Hvilke? Desto bedre du ved, hvad der egentlig sker i dig, desto bedre kan du give dig selv den omsorg, du har brug for, og stoppe dig selv fra at eskalere helt vildt. Du kan også ved at kende dine dybere følelser bedre få den anerkendelse, respekt, eller hvad end du nu trænger til i dine familiære relationer.

2. Vær på forkant med dine antændingspunkter

Alle mennesker har nogle punkter, der kan sende dem fra dyb ro til buldrende bål. De der punkter, hvor du bare kan mærke pulsen stige og din sindsro forsvinde. Det er helt normalt at have det sådan, og mange kender følelsen af, at når storebror griner smørret, eller mor skælder ud, så får man bare lyst til at … Og det er helt okay.

Men her er en opfordring. Kend dine antændingspunkter, og vid, hvordan du tager hånd om dem. At tænde af er måske berettiget, men det er ikke altid godt for hverken dig, de andre eller julefreden. Så vid, hvordan du sænker temperaturen i dig selv, når der kastes benzin på bålet. Gerne helt konkret, som at det hjælper at trække vejret dybt tre gange, før du reagerer, gå en tur udenfor eller ringe til en ven og sige: røvbananfuck.

Om ikke andet så syng ”Højt fra træets grønne top”. Når du er færdig med sangen, er ilden indeni måske under kontrol, for du har lige haft et øjeblik til at tænke, så du kan reagere fra et klogere sted og overveje: Er det værd at tage en konflikt over?

Læs også: 8 genveje til mere sjov i hverdagen

3. Hvad sker der i den anden?

Vi ved alle sammen, at en sag har to sider, men kender du den anden side? Hvad tror du, der sker i sure mor eller overlegne storebror?

Tænk over, hvordan de oplever verden. Overvej også, hvordan du kan virke på andre. Hvordan kan de tolke dine ord og handlinger? Hvis du føler dig modig og virkelig vil gøre julen til hjerternes fest, så spørg dem. Vær nysgerrig på, hvad de oplever.

Både på det konkrete plan men også et spadestik dybere. At forstå andres følelser og bevæggrunde er ikke ensbetydende med, at du skal finde dig i alt. Men det kan være en konstruktiv tilgang til, hvordan du skal forholde dig.

4. Husk: Du har et valg

Ofte ryger vi bare ind i konflikter med dem, vi holder af, fordi det ene ord tager det andet. Og efter tre glas øl, en snaps og flere dages konstant socialt samvær kan det være svært at huske sig selv på, at man har et valg.

Men det har du. Jeg er den største fortaler for at tage konflikter, men ikke til hver en tid og ikke om alt. Nogle konflikter skal tages og føres til ende. Andre skal man måske bare lade passere. Du kender dig selv og ved, hvilke der skal tages, og hvilke der skal lægges væk, men vælg det ene eller andet bevidst.

Det er virkelig helt okay at sige fra, sætte grænser og vise det, når du bliver ramt, men det er klogest at gøre det bevidst. Ikke bare fordi man blev ramt og pludselig var 13 år indeni og frustreret over alt.

Læs også: Forelsket i en narcissist: Pas på, hvis det er for godt til at være sandt

5. Se det hele lidt ovenfra

Hvis du ser det hele lidt ovenfra, hvad sker der så, når konflikterne kommer frem? Bliv helt klar på det. Gerne før du reagerer.

Kombiner din viden om, hvad der dybest set er på spil for dig, med det, der er på spil for den anden, og forstå, hvad der sker imellem jer. Det er så utroligt sjældent, at familier ikke gerne vil hinanden.

Nogle gange kan det bare være svært at se det større billede, når vi rammes af følelserne. Så forestil dig, at du ikke er helt involveret i det – at det bare er nogle mennesker, som ikke kan enes om, hvorvidt der skal gives gaver til børnene før maden eller ej.

Hvad ville du råde dem til? Hvad har situationen brug for, så der kan komme lys i træet og sang i stuen? Vær det større menneske, som måske lægger sig selv lidt til side og samler alle til dansen om træet. Men vær også det kærlige menneske, som kan se både dine og de andres følelser, og som vover at finde det sted, hvor viljen til at være sammen fylder mere end konflikterne om hvordan.

Familie konflikter er de sværeste

Konflikter med ens familiemedlemmer er oftest de mest hjerteskærende og svære konflikter, man oplever.

Man skulle tro, at nærheden i en familie gjorde, at man ikke ville såre hinanden, men det er netop de stærke bånd, der gør, at selv den mest reflekterede voksne kan stå og føle sig så vred og ked af det som en femårig. Vi bliver med familie fanget af vores følelser på en helt anden måde, end vi gør med alle andre.

Daisy Løvendahl

er personlig rådgiver, foredragsholder, har en kandidatgrad i filosofi og kommunikation og er forfatter til bøgerne ”Lev”, ”Elsk” og ”Dø”. Hun har stor erfaring med at guide sine klienter gennem det moderne livs udfordringer, så der er plads til både kærlighed, familie og karriere. Bor i København med sin mand og deres to børn.

Læs mere på Daisylovendahl.dk

Se, hvad vi ellers skriver om: Daisy Løvendahl, Parforhold, Familieliv, Jul og Psykologi