Sådan spiser du dig til sunde tarme

Sådan spiser du dig til sunde tarme

Maden vi spiser, har stor betydning for vores tarmes sundhed. Og siden 70% af immunsystemet bor i netop mave-tarm-systemet, er det en god idé at være opmærksom på, hvad der skal til for at holde dem i topform. Her er fire tips til sunde og glade tarme.

De seneste år er der kommet større og større fokus på tarmenes betydning for vores sundhed. Når tarmsystemet ikke fungerer, som det skal, kan det nemlig gå ud over stort set hele kroppen. Mange ting er nemlig koblet op til de cirka 50 billioner bakterier, som er i kroppen.

Der er derfor god grund til at være nysgerrig på, hvad du selv kan gøre for at opretholde en sund bakteriebalance i dine tarme, og du kan starte med at kigge på, hvad du spiser.

Vælg grove grøntsager

Grøntsager er den absolutte superfood, når det kommer til dine tarmes velvære – og især de grove af slagsen som gulerødder, bønner og kål. Grove grøntsager er rige på kostfibre, som både ernærer og giver bedre vækstbetingelser for de sunde bakterier, der holder gang i mave-tarm-systemet. Det anbefales, at man spiser minimum 300 gram om dagen, hvilket måske umiddelbart lyder som en hel del. Men du kan nemt snyde flere grøntsager ind i alverdens forskellige retter ved fx at blande dem i kødsovs eller frikadeller – eller måske endda bruge dem i en kage eller en god portion boller. Det hele tæller.

Fyld på med fuldkorn

Ligesom grøntsager, er også madvarer med fuldkorn propfyldte med fibre. Det gælder fx havregryn, rugbrød, ris og spelt- og rugkerner. Udover at de er med til at holde tarmene funktionsdygtige, binder fibrene vand, der hjælper til, at afføringen nemmere kan passere i systemet. Ikke særlig delikat info – we know! Men det er altså bare rarest, når fordøjelsen fungerer, som den skal. Generelt kan du komme langt ved at følge Fødevarestyrelsens 10 kostråd. Her er anbefalingen, at voksne skal spise mindst 75 gram fuldkorn om dagen, og dine tarme er helt sikkert enige i, at det er en fabelagtig idé.

Spis mælkesyrebakterier

”Bakterier?”, tænker du. Er det ikke noget, man så vidt muligt bør undgå for ikke at blive syg? I mange tilfælde jo – men ikke når det kommer til de gode af slagsen, som fx mælkesyrebakterier, der spiller en vigtig rolle i dit mave-tarm-system. En bred tarmflora, altså mange bakterier både i antal og variation, stimulerer vores immunforsvar og øger optaget af vitaminer. Derfor er det en fordel at få ikke bare én, men flere forskellige stammer af mælkesyrebakterier ind med kosten. De findes naturligt i syrnede mælkeprodukter, blandt andet yoghurt og kærnemælk, men du kan også indtage dem via kosttilskud. Lactocare har lavet en hel serie af produkter, der netop alle indeholder mælkesyrebakterier fra forskellige velkendte stammer. I flere af dem er mælkesyrebakterierne kombineret med andre aktive ingredienser, så der er en variant, der passer til enhver situation.

Drik rigeligt med vand

Vi ved det alle: Vand er uundværligt for vores krop - og det gælder også, når det kommer til fordøjelsen. Vand, og helst i rigelige mængder, hjælper kroppen til at udnytte kostfibrene fra maden bedre og formindsker sandsynligheden for forstoppelse. Det anbefales, at vi drikker 1,5-2 liter hver dag. Kniber det med at nå i mål, er der, ligesom med grøntsagerne, også her nemme (og lækre!) genveje at ty til. Både urtete, friskpresset grøntsagsjuice, kaffe i fornuftige mængder og andre lignende, sunde drikke tæller med i dit daglige vandindtag.

Tekstbillede_03_614.jpg

Om Lactocare

Lactocare er en serie af kosttilskud og medicinsk udstyr, der alle er baseret på mælkesyrebakterier. I flere af produkterne er mælkesyrebakterierne kombineret med andre aktive ingredienser, så der er en variant, der passer til enhver situation. Lactocare Daily er et dagligt kosttilskud til dig, der mærker maven indimellem, mens kosttilskuddet Lactocare Advanced er til dem, der mærker den på daglig basis.

Læs mere om Lactocares sortiment her.