Sådan slipper du af med ondt i ryggen

”Bare det ikke er noget alvorligt!” Den frygt følger ofte med, når ryggen pludselig værker, låser eller på anden måde volder problemer. Generelt er vi tilbøjelige til at opleve ryggen som noget skrøbeligt – meget mere skrøbelig, end den i virkeligheden er, siger fysioterapeut Mette Vilby.
Hun har behandlet mange typer af rygsmerter både hos patienter på klinikken Bülowsvej Fysioterapi og Træning på Frederiksberg og tidligere som tilknyttet fysioterapeut hos Den Kongelige Danske Ballet, så hun har erfaring med både akutte rygsmerter, smerter, der skyldes overbelastning, og smerter, der skyldes opblussen af gamle skader. Og hun ved, at psyken ofte spiller kraftigt med, når det handler om ondt i ryggen.
– Herhjemme har vi i mange år fået at vide, at vi skal passe på ryggen. Det skal ikke overdrives, for ryggen skal bruges. Den knækker ikke uden videre, men der er mange angstproblemer, som knytter sig til at have ondt i ryggen, selv om de fleste rygproblemer er forbigående og letter igen, fortæller fysioterapeuten, der oplever patienter, som har mest lyst til at sætte sig i en stol og være inaktive, når de mærker smerterne.
– De har en oplevelse af, at de skader ryggen ved bevægelse, at de hellere må passe på. Men når man er inaktiv og bevæger sig forsigtigt, bliver man stiv i kroppen og problemerne forværres. Man kommer til at bevæge sig på en ufri måde og bliver dårligere til at klare dagligdagens opgaver, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Makkertræning: 8 øvelser til hele kroppen

Som forstuvet fod

Den dårlige spiral kan brydes med træning – medmindre, naturligvis, at der virkelig er noget alvorligt i vejen, og der er behov for flere undersøgelser og måske operation. Når det ikke er tilfældet, og sådan er det oftest, kan fysiske øvelser gøre en afgørende forskel.
– Der er som udgangspunkt ikke noget at være bange for. Ved akutte smerter skal ryggen have ro, og der kan også være behov for noget smertestillende, indtil det værste fortager sig. Til gengæld – når du er igennem den akutte fase, der kan vare et par uger, er det op på cyklen igen. Der er ingen idé i at aflaste ryggen i en længere periode. Det kan sammenlignes med at have en forstuvet fod. Når hævelsen begynder at aftage, skal den i funktion igen, og det skal ryggen også, understreger fysioterapeuten.

Træn hele kroppen

Det er vigtigt at træne sin ryg, men det er ikke nok at træne sin ryg, forklarer hun.
– Du kan ikke bare træne ryggen isoleret, den hænger jo sammen med resten af kroppen. Jeg oplever indimellem patienter, der har meget stærke rygge, fordi de har trænet den omhyggeligt – måske netop for at komme rygsmerter til livs. Alligevel kan de fortsat opleve smerter i ryggen, og det kan skyldes, at deres ben eller arme ikke er stærke nok i forhold til den stærke ryg. Når det er tilfældet, vil ryggen kompensere for det, ben eller arme ikke kan klare. Står du eksempelvis og bakser med en tung dør og har svage arme, kommer ryggen til at holde for, når du med besvær får åbnet den. Og er benenes muskler småslatne, kan ryggen også bære en uforholdsmæssig stor del af belastningen, når du går på trapper eller andet, som benene først og fremmest burde tage sig af.
– Når ryggen får opgaver, der egentlig ikke burde sortere under den, kan det resultere i rygsmerte, siger Mette Vilby.
Smerterne kan også blive provokeret af ensidige og tunge løft, men der skal meget til, forklarer hun.

– Det er mere almindeligt at få ondt i ryggen, fordi man føler sig presset på arbejde og har oplevelse af, at man skal skynde sig med at fuldføre sine arbejdsopgaver, uanset om det er at løfte fliser eller sidde foran en computer. For er du psykisk spændt op, spænder du også i kroppen. Permanent spændte muskler bliver ømme, irriterede og smertende – og så risikerer du at komme ind i en ond cirkel. Altså hænger psyken på flere måder sammen med de problemer, der giver sig til kende som smerter i ryggen. Et af ryggens sårbare punkter er for mange lænden. Den værker og gør ondt, eksempelvis hvis du står eller går i længere tid – det kan være et tilbagevendende problem i hverdagen eller det, der tager fornøjelsen fra både en shoppetur, museumsbesøg og en lang gåtur i skoven. Måske kan du afhjælpe eller udskyde problemet med sko med lille hæl eller helt flade sko – ud med høje hæle i den sammenhæng. Stødabsorberende hæle eller indlæg i skoene kan også gøre en forskel. Undgå også så vidt muligt hårdt underlag, det er belastende for både ryg og ben.

Diskusprolaps uden smerter

♦ Frygten for diskusprolaps er noget af det, der ofte melder sig i tankerne i forbindelse med rygsmerter. Men faktisk findes prolaps hos over en tredjedel af sunde mennesker, uden at volde dem nogen problemer.
♦ Diskusprolaps kan opstå, hvis en af bruskskiverne imellem ryghvirvlerne revner. I midten af bruskskiverne er der et blødt materiale, som fungerer som stødpude, og dette materiale kan presses ud af de opståede revner og komme til at trykke på nerverødderne i ryggen – en diskusprolaps.
♦ Der opereres kun for diskusprolaps i omkring et ud af ti tilfælde, resten behandles med aflastning, smertestillende medicin og derefter genoptræning.

Rygsmerter er sjældent alvorlige

Det er en folkesygdom at have ondt i ryggen, noget de allerfleste har prøvet på et tidspunkt. Heldigvis er det sjældent alvorligt. Ifølge Sundhed.dk skyldes 80-90 % af smerterne forskellige hold i ryggen – eksempelvis ”hekseskud” - og kan trænes væk. Omkring 10 % skyldes diskusprolaps eller snæver nerverodskanal. Det sidste kan give nedsat kraft eller lammelse af enkelte muskler, føleforstyrrelser og smerter. 1-5 % skyldes svulst, brud eller gigtsygdom.

LÆS OGSÅ: 6 rygøvelser til en stærk ryg

Ryggens hemmeligheder

Det er svært at blive klog på ryggen, og selv med omhyggelig undersøgelse og scanning kan det være umuligt at fastslå, hvad der er årsagen til rygsmerterne. Så mange som ni ud af ti årsager til rygsmerter kan ikke afdækkes med sikkerhed. Eksempelvis er det helt naturligt, at ryggen med alderen udviser tegn på at være brugt og mere eller mindre slidt. De fleste mærker ikke noget til sliddet, og hvis et røntgenfoto viser slid, kan det derfor sjældent med sikkerhed siges, at det er baggrunden for smerterne.