Sådan kommer du fra 5 km til et halvmaraton

Uge 1: Planen lægges
Jeg har sat mig for, at jeg på otte uger vil træne op til et halvmaraton, og det skal gennemføres på under to timer. Sådan! 21,1 km. Det er kun ca. 15 km længere end de løbeture, jeg tvinger mig selv ud på efter heftig indre diskussion. Nu er jeg lidt en nørd engang imellem, og jeg elsker at regne ting ud – altså jeg er typen, der regner ud, hvad tingene i indkøbskurven koster, mens jeg handler ind, og så står jeg med et stort grin på læben ved kassen, når jeg rammer rigtig. Så som det naturligste i verden har jeg målt min skridtlængde. Og løber jeg de 21,1 km, så er det 23.187 skridt. Og så er projektet jo pludselig mere overkommeligt?!

For at det hele skal gå rigtigt til, har jeg allieret mig med en løbecoach, som har lavet et løbeprogram til mig, så jeg kommer igennem træningen og løbet uden skader. Han er kaptajn og idrætslærer på Hærens Officersskole, så jeg frygter lidt, hvor meget kæft, trit og retning, jeg bliver udsat for de næste uger. Løbeprogrammet er på 12 uger, som løbecoach Peter anbefaler, at man bruger på at træne op til et halvmaraton for at undgå skader. Så jeg er allerede fire uger bagefter!

Uge 2: Der afviges fra planen
Jeg må med skam indrømme, at jeg overhovedet ikke følger mit træningsskema. Men tre løbeture er det blevet til i denne uge, og den tredje var årets første tur på græs! 8 km langs Ebeltoft Vig i strålende solskin. Fantastisk smuk tur. Så er løb fedt, når man kan mærke vinden på kinderne, solen i nakken og lige giver det der jeg-lider-ligesom-dig-og-vi-er-seje-fordi-vi-løber-nik til andre løbere på ruten.

Uge 3: Flere undskyldninger
Hvis hele det her løbeprojekt skulle have én overordnet læresætning til mig selv, så ville det være: "Hold fast, hvor har du MANGE dårlige undskyldninger!" Jeg har utrolig mange gange sagt til mig selv, at det er ok at udskyde løbeturen, fordi det regner, fordi jeg er træt, fordi det er hyggeligere at ligge i ske med kæresten lørdag morgen, fordi jeg har lidt ondt efter sidste løbetur, fordi jeg ikke rigtig gider(?!), fordi det er koldt, og fordi vinden ikke er i vest. Ok den sidste har jeg trods alt ikke brugt, men det kunne jeg have gjort. Så nu har jeg grebet i egen barm, som man siger, og er begyndt på en alle-mine-dårlige-undskyldninger-liste. Så står det sort på hvidt, hvor elendig en selvdisciplin jeg har, når det kommer til at få snøret løbeskoene. Alle eksperter inden for positiv psykologi må græmmes, men det virker for mig. Hver gang jeg ikke kommer af sted, skal årsagen noteres, og det bliver så frygtelig tydeligt, at jeg ikke har været seriøs omkring min træning.

Denne uge har jeg løbet sølle tre km, inden jeg dansede mig igennem en funk-træningstime. Virkelig underholdende motion. Og effektiv, for fredag havde jeg stadig ondt i muskler, jeg ikke anede, jeg havde. Særligt lige over albuen på min højre arm. Senere på ugen tog jeg mig selv i nakkeskindet og trak mig selv ned i fitnesscenteret og op på et løbebånd. Fem km blev det til på tiden 25 minutter og 13 laaaange sekunder. Der er fem uger til løbet, og mit mål kan på ingen måde skimtes i horisonten!

Uge 4 og 5 Intervaltræning & formtest
Så lykkedes det at komme i gang med intervaltræningen, som løbecoach Peter har anbefalet. Faktisk er det slet ikke så slemt, som jeg troede, for man må jo gå undervejs! Og fokus kommer væk fra kilometer-tælleren og hen på uret, og pludselig er der gået 45 minutter med intensiv træning. Super fedt og tilfredsstillende! Senere på ugen besluttede jeg mig for at teste formen og prøve en længere distance af. Så jeg løb og løb, til jeg ikke gad mere. Og nåede faktisk 13,1 km på 1 time og 14 minutter. Det er det længste, jeg nogensinde har løbet, og det gjorde helvedes ondt. Nej, jeg vil ikke lyve, og tanken om at skulle løbe yderligere otte km er fuldstændig uoverkommelig!

Læs mere og se link til løbeprogrammet på næste side...Uge 6 og 7 Nu med styrketræning
Som løbecoach Peter siger, kan det være en rigtig god idé at lægge lidt styrketræning ind i træningsprogrammet op til et løb. Så her to uger før løbet finder jeg pludselig mig selv stående på en fem meter høj fritstående stige-lignende forhindring på Hærens Officersskoles forhindringsbane. Hvem fik dog den idé? Jeg skal ned i og op igen af en to meter dyb grav, springe over diverse halvmure og ned og bide i sandet og kravle. Det er sindssygt hårdt og ikke bare for sjov, for Peter tager tid, og verdensrekorden på banen er 2 minutter og 10 sekunder. Jeg kommer igennem på 6 minutter og 8 sekunder. Så det er ikke helt skidt af en nybegynder. Føler det alligevel som en straf dagen efter, hvor jeg knap nok kan løfte armene. Hvorfor kan det ikke bare være rart og hyggeligt at træne op til et halvmaraton?

Se løbeprogrammet: Fra 5 km til halvmaraton

Uge 8 Målet
I dagene op til løbet har jeg kun én tanke i hovedet: "Hvorfor?!". Hvorfor hulen gider jeg løbe 21,1 km på en søndag, der kan bruges meget bedre på venindebrunch eller kærestehygge. Fridagene hænger ikke på træerne i forvejen, så skulle man liiiiige få en ankelskade her på falderebet? Sådan en lille ubetydelig én, der er stor nok til, at løbet desværre ikke kan gennemføres. Nej, nu tager du sig sgu sammen, råber løbeenglen på den anden skulder. Og så gør jeg det! Løber 21,1 km, og det gør godt og ondt og er skønt og helt forfærdeligt på én gang! To gange bliver jeg helt rørt undervejs, så jeg må undertrykke gråden, og jeg aner ikke, hvor den klump i halsen kom fra.

Det er et løb, Simone, hvad tuder du for?! Jeg tror, at nogle indestængte følelser bare får frit løb i et øjeblik, hvor der kun er mig, min smerte i kroppen og stoltheden over, at jeg rent faktisk er i stand til at fuldføre missionen. Der var ikke plads til kontrolleret selvbeherskelse. Heldigvis får jeg styr på det, for man kan altså ikke løbe og flæbe på samme tid. De sidste tre kilometer gør ondt, og selvom jeg når til det punkt, hvor man bare løber uden at tænke over det, så er det en kamp til sidst. Men en kamp, som jeg vinder! 2 timer og 47 sekunder tager det mig. Dumme 47 sekunder fra at nå mit mål. Men hvor er jeg stolt, og jeg kan kun anbefale alle, der har en krop, som kan holde til det, at droppe de dårlige undskyldninger og komme i gang! Det er fantastisk at løbe over en målstreg og vide, at man lige har vundet over sig selv!